Fra syg af stress til nye opgaver

Planlægning af vagter efter behov og oplæring i et tilpasset tempo. Det er hovedingredienserne i det praktikforløb, stressramte Charlotte Skelmose er i på restaurant Dronning Louise i Esbjerg. Opgaver, der før var uoverskuelige, klarer hun nu.

Smilende medarbejdere på restaurant Dronning Louise.

Stressramte Charlotte Skelmose (tv) og tjener Lis Ladegaard Jacobsen (th) bag baren i Dronning Louise. Foto: Restaurant Dronning Louise.

En blød start gav pote

En januardag fyldte 38-årige Charlotte Skelmose baren op med colaer for første gang på restaurant Dronning Louise, der ligger i Esbjerg. Forud var gået 11 mislykkede praktikker andre steder, der alle var endt med, at hun gik ned med stress. En tilstand som har forfulgt hende, siden hun for syv år siden fik stress i sit arbejde som kontorassistent.

En blød start på praktikken i restauranten med en ugentlig vagt på tre timer og opgaver, hun kunne overskue, har fået Charlotte meget mere på banen. I dag arbejder hun 13 timer om ugen og gør ikke længere kun rent og fylder op, men arbejder også som tjener og står i baren.

- I dag kan jeg godt tage imod bestillinger og lave en smoothie eller en drink. Før kunne jeg kun overskue opgaver, jeg havde fuld kontrol over, og det har man ikke i baren. Der ved man aldrig, hvad der venter, siger Charlotte Skelmose.

Opbyg energi og små sejre

Praktikken skal afklare, hvor meget Charlotte, der er på kontanthjælp, kan arbejde, og hvilke opgaver, hun kan lave. For efter hun gik ned med stress, har hun haft problemer med at huske, og hun mister sommetider overblikket.  Det betyder, at indlæringen ikke er helt i top, og at Charlotte har skal lære ting helt forfra. For eksempel at multitaske.  

Tjener og leder af baren i dagtimerne, Lis Ladegaard Jacobsen, har ansvaret for, at Charlotte blev testet, og at hun trives. Lis er daglig ansvarlig for Dronning Louises sociale indsats og har gennem de seneste 14 år taget imod mange medarbejdere på kanten af arbejdsmarkedet, og hun er vant til at samarbejde med Esbjerg Kommune om for eksempel praktikker. 

- Min opgave er at opbygge energi og små sejre. At trække elastikken længst muligt ud, uden den knækker, og sige hertil og ikke længere. Det er mit ansvar, at Charlotte fungerer med de opgaver, hun får, siger hun. 

Nye opgaver når Charlotte er klar 

Lis går altid langsomt frem og lægger vægt på at lære Charlotte og restaurantens 11 andre medarbejdere med særlige behov godt at kende.

- Jeg skal kunne se, hvornår Charlotte havde det godt, og hvornår hun er spændt til bristepunktet. For hun skal have lov til at lære i sit eget tempo og opbygge successer stille og roligt, forklarer hun.    

Charlotte og Lis har hele tiden gået efter at prøve nye opgaver af, når Charlotte har været klar. Til at begynde med arbejdede Charlotte en dag om ugen fra 9-11 og var der kun én time i åbningstiden. Hun var ikke klar til kundekontakt, og samtidig gav det Lis ro til lære hende at kende. 

Delte opgaver op i trin

Efter et halvt år var Charlotte oppe på tre morgenvagter om ugen. Og et par måneder senere begyndte rutinearbejdet at blive kedeligt, og hun var ikke længere helt færdig, når hun kom hjem. Så begyndte hun at få vagter i åbningstiden og servere, tage i mod bestillinger og stå i baren.  Men ikke på én gang.

For Lis har hele tiden holdt opgaverne så enkle som muligt og delt dem op i mange trin. For eksempel ved at Charlotte først har lavet kaffe uden at slå den ind på kasseapparatet, og senere med kasseapparat, når hun har haft helt styr på café latten og espressoen. I dag har Charlotte to vagter om ugen i restaurantens åbningstid, men fredag er hun træt, og derfor har hun beholdt den mere rutineprægede morgenvagt. 

Et halvt øje på

Hver gang Charlotte er startet på noget nyt, har Lis haft et halvt øje på hende hele tiden. Hun har holdt øje med, hvordan det er gået, og om der er noget, hun skulle hjælpe med. Er Charlotte for eksempel gået i stå i kassen, har Lis sommetider taget over. Andre gange har hun givet Charlotte ro til at tænke sig om en ekstra gang og få regningen slået ind ved at overtage en anden opgave, for eksempel lave drikkevarer til et bord. Og sommetider er det Charlotte, der har sagt: Kan du lige splitte regningen i to? Så løber jeg med kaffen og rydder borde af. Det er især sket, hvis hun har været træt i hovedet efter et par timer i restauranten. 

- Det passer godt ind i den måde, alle i baren og restauranten arbejder på. Vi holder hele tiden øje med, hvor der er travlt og hjælper hinanden, så gæsterne ikke mærker det, siger Lis Ladegaard Jacobsen.  

Pause når der er travlt 

I mange perioder kører det bare, og Charlotte er rigtig god til kundekontakt, oplever Lis. Men indimellem når der har været meget travlt, har Lis kunnet se, at Charlotte har været presset. I de situationer ser Lis det som sin fornemste opgave at sikre, at læsset ikke vælter.

- Jeg siger det, som det er. At vi har mega travlt, og at hun har gjort det rigtig godt, og at jeg kan se, at nu er det nok. Så skal hun ikke gå at spekulere.  Og så foreslår jeg, at hun går ud og tager en cigaret, eller at hun går hjem, fortæller hun.

Og den er Charlotte med på, selvom hun egentlig godt kan lide at have travlt. Hun kan bare ikke være så længe i det som andre. 

- Jeg er dårlig til at sige, at jeg har brug for en pause, for jeg kan ikke lide at gå, hvis der er travlt. Men det er jo faktisk det, jeg skal, siger hun.   

Kassen kræver stor koncentration

I dag gør det ikke noget, at en kollega henvender sig til Charlotte for at høre, om hun har tid til at lave en rom og cola. Eller om hun kan huske, hvem der har bestilt to café latte.  Men sådan var det ikke i starten. Der var aftalen, at alle opgaver skulle gå gennem Lis. For hun har erfaring med, at beskeder, der kommer ind fra højre, kan virke uoverskuelige og slå sårbare medarbejdere omkuld.      

Men står Charlotte ved kassen er det stadig vigtigt, at kollegerne ikke taler til hende, for der skal hun virkelig koncentrere sig.

- De ved det godt nu, og ellers siger jeg det. I forhold til kunderne er det ikke et problem, for når jeg står ved kassen, har jeg ryggen til dem, og så snakker de ikke til mig, siger hun.    

 

Sidst opdateret d. 9. mar 2017