Der skal hjælp til at sætte grænser for drilleri

 

På emballagevirksomheden DS Smith i Grenå er der blandt de godt 380 ansatte en ligefrem tone og meget godmodig drilleri. Men der er også en klar politik for, hvornår drilleriet tager overhånd og bliver til mobning.

  
Foto: Rasmus Baaner

- Udfordringen med mobning er, at vi alle har så forskellige tærskler for, hvor meget drilleri vi kan tåle. Det kan være svært at håndtere, for det der er i orden én dag, når én siger det, kan virke helt forkert, hvis en anden siger det, fortæller arbejdsmiljøchef i DS Smith Ninus Seistrup.

Han har haft fokus på mobning siden 2005, hvor emballagefirmaet var pionervirksomhed i et samarbejde med Arbejdstilsynet. Og han understreger, at det vigtigste med mobning er at få det frem i lyset. Man skal turde snakke om mobning og handle på det.

DS Smith har gennem mere end ti år haft en mobbepolitik. I politikken hedder det blandt andet:

  • Man ikke må tale nedsættende over for andre om en kollega gennem længere tid.
  • Man må ikke rotte sig sammen med andre mod en kollega.
  • Og man må ikke gennem tavshed og ligegyldighed afholde en kollega fra at deltage i fællesskabet.

Grib ind

Gunnar Søby er arbejdsmiljørepræsentant i DS Smith. Han er overbevist om, at det betyder meget for stemningen på fabrikken, at virksomheden har en nedskrevet mobbepolitik, som alle nyansatte bliver præsenteret for ved ansættelsen.

Gunnar Søby blander sig aktivt, hvis han ser optræk til problemer, uanset om de bliver synlige via APV, eller fordi han observerer noget, som går i en forkert retning. Det kan være en kollega, som har en dårlig tone over for en bestemt anden person eller kollega, eller én som helt bevidst undgår at svare på mails fra en bestemt kollega.

- Det er ikke alle, der har kemi, som lige passer sammen. Og der er også meget forskel på mennesker. Men fælles for alle på vores arbejdsplads er, at vi skal være glade for at gå på arbejde. Derfor siger jeg altid, at kollegerne skal sige det til mig, hvis de observerer noget, som ikke er i orden. Jeg har tavshedspligt og bliver godt knotten, hvis folk ikke siger fra, hvis de oplever tilløb til mobning, uden at der bliver grebet ind.

Mobning skal frem i lyset

Men mobning kan sommetider være vanskelig at se for andre, viser Ninus Seistrups erfaring. Og derfor kan man risikere først at få øje på det, når det er gået galt, siger han, og giver et indblik i en sag, hvor der desværre først blev handlet, da kollegaen følte sig chikaneret og nedgjort.

Den dag, det gik galt, forlod kollegaen sin arbejdsstation, og hendes chef fandt hende grædende i personalerummet. Hun havde simpelthen fået nok. Lige den dag kunne hun ikke klare, at den samme person hver eneste dag kom ind og sagde de samme ord: ”Så, så søde”, mens hun passede sit arbejde i kantinen.

Hun følte, at han nedgjorde hende med vilje i andres påhør. Det kom til at fylde en masse i hende, og den dag kogte det over. Hendes chef tilkaldte arbejdsmiljøchef Ninus Seistrup og han tog affære med det samme.

Over grænsen

Ninus Seistrup talte først med begge parter i enrum. Den kollega, som havde chikaneret, anede ikke at der var et problem. Han syntes, det bare var drilleri.

- Det forklarede jeg ham meget tydeligt, at det ikke var. At han var gået over grænsen og ved at bruge det udtryk og være nedladende over for kollegaen, opførte han sig på en måde, som vi overhovedet ikke vil acceptere her i firmaet.

Senere mødtes begge parter på arbejdsmiljøchefens kontor til et konfliktmæglingsmøde. Her fik de begge mulighed for at fortælle, hvordan de havde det med det, der foregik. De fik set hinanden i øjnene og under trygge rammer sagt, hvordan de oplevede det.

Den unge kvinde, som følte sig mobbet, fik sagt fra. Kollegaen, hvis drilleri havde taget overhånd, blev klar over, at han var gået langt over stregen, og han fik sagt undskyld. Arbejdsmiljøchefen fulgte op på sagen efter nogen tid, for at sikre sig at begge parter igen var ok.

Vi skal kunne sige fra

Ninus Seistrup forsøger som regel at få den, der føler sig mobbet, til selv at tage affære.

- Min erfaring med mobning er, at det altid er noget, der er sket over lang tid. Og måske netop derfor er det allerbedste, hvis man kan få den, der føler sig mobbet, til selv at gå tilbage og sige fra. Men al min erfaring fortæller, at det er meget svært. Alligevel aftaler vi altid, at de får et par dage til selv at forsøge.

- At vi snakker om mobning her i firmaet, betyder, at alle ved, at der er et sæt leveregler for, at det skal være godt, trygt og sjovt at gå på arbejde. Vi kommer ikke her for at gå rundt med ondt i maven.

Ninus Seistrups erfaring er, at mobning kan ramme bredt.

-Det kan både gå ud over en, som har en lidt sart personlighed, men også ramme mennesker, som andre ser op til og som fylder godt i et rum blandt kolleger.

 

Om virksomheden:
Emballagevirksomheden DS Smith er en international koncern, som har ca. 600 ansatte i Danmark, fordelt på fire adresser; Grenå, Vejle, Taulov og Taastrup. Fabrikken i Grenå er byens næststørste arbejdsplads med 350 ansatte.

Virksomheden producerer og udvikler kundespecifikke emballager – lige fra specialdesignede papkasser til cykelhjul til udstillinger til dagligvarebutikker med indbygget køleskab.

 

Gode råd fra DS Smith 

  • Hold en god tone. Det har afgørende betydning for det psykiske arbejdsmiljø og forebygger mobning.
  • Accepter at der ofte skal en budbringer til at bistå den mobbede person med at hente hjælp.
  • Sig det direkte og på en ordentlig måde, hvis du er utilfreds med noget, din kollega gør. Det er energidræbende, hvis man hele tiden føler, man gør noget forkert.
  • Det er ikke i orden at sætte mange mennesker cc på en mail, hvis formålet i virkeligheden er at genere den person, man skriver til.

 

Oprettet d. 15. jul 2015

Af Lene Stærbo