• Lovgivning og retsregler forpligter den enkelte borger eller virksomhed efter loven. Retsreglerne kan medføre straf, hvis bestemmelserne ikke bliver overholdt.
• Aftalerne danner rammen for det samarbejde, der er mellem arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationerne, og mellem ledere og medarbejdere på den enkelte arbejdsplads 

Lovgivning

Det er folketinget, der vedtager arbejdsmiljølovgivningen. Det sker ofte på baggrund af de direktiver, der bliver udstedt af EU.

Arbejdsmiljøloven er en såkaldt ”rammelov”, der giver beskæftigelsesministeren og Arbejdstilsynet mulighed for hele tiden at udvikle arbejdsmiljøet i overensstemmelse med den tekniske og sociale udvikling i samfundet.

Arbejdsgiver-, arbejdsleder- og arbejdstagerorganisationerne har gennem høringer og drøftelser med Beskæftigelsesministeriet, Arbejdstilsynet m.fl. mulighed for at påvirke lovgivningen og de følgende bekendtgørelser og andre bestemmelser.

Det sker f.eks. gennem Arbejdsmiljørådet. Organisationerne er ligeledes placeret i Arbejdsmiljøklagenævnet, der behandler klager over Arbejdstilsynets virksomhed.  

Aftaler

Arbejdsmiljøområdet er endvidere præget af de aftaler, der er eller bliver indgået mellem arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationerne. Det er f.eks. aftaler om retten til ”liv, ære eller velfærd”, samarbejdsorganisationens deltagelse i arbejdsmiljøarbejdet eller virksomhedsaftaler om sikkerhedsorganisationens opbygning.

På særlige områder -  det psykosociale område, ensidigt gentaget arbejde, personlige værnemidler og velfærdsforanstaltninger -  kan arbejdsmarkedets parter aftale et regelsæt, hvor uoverensstemmelser afgøres efter fagretlige regler. Forudsætningen er, at reglerne ikke er dårligere end Arbejdstilsynets.