Rend og hop og få pulsen op

Projekt ”Kroppen på toppen” har givet dagplejerne i Aalborg Kommune faglig stolthed og større arbejdsglæde.

Dagplejer Jeanette Hwiid Nielsen har været med til at udvikle en idrætslegestue i Aalborg Kommune. Det har givet dagplejerne et fælles fagligt mål om at være fysisk aktive og inspiration til at aktivere børnene.

De kravler selv op og putter sig ind til deres dagplejemor, mens de holder øje med de kammerater, som allerede har forladt den trygge favn og kastet sig ud i legen. Snart er både børn og voksne i fuld aktivitet på madrasser og på gymnastikbænken, der hurtigt omdannes til en rutsjebane, når den hægtes på lokalets ribbe.

Idrætslegestuer

I den kommunale dagplejelegestue Nordlys i Aalborg er det traditionelle legetøj og hyggekroge nemlig pakket væk og indrettet til fysiske udfoldelser. Dagplejerne har siden årsskiftet arbejdet på at få stuen certificeret som idrætslegestue. Det sker som et led i projekt ”Kroppen på toppen”, der er støttet med midler fra Forebyggelsesfonden. Projektet har fokus på at forbedre børns motorik og fysiske form for på den måde at forbedre arbejdsmiljøet for kommunens knap 1.000 dagplejere, så de får nye arbejdsrutiner og bliver mindre nedslidte.  

Gennem projektet har vi fået en generel viden om, hvad børn egentlig kan klare selv. Og hvordan vi kan stimulere børnene, så vi kan passe bedre på vores arme, ben og ryg, siger Jonna Pedersen, der har været dagplejemor i 25 år og derfor heller ikke kan sige sig helt fri for forskellige skavanker.

– Det er fantastisk at have fået et arbejde, hvor jeg også kan styrke min kondition i arbejdstiden. Pointen er nemlig, at vi er rollemodeller for børnene, siger hun.

Aktivitet ind i hverdagen

Det var et stort ønske fra dagplejerne om at få mere faglig viden kombineret med en APV-undersøgelse i 2007, der satte gang i udviklingen af projektet. Det har blandt andet resulteret i, at samtlige dagplejere og deres ledere har været på et todages kursus, hvor de blev undervist i ergonomi og arbejdsstillinger, sanseoplevelser og børns motorik. De har også fået konkrete redskaber og ideer til, hvordan de får mere fysisk aktivitet ind i arbejdsdagen for eksempel i forbindelse med sanglege, eller når der skal læses en historie højt. 

- Vi har uddannet hele dagplejen  fra top til bund. Vi tror, det ville blive meget vanskeligt at drive og forankre et sådant projekt, hvis vi kun havde satset på nogle få nøglemedarbejdere, understreger projektets to tovholdere Annette Toft og Helle Fuglsang, der er ansat som fysioterapeuter i kommunen.

Begge fortæller, at det har været fantastisk givende at arbejde med dagplejerne.

– De møder altid op i god tid. De er topmotiverede og ikke bange for at blive udfordret eller give os modspil, siger de.  

Legestuerne inspirerer

Annette Toft understreger, at den fysiske aktivitet ikke kun skal udfolde sig i legestuerne, men også når dagplejerne arbejder derhjemme. Men i løbet af projektet er det gået op for dem, at legestuerne er den motor, der skal sikre, at projektet skal udvikles og fastholdes.

– Derfor har hver legestue valgt en såkaldt sundhedskoordinator, som i forbindelse med projektet deltager i to erfarings- og temadage om året. De vender så tilbage med ny inspiration til deres kolleger, siger hun.

Inspiration og nye ideer er netop nøgleord for Annette Toft og Helle Fuglsang, der også har stået for undervisning og udvikling af diverse projektmaterialer. De tæller for eksempel en hjemmeside og en aktivitetstaske blandt andet med bolde og kegler, som samtlige dagplejere har fået udleveret. Desuden er der udviklet en række kort med forslag til forskellige fysiske aktiviteter.

– De er lige til at gå til, for de er udformet efter samme princip som en bageopskrift. Materialet bliver løbende udviklet i takt med, at dagplejerne byder ind med forslag til nye lege, siger Helle Fuglsang, der tager disse input som udtryk for, at medarbejderne virkelig har taget ejerskab til projektet.

Hæmningerne er røget

Dagplejerne er blandt andet blevet trænet i, hvordan de smider hæmningerne over bord, så de kan fungere som rollemodeller, når der skal danses, hoppes og fjolles.

– Det er slut med at sidde på numsen og synge eller læse en historie. Derfor har vi også fået lavet en lille cd med titlen ”Puls Sangen”, hvor et omkvæd lyder: ”Rend og hop og få pulsen op. Vi siger YES til pulsen”, siger Helle Fuglsang og uddyber:

– Hvad enten det er denne eller en anden mere traditionel sang som Lille Peter Edderkop, så skal dagplejerne ud på gulvet og gøre oplevelsen levende sammen med børnene. Det kan være, at man skal ned og klappe i gulvet, i hænderne og til sidst rejse sig og stampe i jorden, siger hun.

Og ja, det har da været grænseoverskridende, fortæller arbejdsmiljørepræsentant Lis Jervild. Hun sidder med i den styregruppe bestående af dagplejere og arbejdsmiljørepræsentanter, der har udviklet projektet.

– Man skal da lige overvinde en tærskel, inden man lægger sig ned og kravler rundt på alle fire foran børn og kolleger. Det er ikke noget, jeg tidligere har været vant til i mine 19 år som kommunal dagplejer. Her er det helt afgørende, at vi alle har været på kursus og allerede sammen har prøvet at overskride vores grænser, siger hun og tilføjer, at det har været en stor og positiv omvæltning.

– Det er simpelthen blevet sjovere og mere udfordrende at være dagplejer, fordi vi nu oplever, at vi kan gøre en forskel med vores faglighed i bagagen, siger Lis Jervild.

Dagplejerne står for udviklingen

Det bekræfter kollegaen Jeanett Hwiid Nielsen, der er valgt til sundhedskoordinator. Hun hæfter sig især ved, at det er dagplejerne selv, der står for udviklingen af konceptet for den fremtidige idrætslegestue.

– Jeg er da pavestolt over, at jeg er med til at udvikle en idrætslegestue, hvor vi kan give ”vores” børn noget andet end det, de er vant til, siger Jeanett Hwiid Nielsen med stor overbevisning.

– Det er her og gennem mit hverv som sundhedskoordinator, at jeg henter den inspiration, som jeg også trækker på, når jeg passer børnene derhjemme, konstaterer hun. Flere af dagplejerne nævner også, at det er blevet mindre betydningsfuldt, hvis man ikke lige svinger med alle kollegerne i legestuen.

– Nu har vi fået et fælles fagligt mål om at være mere fysisk aktive. Det binder os sammen, og vi skal ikke længere diskutere, hvad vi skal lave. Det har givet mere struktur og ro, siger Jeanett Hwiid Nielsen.

Samme oplevelse har Lis Jervild.

– Tidligere kunne jeg godt kede mig lidt i legestuen, men nu glæder jeg mig altid, fordi vi sammen har planlagt, hvad der skal foregå, siger hun.

En øjenåbner

For arbejdsmiljørepræsentant Anita Bouet Poulsen, der er gæstedagplejer og med i projektets styregruppe, har projektet især været med til at forbedre det psykiske arbejdsmiljø.

– Det har været et meget stort løft, at vi har fået mere faglig viden og dermed også en ny faglig identitet, siger hun.

Efter hendes opfattelse har det både givet større selvtillid og styrket selvværdet.

– Vi har fået et fælles mål og viden, som vi nu også kan dele med forældregruppen. Generelt kan man sige, at vi simpelthen har fået mere at tale om, siger Anita Bouet Poulsen.

Hun understreger, at der også er fokus på det fysiske arbejdsmiljø. Derfor har projektets arbejdsmiljørepræsentanter – i samarbejde med dagplejen i kommunen – lavet en pixibog med forskellige ergonomiske tips til at stimulere børnene, så de bliver bedre til at hjælpe. Det kan for eksempel være med borddækning, selv at kravle op på puslebord og i barnevogn, eller når bleen skal skiftes. Styregruppen planlægger i øvrigt en lignende bog med gode råd til forældregruppen.

Røde jakker

Også ledelsens og kommunens opbakning har haft stor betydning. Blandt andet har en rød jakke – som kommunen udleverede til samtlige dagplejere, allerede før projektet gik i gang – ifølge flere af dagplejerne været med til at styrke fællesskabet og give gruppen denne nye faglige identitet.

Jakken opleves også som en anerkendelse, og Anita Bouet Poulsen husker stadig, da dagplejerne gik ”Ladywalk” side om side iført de røde jakker.

– En oplevelse, som stadig giver gåsehud. Det gik op for mig, at vi havde fået et fagligt fællesskab, siger hun og tænker også på en dag i Bilka, hvor hun havde besvær med at nå en vare på en af hylderne.

– En mand tilbød sin hjælp og spurgte, om jeg ikke var en af dem fra projekt ”Kroppen på toppen”. Det var en fed oplevelse, siger hun og understreger, at behovet for fællesskab og anerkendelse for at gøre en positiv forskel måske nok er større, fordi dagplejerne arbejder alene.

Negativ i begyndelsen

Selv om dagplejerne i høj grad giver udtryk for, at de har taget projektet til sig som deres, var der modstand i begyndelsen. Flere indrømmer, at de var negative. Nogle var bange for alt det nye og uvante, mens andre var skeptiske over for selve metoden.

– Jeg havde svært ved at tro på, at det her med motion og bevægelse skulle være noget for børn fra 0-3 år. Men jeg ændrede langsomt opfattelse, siger Hanne Ruthner.

Hun har været dagplejer i 19 år og har nu indset, at børn tør og kan langt mere, end hun havde forestillet sig.

– Vi kunne for eksempel hurtigt konstatere, hvordan de blev mere og mere modige og fortrolige med at kravle og klatre. Selv de helt små, som endnu ikke har lært at gå, kravler lystigt rundt for at efterligne de større børn, når keglebanen bliver stillet op, siger hun.

Kollegerne nikker bekræftende. De er også  enige om, at det er en stor glæde at opleve, hvor glade børnene er, når de får lov til at udfolde sig fysisk.

– Vi har lagt mærke til, at der er langt mindre gråd og hyl, siden vi har sat fokus på de fysiske aktiviteter, siger Lis Jervild og tilføjer, at hun selv er træt, når arbejdsdagen slutter, men hovedpinen er forsvundet.

 

Andre kan gøre det samme

  • Projekt ”Kroppen på toppen, som er støttet af Forebyggelsesfonden,” er et treårigt projekt for dagplejegruppen i Aalborg Kommune.
  • Projektet har et budget på godt 6 mio. kr., hvoraf ca. 2 io. kr. er finansieret af kommunen selv.
  • Projektet involverer næsten 1.000 dagplejere og ledere.
  • Projektet er let at kopiere for andre kommunale dagplejere og hjemmeplejere samt øvrige institutioner.
  • Der er inspiration at hente på projektets hjemmeside www.kroppenpaatoppen.dk. Blandt andet en pixibog med tips til, hvordan man undgår stressede og belastende arbejdsstillinger.

Kilde: Helle Fuglsang og Annette Toft

 

Oprettet d. 28. nov 2012

Af Birgit Bruun Christensen