En snak ved huggeblokken

Medarbejderne i køkkenet på Vejle Sygehus har ændret kultur. Før var de bedst til at finde fejl. Nu ser de hinanden i øjnene og afklarer misforståelser med det samme.

Medarbejdere på Vejle Sygehus får sig en snak omkring huggeblokken.Medarbejderne i køkkenet på Vejle Sygehus øver sig i at tale pænt til hinanden. Går det galt, mødes de ved den gamle huggeblok for at få klaret konflikten med det samme. Her er det ernæringsassistenterne Inge Lise Jepsen og Lene Bundgaard, der tager en samtale ved blokken. Foto: Flemming Jeppesen

I storkøkkenet på Vejle Sygehus står der en gammel huggeblok. Den blev tidligere brugt af slagteren, når han skulle hugge kød i stykker. Nu bliver den brugt til, om ikke ligefrem ”hug”, så dog til korte alvorlige samtaler, når der er opstået en konflikt eller typisk en misforståelse blandt medarbejderne i køkkenet.

 

– Når vi kan mærke, at nu er der noget, der lige skal klares, så ser vi på hinanden og på huggeblokken og går ned til den og taler om tingene, fortæller Lene Bundgaard, der er ernæringsassistent og arbejdsmiljørepræsentant i køkkenet.

Medarbejderne i køkkenet øver sig i at tale anerkendende til hinanden. Fx spørge pænt ’hvorfor’, i stedet for at snerre, når en spand til madaffald ikke er blevet brugt, som den skulle, eller når der er noget, man er uenig i eller vred over. Og det går rigtig godt det meste af tiden.

– Jeg kan godt komme til at sige noget, der lyder bombastisk, og som man kan blive ked af, hvis man ikke kender mig. Så er det godt at kunne gå hen til huggeblokken og sige ’Undskyld, det var ikke sådan ment’, siger Lene Bundgaard.

Får mere energi

Der var god grund til at ændre på tonen i køkkenet i Vejle.

– Der var en træls måde at tale til hinanden på. Al kommunikation drejede sig om, hvem der havde lavet fejl, fx glemt en datomærkning eller placeret en spand forkert. Og den, der fik hug om onsdagen, var klar til at angribe om torsdagen, så der kom mange angreb på en dag. Det, der skulle til, var et paradigmeskift, siger cheføkonoma Charlotte Ancker.

Men skiftet skete ikke fra den ene dag til den anden. 

Pisken over nakken
Det er tre år siden, Charlotte Ancker og souschef Bibi Betak sammen med medarbejderne gik i gang med at ændre på omgangstonen i køkkenet. Dengang var sygefraværet højt, tre medarbejdere var gået ned med stress, og der var en stor udskiftning blandt personalet.

– Vi havde altid overarbejde, altid pisken over nakken. Det var aldrig sjovt. Og jo flere der var syge, jo større pres, og så blev flere syge. Vi havde en udskiftning på omkring 50 procent, og hver gang der kom nye, skulle vi bruge tid på oplæring. Det var skruen uden ende, siger Lene Bundgaard.

Men hun og flere andre holdt ud og er i dag mere end glade for deres arbejdsplads.

Fokus på kompetencer og ønsker

Det, der gjorde forskellen for medarbejderne i køkkenet, var, at der kom fokus på den enkeltes kompetencer og ønsker. Det begyndte med en tur til et wellnesscenter på Rømø.

– Det var vigtigt at komme væk fra produktionen og de vante roller. I badedragt har man ingen titler, konstaterer Charlotte Ancker.

– Det gjorde det nemmere for alle at komme frem med deres ideer og tanker om arbejdspladsen og ønsker til, hvad de gerne ville arbejde med.

Blandt resultaterne var en fælles erkendelse af, at det var nødvendigt at droppe forventningen om, at alle i et køkken skal kunne det samme.

– I realiteten er nogle bedre til noget end andre. Derfor er det vigtigt at synliggøre, hvem der kan hvad, siger Bibi Betak.

MUS med drømmerejse

Det gjorde de så i en særlig slags medarbejderudviklingssamtale, som tager udgangspunkt i en drømmerejse. Udfordringen er at tænke ud over ”plejer”. I stedet er kravet til medarbejderne, at de skal tale om deres egne styrker og kompetencer, og hvad de gerne vil. Samtalerne foregår individuelt en gang om året, og både Charlotte Ancker og Bibi Betak er med.

– Første gang var vi lidt forlegne. Vi var ikke vant til at blive spurgt, og så skulle vi pludselig svare på, hvad vi ville, hvad vi var gode til, og hvilke sejre vi havde haft, fortæller ernæringsassistent Inge Lise Jepsen.

– Vi turde ikke ønske for meget, for hvad nu hvis kollegerne ville det samme, så kunne man jo ikke tillade sig at ville for meget. Men det viste sig, at vi drømmer om noget forskelligt, så der er plads til de fleste ønsker, siger Lene Bundgaard.

En medarbejder drømte fx om at få lov at lære en elev op. En anden ville gerne have mere administrativt arbejde. En tredje ville gerne bage, og en fjerde ville gerne tage sig af forplejningen til møder.

Og alle ville gerne lave meget mere mad fra bunden.

Inge Lise Jepsen, som er ansvarlig for den kolde frokostmenu, ville gerne ændre på hele konceptet, så det blev mindre institutionsagtigt. Det gjorde hun, så nu kan patienterne få fx tapas og hjemmelavet pesto.

– Hvem troede, det kunne være muligt på et sygehus, spørger hun.

Fire nye kolleger

Ikke alene har langt de fleste fået de opgaver, de gerne ville have og tilretter selv deres arbejdstid, men det har også vist sig, at der er økonomi i at fordele opgaverne efter de kompetencer og ønsker, de enkelte medarbejdere har. Ved at bage selv og i det hele taget lave mere mad selv og få styr på råvarebudgettet er det lykkedes køkkenet at få råd til at ansætte fire nye kolleger. Så nu passer normeringen til mængden af opgaver, og ingen bliver længere syge af stress.

– Nu taler vi hellere om nærvær end fravær, siger Charlotte Ancker.

Nærværet er på 98 procent. Fraværet på to procent skyldes, at nogle få er langtidssyge.

Drømmerejsen

1. Perronen: Intet er selvfølgeligt.

  • Vores verdener og meninger er forskellige.
  • Vi gør os umage med at forklare og forstå meningen.
  • Vi forstår sammenhængen, før vi beslutter os.
  • Vi tror på, at der er mange sandheder.

2. Toget: Alle har ret til at blive anerkendt.

  • Vi møder hinanden dér, hvor vi er.
  • Vi lytter interesseret til hinanden og spørger om det, vi ikke forstår.
  • Vi oplever forskelligheder som læringspotentiale.
  • Vi fortæller om vores oplevelser dér, hvor de er relevante.

3. Billetten: Virkeligheden, som den er, har vi selv skabt.

  • Det er op til os selv at forandre virkeligheden.
  • Vi styrker de områder, vi taler om.
  • Vi bruger ressourcer på at tænke efter.
  • Vi reflekterer over vores egne forestillinger om virkeligheden.

4. Destinationen: Vi finder vores drømme.

  • Vi forpligter os til at lære om hinanden.
  • Vi prøver at trænge ind til drømmen bag drømmen.
  • Vi prøver at virkeliggøre vores drømme.
  • Vi fortæller om egne følelser, drømme og intentioner.

Kilde: Medarbejderne i køkkenet på Vejle Sygehus

 

Om Køkkenet på Vejle Sygehus

Køkkenet på Vejle Sygehus har 27 ansatte, som laver mad til sygehusets omkring 1500 ansatte og et par tusind indlagte og ambulante patienter.

 

Arbejdsmiljøpris

Køkkenet på Vejle Sygehus fik i 2010 Region Syddanmarks Arbejdsmiljøpris.

 

Køkkenet fik prisen for det ekstraordinære arbejde med arbejdsmiljøet, især medarbejderudviklingssamtalerne, der foregår som drømmerejse-interview.

 

Prisen bestod af et diplom og 10.000 kr., som blev fordelt mellem medarbejderne. De fik 500 kr. hver til at købe tøj for.

 

Oprettet d. 15. jul 2015

Af Annie Hagel