Farvestrålende vindmølle skaber en god tone

Seks konkrete bud for et godt arbejdsmiljø er med til at sikre, at medarbejderne på Radiologisk Klinik på Rigshospitalet har fået en positiv omgangstone på en arbejdsplads præget af mange forskelligheder. 



To medarbejdere fra Radiologisk afdeling på Rigshospitalet står og taler sammen på hospitalsgangen
Seks bud på et godt kollegaskab har forbedret trivslen og mindsket mobningen på Radiologisk Klinik på Rigshospitalet. Foto: Søren Svendsen.

I hjertet af Radiologisk Klinik på Rigshospitalet hænger en tavle med foto, navn og faggruppe på samtlige 320 medarbejdere. Ved siden af de mange personalesmil lyser en farvestrålende plakat op med seks bud, som medarbejderne i fællesskab er blevet enige om. Seks bud der handler om, hvordan man skal opføre sig som en god kollega.

- Det skal være rart at gå på arbejde hos os, og vi skal alle sammen bidrage til en positiv omgangstone. Det hjælper de seks bud os med hele tiden at huske på, ligesom tavlen med ansigter på samtlige medarbejdere gør det lettere for alle at huske, hvem vi hver især er, fortæller Johnny Madelung, som er chefradiograf og en del af klinikledelsen. 

Og det har været nødvendigt at sætte fokus på omgangstonen i Radiologisk Klinik. I forbindelse med trivselsundersøgelsen TrivselOP i 2011, der blev gennemført på alle hospitaler i Region Hovedstaden, svarede 15 pct. af medarbejderne i klinikken, at de var blevet mobbet eller kendte til kolleger, som var blevet mobbet.

- Det resultat kom meget bag på os, og vi besluttede med det samme i ledelsen og arbejdsmiljøgruppen at undersøge, hvad der lå bag de negative oplevelser, siger Johnny Madelung. 

Problemer med omgangstonen 

Første skridt mod at afdække problemets omfang var at spørge mere detaljeret ind til, hvad der konkret var galt med trivslen. Derfor blev der kort efter TrivselOP-målingen i 2011 udviklet et nyt spørgeskema specifikt til medarbejderne i Radiologisk Klinik.

- Vi blev nødt til at undersøge, hvad det var, der var galt. Og vi ville gerne være sikre på, at vores medarbejdere var helt med på, hvad mobning er, forklarer Johnny Madelung.

Det nye spørgeskema indeholdt derfor en klar definition af mobning, ligesom alle fik mulighed for at komme med konkrete eksempler på, hvordan de oplevede mobning i hverdagen. 

- Vi sad med en meget lang liste af eksempler på uhensigtsmæssig adfærd, og da vi gik de mange svar fra medarbejderne igennem, stod det helt klart for os, at det var omgangstonen, der var problemet. Folk følte, der blev talt grimt og meget hårdt i afdelingen, og andre følte sig holdt uden for eller ignoreret af kollegerne, fortæller Margit Bahnsen, som er afdelingssygeplejerske og sidder i arbejdsmiljøgruppen.

Sproglige forviklinger 

Med 24 forskellige nationaliteter var sprogbarrierer også en del af forklaringen på, at flere følte sig udsat for mobning, fortæller Johnny Madelung.

- Hvis man har et vagthold, hvor fire iranere taler deres eget sprog indbyrdes og måske griner sammen, kan der hurtigt være to andre kolleger, som føler sig holdt ude eller grint af. Samtidig svarede flere, at de oplevede, at man ofte kiggede igennem hinanden i afdelingen og kun hilste på dem, man lige kender, siger han. 

Svarene afdækkede også, at fordi afdelingen er så stor, stødte medarbejdere ofte ind i subkulturer, de ikke havde det godt med. 

- Vi hjælper hinanden meget på tværs. Men fordi vi er så mange afsnit, har vi meget forskellige kulturer fra den ene ende af klinikken til den anden. Og nogle kolleger oplevede omgangstonen som meget hård, grænsende til chikane, når de arbejdede i andre afsnit, siger Johnny Madelung. 

Tværfaglig temadag 

For at samle op på de mange tilbagemeldinger om negative oplevelser med omgangstonen blev der i maj 2012 afholdt en stor temadag. Her fandt medarbejderne frem til en lang liste med 15-16 punkter, de gerne ville arbejde videre med. Det blev siden kogt ned til seks punkter efter en lang proces, hvor medarbejderne i flere omgange blev sat sammen på tværs af fag og afdelinger for at nå ind til det, de mente var kernen. 

- Det var utrolig vigtigt, at det var medarbejderne, der diskuterede sig frem til værdierne. Vi ville være sikre på, at alle følte ejerskab, og at det siden blev gjort operationelt og synligt. Den løsning, vi fandt frem til, skulle ikke ende som et hvidt A4-ark på en opslagstavle, fortæller Margit Bahnsen.

Da alle i fællesskab var blevet enige om de seks bud for et godt arbejdsmiljø, blev der nedsat en arbejdsgruppe, der skulle omsætte idéerne til praksis. Resultatet er blandt andet plakaten med den farvestrålende vindmølle, der anskueliggør de seks bud (se boks). 

Få enkle spilleregler

Ud over de seks bud er der også indført nye spilleregler i afdelingen.

- Vi har besluttet, at vi kun må tale fire sprog i afdelingen; dansk, svensk, norsk eller engelsk. På den måde har alle mulighed for at forstå, hvad der bliver sagt, siger Margit Bahnsen.

En anden spilleregel er, at man altid skal hilse på hinanden – også på dem, man ikke kender.

- Når man bliver ansat hos os, får man fra start at vide, at her hilser vi pænt på hinanden. Og det spreder sig, for jeg har flere gange hørt fra kolleger i andre afdelinger, at de rigtig godt kan lide at komme på vores klinik, fordi vi altid hilser, lyder det fra Johnny Madelung.

Trivsel skal holdes ved lige 

Ved de seneste trivselsmålinger har det vist sig, at der nu er færre medarbejdere, der oplever mobning, og at både trivsel og arbejdsglæde er øget.

- Vi har et ekstremt lavt sygefravær og meget lidt udskiftning i personalet, hvis vi sammenligner os selv med resten af Rigshospitalet. Og vi oplever dagligt, at vi har fået gladere medarbejdere. Der er kommet meget mere snak på tværs af afdelingerne, og der er langt flere, der deltager i sociale arrangementer og aktiviteter i dag. Det ser vi som et klart tegn på, at folk trives hos os, siger Margit Bahnsen.

For at øge følelsen af fællesskab i afdelingen har der også været arrangeret fælles morgensang, ligesom der er indført gymnastik og elastikøvelser i de forskellige sektioner.

- I starten var der en del tøven over for den slags fælles aktiviteter. Men i dag oplever vi, at alle faggrupper deltager; lige fra sekretærer til læger, og det styrker sammenholdet, siger Johnny Madelung.

Han har for længst erkendt, at trivsel er noget, der skal holdes ved lige. Derfor ligger det i afdelingen fast, at der en gang om året sammensættes tværfaglige grupper, der på skift arbejder med de seks bud over en periode på tre til fire måneder. 

- En gruppe valgte for eksempel i 14 dage at skrive på alle spejlene. Der stod ’vil du arbejde sammen med denne person?’. Andre har hængt billeder op af situationer med arbejdsglæde eller lavet happenings for at holde gejsten oppe. Det handler om hele tiden at minde os om, at vi alle har et ansvar for, at her er rart at være, og at vi behandler hinanden ordentligt, lyder det fra Johnny Madelung.

 

DE SEKS BUD

På Radiologisk Klinik på Rigshospitalet er medarbejderne blevet enige om at efterleve følgende seks bud i deres daglige arbejde:

  1. Vi hilser på hinanden

    Det er rart at føle sig velkommen på sin arbejdsplads.

  2. Jeg skal være den bedste udgave af mig selv i enhver situation

    Vil du være kollega med dig selv i dag?

  3. Har du grint med dine kollegaer i dag?

    Humor til rette tid – det er altid ok at sige fra.

  4. Mit udgangspunkt er, at alle gør deres bedste

    Fremhæv det positive frem for det negative.

  5. Jeg har ansvar for at stoppe sladder

    Vi taler MED hinanden og ikke OM hinanden.

  6. Jeg respekterer og viser forståelse for andres forskelligheder

    Ikke alle behøver at mene det samme som mig.

 

Oprettet d. 15. jul 2015

Af Tina Løvbom Petersen