Vi bekæmper mobning ved at lytte og anerkende

Da en medarbejder stod frem og fortalte om mobning, blev hele personalegruppen på et psykiatrisk bosted sendt på efteruddannelse i kommunikation.

Medarbejdere på bostedet Dannebrogsgade/Saxogade Anerkendende kommunikation er i fokus på det socialpsykiatriske bosted Dannebrogsgade/Saxogade. - Kommunikation er vores vigtigste redskab, siger leder Jaqueline Andersen, her sammen med medarbejderne Henrik Mielche og Peter Mosberg Jensen. Foto: Søren Svendsen

Kryds ved mobning

De er alle enige om, at det var et slag i ansigtet på deres selvforståelse. Ved en intern trivselsundersøgelse for de 19 medarbejdere på Bostedet Dannebrogsgade/Saxogade i København var der sat et kryds ud for 'Jeg føler mig mobbet'.

 - Der var godt nok kun et enkelt kryds, men det var også rigeligt, fortæller Jaqueline Andersen, leder af bostedet, som huser 46 beboere med psykiatriske diagnoser. 

Hun og medarbejderne Henrik Mielche og Peter Mosberg Jensen er enige: Det var ikke sådan en arbejdsplads, de troede, de arbejdede på. 

- Det var voldsomt. Grænseoverskridende, nærmest, siger Henrik Mielche, der også er arbejdsmiljørepræsentant på bostedet. 

Problemer med kommunikationen

På et personalemøde valgte den medarbejder, der havde sat krydset, at stå frem og fortælle om sine oplevelser. Det viste sig, at vedkommende gennem længere tid hverken havde følt sig set eller hørt i sit team og blot havde fået tildelt rollen som den besværlige, der skulle ignoreres. Afvisningerne var sat på automatpilot.

Jaqueline Andersen tog en række grundige snakke med det team, som den mobbede medarbejder var en del af. Det blev nogle følelsesladede snakke, hvor der blev talt ud. Og det kom frem i lyset, at der var konstante gnidninger og uenigheder i teamet. 

- Jeg kunne se, at problemet lå i kommunikationen. Medarbejderne snakkede sammen, men de hørte ikke, hvad hinanden sagde, fortæller Jaqueline Andersen.

Henrik Mielche supplerer: 

- Vi var professionelle over for beboerne, men glemte nok at være det over for hinanden.

Kunne det ske i det ene team, kunne det ske i dem alle. Derfor besluttede Jaqueline Andersen sammen med den øvrige arbejdsmiljøgruppe på bostedet at anvende en metode, der skulle gøre kommunikationen bedre mellem alle de ansatte. 

Svaret hed Anerkendende Kommunikation, som er en metode, hvor man øver sig i at anerkende afsenderens standpunkt, lytte til argumenterne og ikke mindst spørge ind til de ting, man ikke forstår eller er uenig i. 

- Vi har det jo med at konkludere på det, andre siger og gør, og tillægge dem motiver – og det er ofte dér, konflikterne opstår, forklarer Jaqueline Andersen.

Alle kunne se behovet

Metoden var også en øvelse i at vende professionalismen indad. Som kontaktpersoner på et bosted for mennesker med psykiatriske lidelser var medarbejderne vant til at lytte og kommunikere. Denne professionelle tilgang skulle nu også omfatte det kollegiale samarbejde.

Den nye metode blev vel modtaget i medarbejdergruppen. Ingen var uenige i analysen af problemet eller metoden til at løse det. 

- Jeg havde ventet mere modstand fra kollegaerne, da vi fremlagde det nye tiltag. At folk ville føle, at de fik frataget det kollegiale frirum, hvor man bare snakker socialt og læsser af.  Anerkendende Kommunikation er også blevet beskyldt for at være en gang 'positivitets-fascisme', hvor alt er lige godt og ingen må være uenige. Det regnede jeg også med, at nogle ville hive frem, siger Henrik Mielche. 

Men alle kunne se behovet. Og samtidig er kommunikationsformen også brugbar i det daglige arbejde med beboerne, der alle har tungere eller lettere psykiatriske lidelser.

Det gode samarbejde 

Bostedets tilknyttede psykolog gik i gang med at undervise og hjalp personalegruppen med at sætte ord på, hvad der kendetegner 'Det gode samarbejde´. 

Eksterne konsulenter afholdt temadage for medarbejderne, hvor de fik både teoretisk undervisning og en række øvelser, der skulle skærpe opmærksomheden på den interne kommunikation og give redskaber til konflikthåndtering.

Den nye metode skulle stå sin første prøve, da bostedet udvidede med syv nye ansatte. Nu gjaldt det om at huske hinanden på at møde nye forslag med imødekommenhed og ikke feje dem af bordet med et ”her plejer vi altså ...”. 
- Det gik fint. Bare det, at vi havde talt så meget om, hvordan vi skulle tage imod de nye gjorde en forskel, tror jeg. Vi var opmærksomme på, at vi ikke skulle blive delt ind i 'de nye' og 'de gamle', siger Peter Mosberg Jensen.

Nye erkendelser

Processen har betydet, at der nu er sat ord på problemerne. Den anerkendende kommunikation ligger i baghovedet, og medarbejderne er blevet bevidste om de faldgruber, de skal undgå. Og selvom processen har forløbet over cirka to år, har det været det hele værd. 

- Vi har brugt alle vores kursus- og efteruddannelsespenge på det her, men det har der været enighed om at gøre. Kommunikation er jo vores vigtigste redskab, så alle får noget ud af det, fortæller Jaqueline Andersen.

Det intensive arbejde har givet en række erkendelser. 

- Vi kan se, at vi alle har spillet en rolle i det, der er sket. Og det har da været svært at skulle se sig selv udefra og blive opmærksom på sine fejl, siger Jaqueline Andersen.

Peter Mosberg Jensen supplerer:

- Ja, det har givet nogle aha-oplevelser, hvor man tænker: ”Hvordan er det, jeg har gebærdet mig?”

Henrik Mielche pointerer, at processen også har givet en ydmyghed:

- Vi troede, vi havde et godt arbejdsmiljø, fordi vi har haft et stort fald i antallet af volds- og trusselsepisoder fra beboerne. Det er jo det typiske arbejdsmiljøproblem et sted som dette. Så vi har tænkt: ”Ingen problemer her”. Men et godt arbejdsmiljø kræver altså pleje og opmærksomhed. Det ved vi nu.

 

Gode råd

  • Man skal ikke lade sig skræmme af ordet 'mobning'. Vær åben og lydhør. 

  • Vær grundig. Kortlæg hvad der er sket og få åbnet op for konflikterne. Hent evt. hjælp udefra. Analyser hvad der kan gøres

  • Det er sjældent én person, der er årsagen. Alle spiller en rolle. Erkend, at det kan kræve en egentlig kulturændring på arbejdspladsen.
  • Erkend, at samværet med kollegaer er en del af det at være professionel.
  • Hold fokus, så man ikke glider tilbage i de gamle rutiner. Bostedet har fx indført et månedligt fokuspunkt såsom 'feedback på den gode måde' eller 'det gode spørgsmål'. 

 

Kilde: Bostedet Dannebrogsgade/Saxogade

 

Oprettet d. 15. jul 2015

Af Jens Kristian Kisbye Dreyer