De er blevet afhængige af den røde elastik

Faste træningstider og uddannede instruktører får medarbejderne væk fra computeren. Nej, der er ikke tale om nye forskningsresultater, men om hverdagen på en kontorarbejdsplads i Region Sjælland.

To gange ti minutters træning med enkle øvelser mindsker nakkesmerterne og spreder godt humør hos de ansatte i 'Miljø og Ressourcer'. Foto: Emil Jakobsen.

En kortærmet trøje viser blege vinterarme, mens en anden bluse skaber sommerlængsel med røde, gule og blå blomster strøet på hvid baggrund. Mere end 25 medarbejdere står forventningsfulde flankeret af røde træningselastikker, mens de venter på deres to træningsambassadører. Forinden har de to mindet kollegaerne om, at der er træning på programmet.

Vi er i Region Sjælland i afdelingen 'Miljø & Ressourcer' i Sorø. Her arbejder 45 medarbejdere blandt andet med kortlægning af jordforurening og råstofplanlægning . Et arbejde, der primært foregår bag en computerskærm og ved mødeborde rundt omkring i regionen.

Medarbejdere bliver træningsambassadører

For godt halvandet år siden gav miljødirektør Jan Huus Vestergård grønt lys til, at to medarbejdere kunne blive uddannet til træningsambassadører. De tilbyder nu afdelingens ansatte to gange ti minutters ugentlig træning i arbejdstiden primært i form af elastiktræning. Træningen er en del af ledelsespolitikken for en langtidsfrisk afdeling.

- Man må ikke blive syg af at gå på arbejde. Træningsambassadører, godt socialt fællesskab og rummelighed ved sygdom skal bidrage til at skabe god trivsel og nærvær, siger Jan Huss Vestergård.

Selv prioriterer miljødirektøren og afdelingens tre andre ledere at deltage i træningen. Det sender et vigtigt signal om, at vi bakker fuldt op om træning i arbejdstiden, og at det er mere end okay at deltage, fastslår Jan Huus Vestergaard og tilføjer, at det måske var lidt grænseoverskridende i begyndelsen for nogle, at skulle stå sammen med kollegerne og være fysisk aktiv.

-Jeg tror mange havde den følelse, men her kan cheferne være rollemodel. Når chef og ledere deltager, bliver det måske lidt lettere at gøre for medarbejderne, siger han. I dag er ubehaget væk.

Træningsambassadør Mikkel Østergaard og Bettina M. Olsen siger supplerende, at det netop har været en af de barrierer, der skulle overvindes, og noget af det, de lærte at tackle på uddannelsen ligesom de har fået værktøjer og viden til at involvere ledere og kollegaer, så der opnås fælles ansvar for træningen(se boks).

Stor interesse for at træne

Inden projektet blev skudt i gang, talte de derfor først og fremmest med kollegerne om, hvorvidt der overhovedet var interesse og behov for den type træning.

- Det viste sig, at mange var plaget af smerter i skulder og nakke, og derfor var interessen faktisk stor fra begyndelsen. Ved samme lejlighed talte vi også om, hvad der kunne være af barrierer. Nogen bekymrede sig om tøj, omklædning, sved og udseende, siger Bettina M. Olsen og uddyber:

-Men da folk fandt ud af, at der var tale om enkle øvelser, som kunne udføres i det tøj, man nu engang havde på, så faldt paraderne.

Kaffepause på gulvet

Elastiktræningen - eller den intelligente træning, som den også kaldes - foregår mandag og torsdag umiddelbart inden eftermiddagens fælles kaffepause. Pointen er, at den skal give ekstra energi til at klare dagens sidste to timer.

Nogle af afdelingens mere motionsglade typer har desuden fået tilbudt ekstra øvelser, når elastikholdet går til kaffepause. Denne træning foregår på blå skumgummimåtter med øvelser som planken og armbøjninger, som godt kan give sved på panden.

Både her og ved elastikøvelserne supplerer de to instruktører hinanden. De har fordelt og aftalt arbejdsfordelingen på forhånd. I dag står Mikkel Østergaard for opvarmningen samt de afsluttende mobilitetsøvelser, der forebygger stive muskler og led.

Kollegerne udfører hele seancen i dyb koncentration. Ind imellem lister instruktørerne lidt humor ind ad bagdøren, så de alvorsfulde ansigter flækker i grin. Begge instruktører siger efterfølgende, at den gode stemning er en stor sidegevinst ved projektet.

- Vi er mere afslappede og positive, når vi holder pause. Træningen er god til at sende problemerne på langfart for en stund. Det er anderledes, end hvis man lige har rejst sig fra computeren, så er der fokus på eventuelle problemer, mener Mikkel Østergård.

Kulturændring med gode resultater

Hverken miljødirektør eller træningsambassadører kan måle effekten af træningen direkte eksempelvis i form af færre sygedage. Men de er alle tre overbevist om, at de er på rette vej. At de kan bekræfte, at forskerne har ret, når de siger, at få minutters elastiktræning virker.

- Måske var jeg lidt tvivlende i begyndelsen med hensyn til om det var nødvendigt med to instruktører. I dag ville jeg ikke tøve et sekund med at få uddannet to nye instruktører, hvis Mikkel og Bettina mistede interessen. Den fælles træning gavner trivslen, ligesom den kan være med til at forebygge smerter i muskler og led. Instruktørerne vejleder også straks, hvis man kommer til at gøre øvelserne forkert, siger miljødirektør Jan Huus Vestergaard.

Indtil videre er de to instruktører topmotiverede. Begge har selv lagt smerter og jævnlige besøg hos kiropraktor og fysioterapeut bag sig efter, at de nu har trænet deres kolleger i et år.

-Jeg tænker, at kollegerne også oplever færre smerter. At det er derfor, der i snit møder 60-70 procent op hver gang, siger Mikkel Østergård og tilføjer, at kollegernes interesse giver energi til at fortsætte som instruktører.

Betina Olsen mener, at det er af afgørende, at den fælles træning foregår på faste tidspunkter, og at programmet er rimelig fast.

- Desuden er det vigtigt, at vi forud for hver eneste træning banker på samtlige kontordøre og minder folk om, at det er tid til træning, siger hun.

Fastholdelse af vaner på flere planer

Men de arbejder også på andre planer for at påvirke, at motion og sundhed bliver fast forankret i kulturen. Derfor møder øjet vårgrønne plancher, der er hængt op rundt omkring på gangene. De består af en stor hvid pil med teksten 'Gratis motion', der opfordrer kollegerne til at tage trappen frem for elevatoren.

Ved kaffeautomaten er det heller ikke tilfældigt, at der ligger kopi af en artikel med et budskab om, at fælles træning batter bedre end den individuelle, eller at der er hængt forslag til udspændingsøvelser op på strategiske steder.

- Indimellem skal folk have et ekstra kærligt puf. Det er også baggrunden for, at jeg ofte laver en eller to af disse øvelser ved kaffeautomaten. Jeg håber, at min adfærd smitter positivt af, siger Mikkel Østergård.

Faktaboks: Vi spurgte tre medarbejdere, hvorfor de deltager i træningen?

Konsulent Lotte Tombak:
-Jeg har en gammel skulderskade, som jeg skal holde i ave med jævnlig træning. Det kan jeg nu gøre i arbejdstiden, og det er en fantastisk mulighed. Samtidig er det hyggeligt og sjovt at gøre noget andet sammen med kollegaerne. Det var selvfølgelig lidt underligt i begyndelsen, men den barriere er for længst forsvundet. Jeg deltager også i den ekstra træning, som træningsinstruktørerne tilbyder, og jeg kan tydeligt mærke en forskel, hvis jeg indimellem må springe over.

Plan- og miljømedarbejder Carsten Ebbekær:
-Jeg vil gerne have så meget træning som muligt. I fritiden løber og cykler jeg meget, men jeg kan mærke, at de øvelser vi blandt andet laver med elastikkerne betyder, at jeg får trænet nogle andre muskler og led, som min daglige motion ikke får fat i. Desuden tvivler jeg stærkt på, at jeg ville kunne tage mig sammen til at udføre øvelserne alene. Det betyder rigtig meget, at vi har instruktører, der får trukket os med til træningen.

Miljømedarbejder Jesper Philipsen:
-Jeg deltager altid i træningen. Elastikøvelserne er især gode, fordi jeg får mindre ondt i nakke, skulder og arme. Det har været en øjenåbner. Hvis jeg ikke selv havde prøvet det, ville jeg ikke tro på det. Det bedste er, at vi gør det i fællesskab.

 

Fakta om intelligent træning i arbejdstiden

  • Projekt 'Mening og Sundhed' i Region Sjælland indeholder forskellige tilbud til regionens arbejdspladser. Formålet er at fremme det gode arbejdsmiljø. Eksempelvis med et tilbud som et såkaldt ”Træningslaboratorium”, som uddanner og inspirerer frivillige ambassadører til at sætte gang i og drive fysisk træning.

  • Alle arbejdspladser i regionen kan sende to medarbejdere på et tredages kursus i træningslaboratoriet, så de kan instruere deres kolleger i målrettet styrke- og bevægelighedstræning. De får også viden og redskaber til, hvordan de skaber involvering og opnår opbakning fra leder til kollega.

  • Træningslaboratoriet er et bredt koncept, og rummer alle regionens typer af arbejdspladser. Cirka 70 procent af deltagerne arbejder på sygehusene. Der er foreløbig uddannet 120 ambassadører, der repræsenterer cirka 5.000 medarbejdere.

  • Uddannelsen er inspireret af forskning, der viser, at få minutters målrettet træning om dagen har en effekt. Træningen på arbejdspladserne kan nemt udføres i arbejdstiden, da der typisk er tale om to gange ti minutter per uge. Konsulenter fra 'Job & Krop – kampagnen', som Videncenter for Arbejdsmiljø står bag, har blandt andre undervist på træningslaboratoriet.

  • Ambassadørerne har virket rundt omkring på arbejdspladserne i godt 1 år, og evalueringsresultater viser, at det virker. Resultaterne bygger på tre arbejdspladser med henholdsvis stillesiddende og gående/stående arbejde. Her viser det sig, at 59 procent efter ti ugers træning oplever færre smerter i skulder/nakke og/eller læn/ryg.

  • Evalueringen viser også, at knap halvdelen oplever øget socialt samvær med kolleger.

  • Andre aktiviteter under projekt Mening og Sundhed: Graviditet og job, Langtidsfriske arbejdspladser, Tilbage Til Arbejdet og Mental robusthed.

Kilde: Maria M. Æ. Ebbesen og Tanja B. Sloth, HR konsulenter på projekt 'Mening og Sundhed'

 

Oprettet d. 14. aug 2015

Af Birgit Bruun Christensen