Kald det kærlighed

På bostedet Hulegården bruger de ikke ordet sexchikane. Her taler de om, at beboerne kan have et seksuelt udtryk, som ikke er hensigtsmæssigt, og derfor skal de have hjælp til at ændre adfærd. Et stort panel af seksualvejledere står klar til at hjælpe, og dermed er der et fælles fagligt ståsted, hvor seksualitet bliver sat på dagsordenen.

Medarbejder på bostedet HulegårdenI samarbejde med beboerne har personale på bostedet Hulegården lavet seksualpolitikken 'Kald det kærlighed', der i trykt form er et rødt hjerte. Tilsvarende har bostedet en seksualpolitik for medarbejderne - det grønne hjerte, som er medarbejdernes guide og faglige fundament i arbejdet med  beboerne. 
Foto: Søren Svendsen

Bostedet Hulegården i Brøndby, er en institution under Region Hovedstaden, som er hjem for 40 voksne med varige psykiske funktionsnedsættelser. 
Der er syv specialuddannede seksualvejledere på Hulegården. Alle ansatte skal kunne gå i dialog om seksualitet med beboerne, da en helt grundlæggende del af arbejdet handler om beboernes følelser, behov og grænser.

- Vores erfaring er, at hvis ikke vi tilbyder sparring om seksualitet, så bliver det i pornografien vores beboere henter deres viden fra. Og dermed bliver det fuldstændig tilfældigt, hvad de finder og hvordan de tror, det skal være.

Det fortæller Tina Nørregaard, som er socialpædagog og seksualvejleder på bostedet Hulegården ved Brøndby, som er hjem for 40 voksne med psykisk funktionsnedsættelse.

Hun understreger, at det er vigtigt at have et åbent og positivt seksualmiljø, hvor der bliver sparret med beboerne på deres niveau og i forhold til det, som netop de har brug for.

- Det handler om at gribe de bolde, som beboerne selv spiller ud i forhold til seksualitet, parliv og følelser. Og det handler om, at vi selv tager initiativ til at sætte seksualitet på dagsordenen sammen med beboerne.

En del af livet

Er det vigtigt, at alle kan snakke om seksualitet?
- Det synes vi. At man er åben for, at seksualitet er en del af livet, og at det er en del af vores arbejde at gå ind i det, siger Janne Liliendal, som er socialpædagog og seksualvejleder på Hulegården.

 

Fakta
Ifølge WHO er seksuel sundhed en tilstand af fysisk, mental og social trivsel relateret til seksualitet. Det kræver en positiv og respektfuld tilgang til seksualitet og seksuelle forhold, såvel som muligheden for at have sikre seksuelle oplevelser, fri for tvang, diskrimination og vold.

Forstander Lars Nielsen tilføjer:

- Det er meget centralt at have et åbent miljø omkring de seksuelle følelser, for det tror vi, kan forebygge overgreb og chikane. Vi skaber et langt bedre arbejdsmiljø, når der er en åbenhed omkring seksualitet og følelser. Og hvis man en dag som ansat føler sig udfordret i en samtale, er det vigtigt at kunne sige til borgeren, jeg ved, at vi har et sted, hvor du kan få hjælp med de ting. Det giver en tryghed for alle parter, at vi har kvalificerede folk.

- Det handler ikke om, at man som medarbejder er tvunget til at omtale sin egen seksualitet eller private gøremål. Det handler om, at vi tager vare på den seksualitet, der er så vigtig i ethvert menneskes liv. Det gør vi for dem, der bor her. Og man kan ikke blive ansat her i huset og tænke, at hvis man støder på ting, der vedrører folks seksuelle følelser, så kan man bare vende det døve øre til. Det går ikke.

Undgå at dæmonisere

Tina Nørregård kommer som VISO-specialist rundt til andre institutioner, som ikke på samme måde som Hulegården har en seksualpolitik, der er indarbejdet gennem 20 år og blevet en fast bestanddel af husets DNA. VISO er den nationale videns- og specialrådgivningsinstitution.

- I mange kommuner er der kun en enkelt, der arbejder som seksualvejleder for alle kommunens bo- og arbejdstilbud, og de kan opleve, at der i personalegruppen opstår uenighed om, hvordan man skal tackle det, når der for eksempel er tale om uønsket seksuel opmærksomhed fra en borger. 

- Det kan blive nærmest personlige diskussioner i en personalegruppe, hvor man ender med at dæmonisere den borger, fordi man synes, det er uløseligt at komme videre.

- Derfor er det vigtigt at have en faglighed også på det seksualpolitiske område, så man kan bruge de arbejdsredskaber, der findes i værktøjskassen. Så man får pillet alle de bekymrende lag væk og får set på, hvad det helt konkret handler om; hvordan man pædagogisk og fagligt kan møde hinanden og opfatter borgeren, som den, der rent faktisk har brug for pædagogiske støtte, der er målrettet det funktionsniveau, som vedkommende har.

- Det er ofte de pædagogiske rammer, der skal ændres for at ændre en adfærd, som Janne Liliendal tilføjer.

7 ting der virker

Vær åben og tag de bolde op, som bliver spillet i dagligdagen. Hvis en beboer ytrer noget, som har seksuel karakter, så overhør det ikke bare. Tag det op.

Lav mande- og kvindegrupper. I grupperne er det tilladt at sætte ord på følelser, behov og tanker om seksualitet og dermed træne i at have en åben tilgang til seksualitet. Som regel deltager to pædagoger og seks til otte beboere i en sådan gruppe. Målet er, at give beboerne nogle redskaber, så de kan udleve deres seksualitet, uden at det går ud over andre.

Spil rollespil. Hvis man virkelig skal lære at forstå forskellige grænser for, hvordan man krammer på en god måde, er det langt bedre at mærke det og træne. Rollespil, hvor man øver sig på hinanden, for eksempel i hvor hårdt man skal trykke, når man giver hånd eller hvordan det føles at blive kærtegnet på en dejlig måde, huskes langt bedre i kroppen, end hvis man blot bruger ord. 

Brug pjecen: Kald det kærlighed. Tag den som udgangspunkt. Det er lettere at starte med at tale om generelle regler og derfra gå over til at snakke om de konkrete intime regler, der skal gælde for den eller dem, du taler med. Skriv de regler ned i pjecen, som I aftaler. Så får de en større betydning og kan altid hentes frem igen.

Lær med lystspillet. Medarbejderne på Hulegården har i samarbejde med beboerne lavet et spil, der både er sjovt og lærerigt. For eksempel kan man trække et kort, der hedder: ”Du finder ud af at din kæreste har været dig utro. Hvad gør du?”

Inddrag beboerne og skab ting i fællesskab. Der kommer mindre bøvl og bedre arbejdsmiljø, når man ikke adskiller, men finder et fælles fokus og arbejder sammen.

Giv supervision til hinanden. Når det går galt og der for eksempel bliver begået overgreb, er det vigtigt at der bliver taget hånd om alle parter. Det kan være særligt udfordrende, hvis overgrebet er foregået på et bosted, hvor begge parter bor. 

 

Den røde seksualpolitik

I samarbejde med beboerne har bostedet Hulegården lavet en hjertepjece: Kald det kærlighed, som er en seksualpolitik, der sætter ord på mange af kærlighedslivets grundregler. Her hedder det blandt andet i afsnittet om respekt:

Jeg bestemmer selv, hvem jeg vil være kæreste med

  • Jeg kan selv bestemme om det skal være en mand eller en kvinde.
  • Mine venner bestemmer ikke
  • Pædagogen bestemmer ikke
  • Mine forældre bestemmer ikke.

Jeg skal respektere et nej

  • Jeg har ret til at sige nej – også selv om vi er kærester
  • Andre har ret til at sige nej
  • Det er ulovligt ikke at stoppe, når en anden siger nej.
 

Den grønne seksualpolitik

Medarbejdernes guideline og faglige fundament er også en hjerteformet pjece. Her hedder det blandt andet

Åbent og udviklende seksuelt miljø

  • Vær åben, lyttende og fordomsfri i seksuelle emner
  • Vær tydelig i dialogen
  • Tilkendegiv din holdning til seksuelle emner – respektér og giv plads til andres
  • Sæt grænser – respektér andres
  • Sæt seksualiteten på dagsorden i huset
  • Tag følelser alvorligt.

Overgreb

  • Alle medarbejdere på Hulegården skal reagere og handle på observationer og vurderinger om en given beboer krænker eller selv er blevet krænket og umiddelbart handle på de anvisninger, der står i vores seksualpolitik
  • Alle forhold omkring seksuelle overgrebs- og eller krænkerproblematikker skal stoppes og afdækkes hurtigst muligt
  • Myndigheder og fagpersoner skal kontaktes. 
 

”Mennesker med en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse må ikke nægtes mulighed for at opleve deres egen seksualitet, have seksuelle forhold og blive forældre. De skal have samme adgang som andre til svangerskabsforebyggende midler samt til oplysning i tilgængelig form om deres seksuelle funktion.” 
Kilde: FN´s handicapkonvention


 

Oprettet d. 12. apr 2018

Af Lene Stærbo