Trivsel i en hverdag med kritik

Jobcenter Esbjerg har fokus på at tackle stress i en hverdag, hvor medarbejderne ofte oplever at blive mødt med kritik både fra borgere og i medierne.

Der er arbejdet målrettet med medarbejdernes trivsel og kompetencer på Jobcenter Esbjerg gennem de senere år. Foto: Thomas Tolstrup

Kleenex-pakken bliver ikke sjældent skubbet hen over skrivebordet, når medarbejderne i Jobcenter Esbjerg sidder med en borger. Tårerne flyder nemt, hvis dagpengeperioden slutter, eller når man skal sendes ud i en eller anden form for aktivering, som kan være svær at forlige sig med.

– Vi tager os blandt andet af en gruppe svage borgere, som man lidt skarpt kan sige, at ingen andre vil have. Det er mennesker med massive misbrugsproblemer og psykiske lidelser. Det kræver et stort overskud af den enkelte medarbejder, fastslår Anne Marie Nielsen, kontorchef i jobcentret.

Samtidig er det – set fra hendes stol – en stor udfordring at leve i en organisation, hvor besparelser, reformer og ændrede sagsgange ofte rulles ud.

– I de sidste to-tre år har vi måttet skille os af med en del medarbejdere, uden at arbejdsmængden tilsvarende er reduceret. Udover at det indebærer ekstra arbejdspres, er situationen også den, at folk aldrig ved, hvad der sker om et halvt år, siger Anne Marie Nielsen.

Hun har oplevet at fyre medarbejdere den 1. januar, hvor der så fire måneder senere var brug for at hyre nye folk, fordi der i mellemtiden er kommet nye regler, sagsgange og opgaver.

– Set med de positive briller har det banet vejen for, at vi har fået et konstant fokus på arbejdsmiljøet, siger hun.

Et fokus, der sidste år kulminerede med en nominering til den årlige arbejdsmiljøpris, som Arbejdsmiljørådet står bag. Forud for det skulderklap, nomineringen gav, har der været iværksat flere arbejdsmiljøindsatser, hvoraf det seneste har titlen ”Jobcenter Esbjerg undgår stressbelastning via forbedrede mestringsevner” – også kaldet ”Mestringsprojektet”. Projektet er støttet med midler fra Fonden for Fastholdelse og Forebyggelse.

Stress skal i fokus

Gennem to år har Mestringsprojektet udviklet og afprøvet forskellige metoder til at håndtere stress blandt 254 sagsbehandlere og jobkonsulenter. Det er sket med supervision, en trivselsgruppe, en kollegagruppe og en såkaldt stress-erfagruppe. Projektet er nu afsluttet, men erfaringerne tager jobcenteret med sig fremover.

– Jeg er overbevist om, at vi blandt andet vil fortsætte med supervision, hvor vi kan støtte i forhold til løsning af de konkrete arbejdsopgaver. Det kan helt sikkert være med til at forebygge stress, at man får input til nye arbejdsmetoder, siger projektleder Ole Gregersen.

Han er samtidig tillidsrepræsentant og ser især frem til at evaluere projektet i forhold til trivsel, sygefravær og stress. Ifølge arbejdsmiljørepræsentant Solveig Lysholdt er der et stort behov for at forebygge den form for stress, der opstår, når forandring er et grundvilkår i jobbet.

– Måske er man så presset, at man bare sidder og vender bunkerne uden at kunne beslutte sig for, hvor man skal begynde og ende. Læsset kan også vælte, fordi det er svært at sige nej til nye opgaver, eller fordi vi føler, at vi skal have styr på alting, siger hun og tilføjer, at projektets kollegagruppe også er et redskab til at skabe et bedre arbejdsmiljø.

Læsser af og får luft

Helt konkret fungerer kollegagruppen som arbejdsmiljørepræsentantens forlængede øjne.

– Her kan folk komme og læsse af og få luft for de oplevelser, tanker og følelser, der nager og frustrerer. Hvis der er tale om større problemer, kan/skal kollegagruppen så med medarbejdernes accept gå videre med problemet til arbejdsmiljørepræsentanten, tillidsrepræsentanten og ledelsen, understreger Solveig Lysholt.

Selv henter hun god energi i de projekter, hun er med til at søsætte i kommunens samarbejdsorganer. Og som har gode betingelser, fordi arbejdsmiljø generelt bliver prioriteret rigtig højt i kommunen.

– Målet er, at arbejdsmiljø tænkes ind allerede i forbindelse med budgetlægning, så den enkelte medarbejder får de bedst mulige arbejdsforhold – også når de sidder alene med deres sagsmapper, siger Solveig Lysholdt.

På trods af at stressrelateret sygefravær er en udfordring, har der ikke været særlig stor tilslutning til den stress-erfagruppe, der blev etableret i forbindelse med Mestringsprojektet. Her har deltagerne haft mulighed for at sparre med en erhvervspsykolog og hinanden en gang om måneden.

Ifølge tillidsrepræsentant Susanne Poulsen kan forklaringen være, at man ikke har lyst til at udstille sig selv. Nogen oplever det måske som et svaghedstegn at skulle erkende – også overfor kollegerne – at man har svært ved at klare arbejdspresset.

– Vi er så vant til at se os selv som overskudsmennesker. Hvad sker der med ens identitet, hvis det billede krakelerer? spørger hun. Selv passer hun godt på sig selv blandt andet med mindfulness og daglig meditation. Generelt vurderer Susanne Poulsen imidlertid, at projektet har gjort en stor forskel.

– Der er blevet sat fokus på forskellige aspekter af arbejdsmiljøet i hele organisationen. Det spiller en stor rolle, siger hun og tilføjer, at bunkerne føles lidt mere overskuelige, når man oplever, at ledelsen også bakker op og viser interesse for ens ve og vel.

Det kan være noget så simpelt, som at en medarbejder måske kan få en forklaring på, hvorfor hun har flere sagsmapper på skrivebordet end kollegaen, siger hun.

To psykologer ansat

Selv om mestringsprojektet endnu ikke er evalueret, har det allerede haft den positive konsekvens, at der er blevet ansat to psykologer. De skal støtte medarbejderne blandt andet i forhold til at løse de særligt ressourcetunge sager.

– Vi har omkring 1.000 ”tunge” borgere. Her kan psykologerne give gode råd til, hvordan man bedst muligt håndterer disse udfordringer, siger Anne Marie Nielsen og tilføjer, at medarbejderne på den måde får øjnene op for, at de ikke er alene.

Det er også baggrunden for, at lederne i nogle sektioner løbende gennemgår de sværeste sager og forløb sammen med medarbejderne. Selvom det tager tid, er det ifølge kontorchefen en oplagt måde at vise omsorg og anerkendelse på. Samtidig giver det mulighed for at yde konkret støtte. Det kan eksempelvis være med tilbud om efteruddannelse.

– I begyndelsen blev det opfattet som den rene kontrol. Men her gælder det om, at man som leder har en adfærd, der signalerer, at jeg vil sparre og vise interesse og ikke kontrollere, siger hun.

Specielt job

Generelt er jobkonsulenter, sagsbehandlere og det administrative personale stolte af deres arbejde. Men ifølge Solveig Lysholdt giver det ofte skår i arbejdsglæden, når man oplever at blive beklikket på sin faglighed i pressen, af politikere og selv af de borgere, som man hjælper.

– På den måde kan man godt sige, det er et noget specielt job, siger hun. Susanne Poulsen er enig. Ved festlige lejligheder holder hun selv lav profil om, hvad hun laver. Det gælder også, når hun sætter sig ind i en taxa.

– Jeg hjælper rigtig mange mennesker i gang med job eller uddannelse. Det er jeg stolt af, og det giver mig ny energi. Men jeg siger sjældent, hvor jeg er ansat. Jeg udfører jo bare et arbejde på baggrund af en række love og regler, som andre har besluttet, siger hun og tilføjer, at hun ikke vil sidde og forsvare det i sin fritid.

Derfor var nomineringen til Arbejdsmiljørådets arbejdsmiljøpris sidste år også et kærkomment klap på skulderen.

– Det var en god dag, som ledelsen efterfølgende ønskede at dele med kollegerne. Uden dem havde vi aldrig fået den anerkendelse. Derfor besluttede vi, at samtlige medarbejdere fik to biografbilletter og lidt guf, siger Solveig Lysholdt.

Anne Marie Nielsen indskyder, at det måske kan virke som meget lidt.

– Men det er en måde at fortælle medarbejderne, at vi værdsætter den indsats, som de præsterer hver eneste dag. Og det bliver man glad for, siger hun, som selv har været ansat i kommunen i 30 år, hvor den form for anerkendelse ikke hidtil har været kutyme.

Sådan sikrer I trivsel

  • Hold løbende fokus på ledelse, trivsel, stress og sygefravær.
  • Indfør aktiviteterne i ny eller tilpasset form, når et projekt slutter.
  • Tjek løbende medarbejdernes faglige kompetencer, så I sikrer, at de matcher de krav, der stilles.
  • Lav sociale aktiviteter, så medarbejderne lærer hinanden at kende - det bliver lettere at løse arbejdsopgaverne, når man kender hinanden fra sociale sammenhænge.
  • Udpeg tovholdere, der får ansvar for at holde liv i det sociale liv; ellers smuldrer idéerne hurtigt.
Kilde: Anne Marie Nielsen, kontorchef Jobcenter Esbjerg.

 

Om Jobcenter Esbjerg

Som led i kommunalreformen i 2007 blev der etableret 91 lokale jobcentre på landsplan, heriblandt Jobcenter Esbjerg. Her er der pt. ansat godt 400 medarbejdere fordelt på ti forskellige adresser.