Broager skole: Målrettet indsats for et godt arbejdsmiljø

Nogle arbejdspladser har det bare: det gode psykiske arbejdsmiljø og en høj grad af social kapital. Sådan en arbejdsplads er Broager Skole i Sønderjylland. 
Det er absolut ikke kommet helt af sig selv.

Broager Skole

Broager Skoles succes bunder i det velfungerende samarbejde i arbejdsmiljøgruppen og i den vedvarende dialog og det aktive samarbejde mellem ledelsen og medarbejderne, er Jane Jacobsen, Claus Brink og Per Quorp Kristensen enige om.
Foto: Palle Skov

Kendte ikke social kapital

Leder og medarbejdere på Broager Skole i Sønderjylland har arbejdet hårdt og målrettet for at skabe et godt arbejdsmiljø. Det var særdeles tiltrængt ovenpå folkeskolereformen og den ny arbejdstidsaftale, der førte mange omvæltninger med sig for lærerne. 

Det hårde arbejde lykkedes. Det gik op for tillidsrepræsentant Per Qourp Kristensen i forbindelse med, at Arbejdstilsynet gennemførte en større screening på folkeskolerne af, hvordan det gik med arbejdsmiljøet efter skolereformen. 
Arbejdstilsynet vendte tilbage til Broager Skole og fortalte, at ikke blot var alt, som det skulle være, tilsynet havde også set noget ud over det sædvanlige. 

- Så velfungerende et arbejdsmiljø havde de ikke oplevet hos andre af de over 100 skoler, de havde besøgt. Mange havde fået påbud og henstillinger, vi fik det modsatte. De spurgte, om vi ville fortælle andre, hvad vi gjorde som det gode eksempel. Men det var faktisk svært, vi kunne ikke sætte ord på det. Men så fortalte vores daværende arbejdsmiljørepræsentant, at der fandtes en model, der handlede om det, vi gjorde, og det hed social kapital. Det gik op for os, at vi havde arbejdet med social kapital - uden at vide det, husker Per Qourp Kristensen.

Ærlighed og fleksibel skemalægning

Det, der samler personalet på Broager Skole, er ifølge arbejdsmiljørepræsentant Jane Jacobsen:

- Vi har en fælles tro på, at vi kan noget godt sammen. Vi tør derfor være ærlige overfor hinanden Hvis man ikke tør være det, bliver der grus i maskineriet, og så ligger det og ulmer. Derfor siger jeg det lige ud, hvis en af mine kolleger gør noget, der undrer mig.” 

- Det er på mange måder et ensomt job at være lærer, og du er blottet fra morgen til eftermiddag. Men dels laver vi en fleksibel skemalægning, så vi inden for kort tid kan aflaste en kollega, hvis det brænder på. Og så hjælper det, at vi arbejder mere i teams end før og ofte har en pædagog med i klassen. Man står ikke alene, supplerer Per Qourp Kristensen. 

Aktiv indsats for det sociale liv

Lærerne på Broager Skole er gode til at sætte sig sammen og blande sig med hinanden på lærerværelset. De har også et aktivt socialt liv, hvor de fx tager ud og bowler efter arbejdstid. Det betyder, at der er god kontakt imellem de enkelte teams. Det er det, man med andre ord også kalder den brobyggende sociale kapital (se boks). Dette område er dog ikke uden udfordringer på Broager Skole. 

Skolen er ligesom andre folkeskoler opdelt i forskellige trin, som er samlet i forskellige afdelinger. Derfor skal der arbejdes mere for, at man ikke får flere skoler i én skole: 

 - Her er noget, vi skal være opmærksomme på. For når vi både er opdelt i trin og har en afdeling for specialundervisning, der geografisk ligger et andet sted, kan det være svært at holde kontakten. Her skal vi i vores arbejdsmiljøtrio være bevidste om, at der ikke opstår en ”dem-mod-os-kultur”. Konkret prøver vi at være meget tydelige i vores forventningsafstemning, når det handler om, hvad mellemtrinnet fx regner med, at eleverne kan, når de rykker op fra indskolingen, fortæller Per Qourp Kristensen.

Lederen fungerer som en si

Broager Skole er præget af en flad struktur med udstrakt medbestemmelse, og samtidig af en garvet leder, der ved, hvad han vil. Både medarbejdere og skolederen selv beskriver det som om, at han fungerer som en form for si i forhold til resten af systemet. Han forklarer:

- Jeg ser det som min rolle at fortolke, hvor meget lærerne kan holde til på én gang. Hvis der er et politisk tiltag, jeg ikke tror, de kan holde til, skærmer jeg dem imod det, siger skoleleder Claus Brink.

Folkeskolereformen er et godt eksempel på Claus Brinks si-funktion.  Her deltog han personligt  i samtlige klassers forældremøder. 34 møder blev det til i alt.

 - Vi diskuterede, hvor meget vi kunne sætte i spil og hvor meget, der ikke kunne forventes nu. Det var ud fra devisen, at den reform  ville komme uanset hvad. Jeg var nødt til at fortælle forældrene, at vi havde tænkt os bruge energien sådan og sådan. Det var min opgave at stille op, ikke lærernes. 

Eleverne aflæser lærerne

Ingen på skolen er i tvivl om, at arbejdsmiljøet også har afgørende betydning for skolens kerneopgave. Lærerne oplever, at det giver bedre læring hos eleverne, og skolens elever har gennem de seneste tre år haft stigende afgangskarakterer. Eleverne selv er heller ikke i tvivl om, at arbejdsmiljøet hos lærerne har betydning.

-Hvis en lærer ikke har det godt, kan man se det, lige så snart han træder ind i klasseværelset. Vi elever er gode til at aflæse lærerne, og det påvirker os helt sikkert,” mener elevrådsformand Anna Sisse Ahlmann, der går i niende klasse på Broager Skole. 

- Vi ser meget positivt på vores lærere, joker med dem og kan mærke, at de har det godt sammen, også udenfor arbejdstid, siger hun.

Broager Skole modtog ArbejdsmiljøPrisen 2016 i kategorien ’samarbejde om arbejdsmiljø’.

 

Tre typer samarbejdsrelationer

Der findes tre typer samarbejdsrelationer på arbejdspladsen, hvor social kapital kan opstå. 

  1. Relationer i de enkelte teams. Medarbejderne har hyppig og direkte kontakt. Disse relationer kaldes den samlende sociale kapital. 
  2. Relationer mellem teams. Medarbejderne har ofte men ikke altid direkte kontakt. Disse relationer kaldes brobyggende social kapital. 
  3. Relationer mellem medarbejdere og ledelse. Både relationer mellem medarbejdere og den nærmeste teamleder og mellem medarbejdere og den overordnede ledelse. Disse relationer kaldes den forbindende sociale kapital. 

    Kilde: ”Social kapital. Værdien af samarbejdsrelationer.” Udgivet af Industriens Branchearbejdsmiljøråd. 

 

Sidst opdateret d. 16. mar 2017

Af Marie Kraul