Jan fandt en bedre model 

Alt for lidt søvn, alt for meget sprut og alt for meget arbejde. I tyve år levede Jan med Post Traumatisk Stress Syndrom uden at vide, han var syg. Nu er han i fleksjob og har en hverdag, der fungerer meget bedre, og en arbejdsplads, der sætter pris på hans arbejdskraft. 

Arbejde på værkstedetJan trives godt i sit fleksjob på renseanlægget i VandCenter Syd i Odense. Foto: Søren Svendsen

”Udenfor4321” - står der på et papir på skrivebordet. Det er passwordet til Jans computer. Korttidshukommelsen har det ikke for godt, så han har skrevet det ned. Jan er 54 år og arbejder på renseanlægget i VandCenter Syd i Odense. Anlægget renser spildevand fra industri og husholdninger, og Jan er på værkstedet. Her går han til hånde og laver småreparationer på pumper, gear og andet teknisk udstyr og rydder lidt op. Og så er det ham, der tester boremaskiner, vinkelslibere og andet el-værktøj for fejl og mangler, så det virker, som det skal, og er sikkert at bruge. 

PTSD efter udsendelse til Bosnien

Jan Wissendorff Pedersen har PTSD. Post Traumatisk Stress Syndrom. Med svære personlighedsforandringer. Det er en psykisk sygdom, som kan opstå efter voldsomme oplevelser, hvor man har følt stærk frygt, rædsel eller hjælpeløshed. Og det har Jan. Dag og nat alle ugens dage. Han har været udsendt til Bosnien to gange i starten af 90´erne og oplevede et konstant pres, hvor han ikke vidste, hvad der skete lige om lidt, og det har sat sine spor. Men det har været svært at erkende.

- Jeg var så glad, da jeg fik diagnosen. Det var en lettelse at få at vide, jeg var syg, fortæller Jan.

I tyve år levede han med posttraumatisk stress, før han fik stillet diagnosen for fire år siden og kom i arbejdsprøvning og siden i fleksjob i på renseanlægget.  I alle de år sov han slet ikke eller virkelig dårligt om natten, han var i perioder selvmordstruet og så næsten aldrig sin familie, fordi han arbejdede 70 timer om ugen, og han drak en masse sprut for overhovedet at kunne falde i søvn. Sommetider helt op til en halv flaske vodka.

- Jeg prøvede at køre min hjerne træt med en masse arbejde. Alligevel var jeg nødt til at drikke for at slå hjernen ud og få tankerne væk, siger Jan, der ikke kendte til sygdommen, og som ikke lyttede til familien og som tænkte: En soldat klarer det. 

20 år er væk

I dag går det meget bedre, blandt andet fordi Jan får medicin, der sløver, så han bedre kan sove. Han er også blevet mere rolig, han ser sine børn igen og lader op og renser ud med cykling og fiskeri. Ægteskabet holdt ikke.

 - Havde jeg dog bare givet op noget før. Jeg har ikke levet, ikke været der, ikke engang for mine børn. Tyve år er bare væk, siger Jan, som først kom til en psykiater, da filmen knækkede totalt, efter han mistede sit job og kom på kontanthjælp. Måske fordi han på det tidspunkt for første gang havde paraderne helt ned, tror han.  

Skar i sig selv 

Jan logger ind på computeren. Han skal have et overblik over sine opgaver. De korte skjorteærmer afslører en masse ar på armene. De stammer fra alle de gange, hvor han har skåret i sig selv for at holde de tanker og smerter, han har indeni, væk og få hjernen til at koncentrere sig om den fysiske smerte i stedet. 

- Jeg har fundet på så mange undskyldninger om glasskår, jeg har skåret mig på, og haft langærmede skjorter på i 30 graders varme på arbejdet. Det er en befrielse, at jeg ikke behøver at skjule arrene mere, siger Jan. 

Opgaver i små bidder

Inde i planlægningssystemet popper en ny opgave op. Torsdag den 22. skal han hente værktøj på Ejby Møllevej Øst. Han kan aftale nærmere med Finn, som kan lægge værktøjet frem til ham. Det er Jans teamchef Christian, som har oprettet opgaven til ham i det system, som vandcentret bruger til at styre opgaver og aftaler. Christian giver opgaverne i små bidder. Og sætter en kontaktperson på. Sådan har det ikke altid været. Da Jan blev ansat i fleksjob sidste sommer, styrede han selv, hvilket værktøj han ville teste hvornår, og det var op til ham at få fat i værktøjet. Men der skete ikke rigtig noget. Opgaven var ligesom for uoverskuelig. 

- Jan havde sagt til mig, da han startede, at det er vigtigt, at opgaverne er konkrete, og at han får direkte besked. Jeg troede, det var en konkret opgave at teste værktøjet, og Jan er god til det, men han har brug for mere struktur. Det ved jeg nu, siger teamchef i Maskinservice Christian Dindler. 

Jan er glad for den ordning. Både fordi det er en mere effektiv måde at gøre det på, når nu han kun er på arbejde tre timer to dage om ugen, og derfor helst ikke skal bruge for meget tid på at lede efter værktøj, som kan ligge alle mulige steder på renseanlæggets store område, fx i de underjordiske gange, hvor pumperne er. Men også fordi han ikke bryder sig om at gå derned og helst undgår det. Faktisk blev han engang så sindssyg bange, at han måtte vende om, da han var halvvejs nede af trappen. Et eller andet triggede ham, og han var nær aldrig kommet op. Måske var det metaltrappens gittermønster, der fik ham til at tænke på de lureminer, hvis metaltråde, han kender alt for godt fra Bosnien. Metaltråde som kan være skjult alle vegne og som udløser en bombe, hvis man træder på dem, og serberne havde lagt ud fx ved militærstrategiske punkter som de radiosendehøje, hvor Jan som tekniker skulle op ad trapperne for at reparere teknisk udstyr. 

Acceptér det, som det er

Christian lægger ikke længere så meget mærke til, at Jan har PTSD. Han ved fra praktikken, at Jan har sværere ved at koncentrere sig og skal have lidt grundigere instruktion og besked, og at han arbejder langsommere end normalt. Cirka 40 procent har Christian vurderet. Den vurdering var ret grænseoverskridende at lave men et krav i fleksjob-systemet. Men nu ved Christian det, og så er det sådan, det er. Og hvis han ikke kendte Jan og bare stod og snakkede med ham, ville han overhovedet ikke tænke, at han har PTSD:

- Jan er rar at være sammen med, og har været en gevinst fra dag ét. Han er ikke sådan én, der står og gemmer sig henne i et hjørne og venter på, at der er én, der prikker ham på skulderen og siger, det er hans tur. Han er god til selv at tage initiativ, også på arbejdet og går bare i dialog med folk.

Stresser nemt

Men det handler også om, at de har fundet en model, der passer dem begge to. Jan fungerer godt med opgaverne og arbejdstiden, og de har lavet en aftale om, at det kun er Christian, der giver Jan opgaver, fordi han nemt bliver stresset. Og altid i planlægningssystemet så Jan har skemaer og kan sætte flueben. Og når Jan har en dårlig dag, fordi han ikke har sovet godt flere nætter i træk, kan han bare sende en sms og skrive, han ikke kommer. Det sker nogle gange om måneden.

- Der er jo en grund til, at Jan er i fleksjob, og selvfølgelig har han dårlige dage. Kunsten for mig har været at finde nogle opgaver, som ikke er knyttet direkte til driften, og hvor der ikke er noget, der går i stå, hvis han ikke kommer, siger Christian. 

Gensidig respekt

Det er lykkedes godt. Renseanlægget kører som det skal, uanset om Jan er der eller ej, og Jan har ingen presserende deadlines, men en periode på to år til at tjekke renseanlæggets cirka 350 stykker el-værktøj, og samtidig er det en win-win, at han tager sig af det. Ham, som gjorde det før, havde nemlig en masse andre opgaver og svært ved at presse det ind, så det er en fordel, at Jan klarer det.  Og det er vigtigt at se Jan som en god arbejdskraft. For selvfølgelig er det da synd for ham, men det skal ikke bære ansættelsen, mener Christian:  

- Det bærende skal være en gensidig respekt, hvor man siger: Du kan noget, som vi har brug for, og du kan det ikke lige så hurtigt, som hvis du ikke havde været på Balkan, og så ikke mere end det. Ikke noget sødsuppe og overbærenhed. 

Jobbet er guld værd

- Det er guld værd at arbejde et par gange om ugen. Det giver selvværd. Bare det at hilse på folk om morgenen giver en følelse af at være en del af tingene i stedet for ude på et sidespor. Man skal ikke undervurdere, hvad det betyder af være en del af et fællesskab, siger Jan.

Men der er grænser. Fx orker han ikke at spise frokost på jobbet, selvom Christian har foreslået, at de ændrer hans arbejdstider, så han kan få noget god mad i kantinen og lære flere at kende. Det trætter simpelthen for meget, når ting er uvante, og han ikke har kontrol, så Jan takkede nej. Præcis hvorfor ved Christian faktisk ikke. Han respekterede det bare. 

- Egentlig er jeg socialt anlagt, men det koster ekstra energi at være sammen med andre, når man har PTSD.  Mange kender jeg kun af udseende, og så skal jeg være på mærkerne på en anden måde, hvis der er nogen, der spørger om noget, siger Jan.

Holder øje konstant

Der er også en anden grund til, at Jan bliver meget træt. For selvom man ikke lægger mærke til det, holder han konstant øje med, hvad alle personer i nærheden laver, og han har altid styr på, hvordan han hurtigst muligt kommer væk fra et sted. Det er en del af sygdommen og en af grundene til, at han bliver meget træt og kan være helt udmattet bare efter en indkøbstur. 

- Jeg bliver så sindssyg bange, hvis der er noget, jeg ikke har set. Fx hvis jeg går ud, og naboen lige pludselig står ude i haven. Så farer jeg op og kan lette en halv meter, siger han. 

Derfor bryder Jan sig heller ikke om at være i nærheden af de store pumper og den store generator på renseanlægget. For de larmer og så kan han ikke høre, om der er nogen. Men det er ikke noget problem at undgå det, og bortset fra pumperne og så trappen med gittermønstret møder han ikke muren andre steder på jobbet. Tværtimod. Han fungerer. Efter tyve år med uopdaget PTSD . 

 

Det virkede for Jan og Christian

Husk at der er en grund til at medarbejderen er i fleksjob
Forvent ikke at alle kan præstere det samme. Overvej hvor rummelig jeres organisation i virkeligheden er, og om der reelt er plads til forskellighed, hvis I vil ansætte en fleksjobber. Fleksjobberen kommer sandsynligvis ikke til at kunne det samme som andre lige pludselig.

Vær åben om din situation
Jans kolleger ved, at han har PTSD, og at de godt må spørge.

Ingen lukkede døre
Alt hvad Christian har meldt ud til andre om Jan, ved Jan. Der har ikke været nogen lukkede døre eller møder, hvor Christian har snakket med andre om Jan. Møder holdes med Jan.
 

Find de rigtige opgaver
Jan og Christian har fundet frem til opgaver, der ikke er direkte knyttet til driften, for det er vigtigt, at der ikke er noget, der går i stå, hvis Jan ikke kommer. 

Som leder skal du ville det
Det er alfa og omega, at du som leder støtter op om projektet. De få gange, hvor Christian ikke har haft en ´Hurra – vi har vundet fornemmelse´ er netop, når han ikke har haft tid eller overskud til at have hands-on på Jan. 

Justér undervejs
Selvom Jan og Christian havde snakket om, hvad Jan har brug for, har de ændret den måde opgaverne bliver givet på undervejs. De skulle lige tune sig ind på hinanden.

 
Få mere at vide om fleksjob

Du kan finde information om fleksjob på cabiweb.dk/guide-fleksjob. Cabi hører under Beskæftigelsesministeriet og arbejder for social ansvarlighed på arbejdsmarkedet.

 

Sidst opdateret d. 6. nov 2017

Af Annemette Grant Larsen