Den personlige samtale
er også den svære samtale

På Funder Plejecenter har personalet knækket koden, så de nu kan få talt med beboerne om deres intime liv. Det har medført bedre livskvalitet for beboerne og et bedre arbejdsmiljø for de ansatte. Nu er det nemlig ikke længere tabu at snakke sammen om, hvordan man bedst placerer sig, når man for eksempel skal hjælpe med hygiejne i de nedre regioner hos en dement mandlig beboer eller fortælle om det, hvis man bliver taget på brysterne og forsøgt at blive trukket med ned i sengen, når man lifter en beboer.

Medarbejdere på Funder PlejehjemLonnie Jensen (TV) og Tina Happel på en af beboernes stuer i Funder Plejecenter ved Silkeborg, hvor personalet har fundet ud af at tale med borgerne om emnet seksualitet, der tidligere var meget tabubelagt. Foto: Thomas Søndergaard

Før i tiden var det helt almindeligt, at der stod I.A. i det statusresume, som altid laves, når en beboer flytter ind på plejecentret. I.A. kan betyde to ting. Enten: intet abnormt. Eller ikke adspurgt. Og det var som regel det sidste:

- Seksualitet blev ikke drøftet. Vi turde ikke spørge om det, selv om seksualitet jo i virkeligheden er ligeså vigtigt som syn og hørelse, siger lokalleder Karen Lang, der tilføjer, at den berøringsangst i forhold til det intime liv, som personalet tidligere har haft, nu håndteres på en måde, som ikke er tabubelagt.

- Vi har lært at sætte ord på og har fundet metoder, så vi langt bedre kan understøtte både personalet og vores beboere. I virkeligheden er det at kunne tale sammen om seksualitet en vanskelig samtale, på linje med de samtaler man har, når det gælder alvorlig sygdom, siger hun.

Vent med samtalen

For det første, fortæller Karen Lang, venter man med at tale om seksualitet med beboeren, til der er opnået et tillidsforhold. Den gode relation skal være skabt, før man taler om sex. Og i nogle tilfælde oplever de på plejehjemmet, at en anden person end kontaktpersonen fået en særlig god kontakt med den nye beboer. I de tilfælde er det gerne den, der er tæt på i dagligdagen, der tager samtalen.

- Og nok så vigtigt, vi taler ikke om seksualitet, men om samliv. Det er et meget bedre ord, understreger Lonnie Jensen, som er social- og sundhedsassistent.

Personalet har sammen udarbejdet en spørgeguide. Her har de hjulpet hinanden med at formulere spørgsmål, så beboeren og de pårørende ikke føler, at der bliver overtrådt grænser. 

 

Eksempler på spørgsmål om seksualitet

  • Har du lyst til at fortælle lidt om dit/jeres samliv?
  • Jeg ved godt, at det kan være grænseoverskridende og gå tæt på, men det er vigtigt at tale med dig om. Hvis du ikke synes det er relevant nu, så kan vi tale om det senere.
  • Vi har erfaret, at det kan være svært når ægtefæller skilles, at der opstår seksuelle behov. Det behøver ikke være sex, men et behov for kærtegn, holde i hånd, knus, som kommer til udtryk i forhold til deres sygdom. Det kan være vigtigt, at vi som personale kan håndtere det på bedst mulig måde.
  • Din far/mor/ægtefælle har en demenssygdom. Det kan jo forandre adfærd i forhold til samliv. Er det noget I har oplevet?
  • Emma Gad forsvinder, når man bliver dement. Og det samme gør det filter i forhold til, hvordan man agerer i forhold til andre mennesker – fysisk, verbalt og nonverbalt. Er det noget I mærker?

    Kilde: Funder Plejecenter

Hudsult

Den helt store udfordring for mange ældre borgere, der kommer på plejehjem, er at de savner at blive berørt. De savner den nærhed med et andet menneske, som de måske har været vant til i deres ægteskab gennem et langt liv.
Balancen for medarbejderne handler om at kunne give berøringer, der er kærlige, men professionelle.

- Et rigtigt bjørnekram kan gøre underværker, fortæller arbejdsmiljørepræsentant og social- og sundhedsassistent Tina Happel, der helt bevidst næsten altid nusser og berører, når hun snakker med beboerne.

- Jeg har ikke forstand på at give massage, men når jeg oplever at en kvinde sidder og mukker ved spisebordet og er utilfreds og frustreret, så hjælper det meget tit at give sig til at massere hende i nakken og dermed medvirke til, at hun får det bedre og måske er lidt mere i kontakt med sin krop. Et fodbad er også noget som kan hjælpe til at kroppen bliver gladere.

Åben snak og værdighed

Projektet på Funder Plejecenter har betydet, at der nu tales mere åbent om seksualitet. Der bliver sat ord på og fundet metoder, så personalet kan støtte hinanden. 

-Før i tiden tror jeg, der skete et og andet på beboernes stuer, som personalet ikke talte om andre steder. De blev måske taget på brysterne og følte, at det var en hændelse, som de selv måtte tage ansvar for og håndtere. Nu har vi langt mere fokus på, hvad der er kærlige berøringer, og hvad der er intime berøringer, fortæller Karen Lang.

Og der bliver talt om det, så når for eksempel en ansat oplever, at en beboer kommer for tæt på, skifter man personale og finder nye metoder, så den uønskede intimitet forsvinder, og der igen opstår et værdigt forhold.

 

To eksempler fra dagligdagen

  1. Når en mandlig, dement beboer skal have hjælp til sin nedre hygiejne, var det tidligere personalet, der gjorde alting. Det skulle være effektivt og hurtigt. Nu beder de beboeren om selv at hjælpe med at trække forhuden tilbage og selv vaske penis. 

    - Dels kan de det bedre selv. Og dels sker der ikke noget, som kunne betyde at både borger og personale blev pinligt berørt, forklarer Tina Happel, som er arbejdsmiljørepræsentant og social- og sundhedsassistent.
  2. Et andet eksempel er, at man skal tænke sig godt om, hvordan man placerer sig, når man hjælper i forbindelse med toiletbesøg. Her er der stillinger, hvor personalet meget let kan komme til at placere hele kavalergangen i øjenhøjde, tæt på beboeren.

    - Det kan give ham erindringer om tæt intim berøring, og dermed kan man ubevidst komme til at invitere til noget, som er uønsket i situationen, siger Tina Happel.

Oprettet d. 10. apr 2018

Af Lene Stærbo