Sundhedsaktører styrker ergonomi og bevægelse i dagtilbud

Bedre arbejdsstillinger, mere bevægelse og mindre støj er resultatet, efter at Glejbjerg Børne- og Skolecenter deltog i Vejen Kommunes projekt ”Sundhedsaktivt Dagtilbud”. En af pædagogerne blev desuden uddannet til sundhedsaktør.

Mange buk, vrid og løft i dagtilbud

Når man arbejder med børn, foregår det i sagens natur ofte i børnehøjde. Derfor var ergonomi et af de områder, som medarbejderne i børnehaven i Glejbjerg Børne- og Skolecenter satte fokus på, da de deltog i projektet ”Sundhedsaktivt Dagtilbud” i 2010-2013.

Vejen Kommunes projekt Sundhedsaktivt Dagtilbud var rettet mod alle, der arbejder med børn i kommunen: Dagplejere, pædagoger, pædagogmedhjælpere, studerende. Alle børnehaver og 95 pct. af legestuerne (dagplejere) deltog.

Formålet var at styrke sundhed og trivsel ved at sætte ind på de områder, hvor man lokalt havde behov. Derfor blev en medarbejder fra hvert dagtilbud uddannet til sundhedsaktør.

Handleplaner: Så bliver det gjort
Hvert dagtilbud skulle som en del af projektet udarbejde tre handleplaner for områder, man ville forbedre.

Hos børnehaven i Glejbjerg valgte medarbejderne:

  • Mindre støj i fællesrum. 
  • Bedre oprydning på legepladsen.
  • Mindre løb i fællesrum.

- Man kan bedre holde hinanden fast på en indsats, når den er skrevet ned. Derfor fungerer handleplaner, som vi har lagt i fællesskab, rigtig godt, siger sundhedsaktør og pædagog Lisbeth Christoffersen.

Personalet har også haft besøg af en fysioterapeut, som gav ideer til bedre arbejdsstillinger, og af en diætist.

Plan 1: Nærvær nedbringer støj

Tykke voksduge, dupper på stolene og en ny indretning med mobile vægge har gjort sit til at nedbringe støjen i fællesrummet. Men det væsentligste instrument er at vise nærvær, fortæller Lisbeth Christoffersen:

- Vi måtte ændre rummets funktion fra et gennemgangsrum til et rum med nærværende voksne. Når der sidder en voksen i hver ende af rummet, og vi er rolige og nærværende, så råber børnene ikke.

- Vi må jævnligt huske hinanden på, at det er bedre at sætte sig roligt ned med nogle børn, end at gå rundt og være brandslukker. Det kan være svært, fordi besparelser for år tilbage har gjort, at vi er færre voksne til mange børn. Men man kan ikke effektivisere sig til nærvær, siger Lisbeth Christoffersen.

Selv har hun haft stor gavn af at arbejde med sin vejrtrækning for at få roen og nærværet frem, noget, hun lærte i projektet, og som hun prøver at overføre til børnene. En sideeffekt er, at hun har nedbragt sit forbrug af astmamedicin til en fjerdedel.

Plan 2: Nu rydder børnene op

På legepladsen lå der tidligere masser af legetøj efter børnene. De ryddede ikke op, og medarbejderne fik ondt i lænden af at bukke sig efter legetøj.

Tre store kasser med lav forside løste problemet. Der blev sat billeder på kasserne af skovle, spande og køretøjer, og nu lægger børnene deres ting i den rette kasse. Det er nemlig sjovt at sortere. Ganske vist skal medarbejderne stadig huske børn og forældre på oprydningen, men alt i alt fungerer det.

Mooncars og trehjulede cykler er det dog svært for børnene at sætte på plads, for de skal ind i et skur.

- Nu står der en medarbejder ved skuret og dirigerer trafikken. Så kører børnene selv køretøjet helt ind på plads, fortæller Lisbeth Christoffersen.

Plan 3: Svært at mindske løb

Den tredje plan, at skrue ned for løb i fællesrummet, arbejder man stadig med i børnehaven.

- Dels kan børnene slå sig på borde og stole, og dels giver løb uro og larm, som vi ikke vil have dér. Men det er svært at komme til livs, fordi rummet er stort, og der er gennemgang over til SFO’en, forklarer Lisbeth Christoffersen.

- Børnene må meget gerne løbe, det skal bare foregå nogle andre steder, fx udenfor.

Skal kommunen blande sig i ansattes fritid?

Lisbeth Christoffersen har været på tre kursusdage og tre netværksdage årligt i tre år i Sundhedsaktivt Dagtilbud. Hun har fået masser af inspiration til træning, øvelser, motion, kost, ergonomi mv., og hun har fået et godt netværk til sundhedsaktører i andre børneinstitutioner.

En del af projektet gik ud på at få medarbejderne til at spise sundere kost og dyrke regelmæssig motion – også i fritiden.

Her mødte Lisbeth modstand. Nogle medarbejdere syntes ikke, at kommunen skulle blande sig i, om de trænede regelmæssigt i fritiden, og hvilken mad de spiste. Leder Gunhild Kristensen siger:

- Vi bakker op om projektet og vil gøre meget for at skabe bedre trivsel og sundhed, men jeg respekterer også, at mine medarbejdere gerne vil tage ansvar for deres sundhed på egen hånd. Vi skal ikke blande os i alt. Her hos os besluttede vi, at arbejdet med træning og motion går gennem børnene.

Det betyder, at de voksne skal være med, når børnene leger fangelege, laver gymnastik i hallen osv.

Svært at presse på, når man er kollega

Metoden med lokale sundhedsaktører er både en styrke og en svaghed i projektet. Fordelen er, at man får fat i de aktuelle problemstillinger lokalt. Ulempen: At sundhedsaktørerne kan komme i en loyalitetsklemme.

- Det er ikke nemt at presse på overfor kollegaer. Hvor meget skal jeg blande mig? Jeg lægger min viden frem, og jeg har vist alle, hvor de finder tegninger med øvelser for forskellige dele af kroppen. De kan låne redskaber med hjem, hvis de gerne vil træne noget bestemt, og de må gerne komme og spørge. Men vi er kollegaer, og jeg vil ikke presse mere på, siger Lisbeth Christoffersen.

- Ting tager tid. Små skridt er også skridt. Alle uden undtagelse er begyndt at røre sig mere sammen med børnene, og det er godt.

Mere sund hverdag

Sygefraværet er ikke særlig højt hos børnehaven i Glejbjerg, og Sundhedsaktivt Dagtilbud har ikke ændret på det. Men projektet har ført til nogle ændringer i hverdagen:

  • Sundere kost: Morgenmaden er blevet sundere. Generelt opfordrer man forældrene til at minimere søde sager til børnene. Personalet spiser ikke længere kage jævnligt.
  • Gymnastiksal, hal og udearealer bliver brugt langt mere til bevægelse for børn og voksne sammen.
  • Der er indført bedre arbejdsstillinger bl.a. når bordene tørres af, når man stoler op og ved puslebordet.
  • Der er fokus på gode siddestillinger på gulvet, bl.a. er der købt Redondo-bolde, som nogle voksne sidder godt på.
  • Medarbejderne har fokus på nærvær, både fordi det er godt for børnene, og fordi det mindsker støj og uro.
  • Fællesrummet er blevet roligere takket være det målrettede fokus i handleplanerne.
  • Børnene rydder op på legepladsen, så medarbejdernes rygge skånes. 

 

Fakta om projekt Sundhedsaktivt dagtilbud

Vejen Kommune gennemførte projekt Sundhedsaktivt Dagtilbud fra 2010-2013 for de 550 medarbejdere i 28 daginstitutioner og 49 legestuegrupper (dagplejere). Der er uddannet 67 sundhedsaktører.

Kommunen har lagt 1,6 mio. kr. i projektet, og Fonden for Forebyggelse og Fastholdelse har støttet med knap 4 mio.

Resultater

  • Gruppen, der svarer ”slet ingen smerter”, er steget fra 55 pct. til 63 pct.

  • Medarbejdere, der oplever at de løfter sjældent eller meget lidt, er steget fra 39 pct. til 49 pct. 

  • Seks pct. flere medarbejdere dyrker regelmæssig motion.

  • 68 pct. angiver, at de er mere fysisk aktive sammen med børnene.

  • 64 pct.vurderer, at projektet har fået dem til at ændre kostvaner i positiv retning.

  • 70 pct. vurderer, at projektet har haft en positiv effekt i forhold til deres generelle trivsel.

Organisatorisk har projektet betydet, at sundhedsfremme nu er indskrevet i Arbejdspladsvurderingen.

 

Fakta om arbejdspladsen

Børnehave, skole og SFO i Glejbjerg mellem Vejen og Esbjerg blev i 2011 bygget sammen til Glejbjerg Børne- og Skolecenter. I børnehaven er der 55 børn fordelt på tre grupper og ni medarbejdere: Pædagoger, pædagogmedhjælpere og en studerende.

 Læs mere om Sundhedsaktivt Dagtilbud og se bl.a. evalueringsrapporten.

 

Oprettet d. 15. jul 2015

Af Jonna Toft