Frelsens Hær Genbrug skåner medarbejderne for tunge løft

Medarbejderne i Frelsens Hær Genbrug skal ikke længere løfte 4.900 tons tøj om året. Alt sker nu automatisk ved hjælp af specialudviklede maskiner efter et påbud fra Arbejdstilsynet.

 

 

Frelsens Haer Genbrug

Merete Christensen, som er arbejdsmiljørepræsentant, har tidligere vejledt sine kolleger i, hvordan de skulle løfte sækkene korrekt

 

Ét stykke tøj er ikke noget problem at løfte. Fylder man derimod en hel sæk med tøj, er der pludselig tale om 13 kilo. Og skal man gennem en hel arbejdsdag håndtere den ene sæk tøj efter den anden, kan det hurtigt gå ud over led og muskler. Dét var igennem mange år situationen for Frelsens Hær Genbrug, hvor medarbejdere og frivillige på et år løftede 4.900 tilsammen tons tøj om året.

 

Arbejdstilsynet havde gennem længere tid været opmærksom på problemet, inden de i 2010 besluttede at give Frelsens Hær i Esbjerg et påbud. Et påbud, der førte til udviklingen af helt nyt system, hvor alt fra indsamling af tøjet til distributionen er blevet automatiseret, og alle tunge løft og vrid er fjernet. Sidste år blev indsatsen belønnet med Arbejdsmiljøprisen.

 

Ligner flasketømning

 

Det ser roligt og afslappet ud, når chauffør Jørgen Pedersen står ved siden af sin lastbil på genbrugspladsen i Odense og rutineret skruer på knapperne på det fjernstyringsbælte, han har rundt om livet.  I løbet af få minutter har kranen på lastbilen hejst tøjcontaineren højt op over lastbilen, bunden i tøjcontaineren har åbnet sig og tøjet er havnet i et metalbur i lastbilen, en proces, der mest ligner tømningen af en flaskecontainer. Det er svært at forestille sig, at hele manøvren for få år siden var manuel. Jørgen er da også mere end tilfreds med automatiseringen:

 

”Jeg havde kun været her i nogle få måneder, da vi fik det nye kransystem, og jeg ville absolut ikke bytte job – kransystemet gør virkelig mit arbejde nemt. Jeg når også at indsamle langt mere tøj end før,” fortæller han.

 

På lastbilen er monteret en særlig type kran, der med en specialudviklet krog hejser containeren op over lastbilen, hvorefter bunden af containeren åbnes og tøjet havner nede i lastbilen. Inspirationen til systemet kommer dels fra tømning af flaskecontainere, dels fra de metoder, man bruger til at indsamle døde dyr på lastbiler.

 

Ingen sækkeløft

 

Tilbage på Frelsens Hærs indsamlingscenter, hvor tøjet skal transporteres ind i hallen og sorteres, foregår processen også fuldautomatisk på et bånd. Til glæde for de, der tager imod tøjet:

 

”Førhen skulle jeg løfte sække fra gulvet op på transportbåndet og her kan jeg mærke forskel. Jeg har ikke nær så ondt i arme og skuldre. Nogle af mine kolleger havde gener i håndleddene, fordi de skulle binde sækkene. Den funktion er vi også kommet af med,” fortæller Merete Christensen, der er produktionsassistent og har været ansat hos Frelsens Hær i Odense i 12 år.

 

Merete, der også er arbejdsmiljørepræsentant, mener, at alle i virksomheden har forsøgt at skabe et godt arbejdsmiljø og hun har selv vejledt i, hvordan man skulle løfte sækkene korrekt. Men som hun også bemærker, var det svært for medarbejderne at huske at blive ved med at løfte rigtigt i en travl hverdag.

 

En streg i sandet

 

I 2010 havde Arbejdstilsynet flere gange e været på besøg og meddelt, at der skulle gøres noget ved de tunge løft af tøjsække. Selvom viljen var til stede hos Frelsens Hær, var det svært at finde en god løsning.  Medarbejderne skulle håndtere sække i mange forskellige led i arbejdsprocessen og med forskellige typer løft og vrid. På et tidspunkt måtte Arbejdstilsynet ”trække en streg i sandet”, som centerleder i Frelsens Hær Fyn, Michael Jensen udtrykker det.

 

”Hvis der ikke blev gjort noget, ville vi ende med ikke at få lov at indsamle tøj og det ville være katastrofalt, både i forhold til de mennesker, overskuddet går til og i forhold til arbejdspladser,” siger Michael.

 

Ledelsen i Frelsens Hær besluttede at gøre noget radikalt ved sagen, investere et stort beløb i at udvikle en løsning og involvere både centerledere og arbejdsmiljøorganisationen. Der fandtes ikke en eksisterende løsning, organisationen direkte kunne kopiere, og der var i starten  med Michaels ord ”lidt Georg Gearløs” over udviklingsprocessen. I dag har Frelsens Hær et enestående indsamlingssystem til tøj, som danner forbillede for mange andre.

 

Fremtidssikret system

 

Investeringen i det nye system på godt 15 millioner har i følge Kasper Kristensen, eksportleder i Esbjerg, ”næsten taget livet af Frelsens Hær”. Derfor kan Kasper og Michael godt ærgre sig over, at andre organisationer, der indsamler tøj manuelt, ikke er blevet underlagt påbud fra Arbejdstilsynet.

 

Alligevel er det i dag de positive aspekter ved det nye system, der er i fokus. Ikke mindst fordi effektiviteten i indsamlingen er blevet langt større end den var med det gamle system.

 

”Før kunne vi hente 4,5 tons tøj med tre mand på en dag, nu kan én mand klare ni tons! Og han er ikke en gang træt, når han kommer hjem,” fortæller Michael.

Kasper supplerer: ”Vi er glade for ikke at skulle have dårlig samvittighed, når vi går på arbejde. Det er rart nogle gange at kunne bede min chauffør give den en ekstra skalle Vi har ikke haft udskiftning af chauffører siden vi indførte systemet. Før skete det jævnligt, men nu holder de fast med næb og kløer,” siger han med et smil.

 

Det har også betydning, at Frelsens Hær nu har det mest fremtidssikrede system på markedet. Kasper og Michael forventer, at der i nær fremtid kommer krav om mere dokumentation af arbejdsprocesserne og præcis angivelse af vægt på de sække, man indsamler. De funktioner er en integreret del af Frelsens Hærs  system.

 

Arbejdsmiljørepræsentanten Merete har naturligvis også mest øje for de positive aspekter ved påbuddet:

 

”Vi har ganske enkelt ingen sygedage der kan relateres til løft og håndtering af sække længere. Jeg synes, vi kan være stolte af den måde situationen er blevet vendt til noget positivt, og over at ledelsen har involveret os andre. Det havde derfor også stor betydning for os, at det blev belønnet med en arbejdsmiljøpris,” siger Merete Christensen.

 

Morgengymnastik i Frelsens Hær

 

Merete Christensen, arbejdsmiljørepræsentant i Frelsens Hær, tog for 5-6 år siden initiaitv til morgengymnastik i Frelsens Hær i Odense. Gymnastikken fungerer godt i de perioder, hvor arbejdspladsen er tilstrækkeligt bemandet. Merete indleder gymnastikken med simple opvarmningsopvarmningsøvelser, hvor man får varmet skuldre, nakke, arme og hænder op, og kroppen bliver strækket ud. Træningen foregår til blid musik i 5-10 minutter.

 

Om eftermiddagen laver holdet udstrækningsøvelser, hvor arme, skuldre, nakke, ben og hele kroppen bliver strakt ud. De fleste medarbejdere, som har været med igennem en årrække har i følge Merete har været meget glade for det, da de får løst op for muskelinfiltrationer og får nemmere ved at passe deres arbejde.

 

Frelsens Hær har også haft en konsulent på besøg for at undervise i brugen af træningselastikker, hvilket kun fungerede i en periode, men er stadig en idé  Merete overvejer at genoptage, da denne træning er hårdere end den almindelige gymnastik.

 

Arbejdsmiljøprisen

Frelsens Hær Genbrug modtog i 2015 Arbejdsmiljøprisen under kategorien muskel-skelet-påvirkninger. Begrundelsen for prisen var blandt andet: ”Medarbejderne er undervejs kommet med input til løsninger og er blevet undervist i den gode ergonomiske praksis. Arbejdsmiljøorganisationen har i samarbejde med en arbejdsmiljøkonsulent udviklet et ergonomiforløb for alle ansatte, der sikrer, at den sunde ergonomiske praksis fastholdes fx med morgengymnastik. Fokus har hele vejen igennem været på medarbejdertrivsel, da forandringen har været stor for mange medarbejdere. Både ansatte og frivillige har været en del af løsningen, der allerede er udbredt til Frelsens Hær i hele Jylland og Fyn.

 

Dommerkomitéen har lagt vægt på, at Frelsens Hær med sin indsats har udviklet en effektfuld løsning på et konkret arbejdsmiljøproblem. Indsatsen har haft en afgørende effekt på arbejdsmiljøet og fjernet den daglige belastning af medarbejderne og minimeret medarbejdernes overbelastning af ryg og led. Indsatsen har været båret igennem af et godt ejerskab blandt medarbejderne og en stolthed af det nye system. Det store antal frivillige i Frelsens Hær gør indsatsen særligt interessant. Indsatsen er allerede udbredt til Frelsens Hærs afdelinger i Jylland og Fyn og vil let kunne udbredes til andre lignende organisationer.”

 

Frelsens Hær Genbrug

Frelsens Hær får hvert år mellem 7.000 og 8.000 tons tøj til genbrug. Det bedste tøj sælges i Frelsens Hærs genbrugsbutikker over hele landet og resten eksporteres.

 

Frelsens Hærs genbrug skaffer penge til Frelsens Hærs sociale arbejde i Danmark. Frelsens Hær har genbrugscontainere over det meste af landet, og det indsamlede tøj bliver sorteret på to genbrugscentre, som løbende forsyner genbrugsbutikker i en række byer med tøj, sko, porcelæn og nipsgenstande.

 

 

 

 

Oprettet d. 4. jan 2017

Af Marie Kraul