Kortlægning og APV

Omfanget og karakteren af vold og trusler kan kortlægges som første del af arbejdspladsens APV.

Arbejdspladsvurderingen (APV) er et grundlæggende redskab i det systematiske arbejdsmiljøarbejde. 

På arbejdspladser med vold eller trusler om vold kan det være nyttigt at tilrettelægge APV’en, så den omfatter en kortlægning af voldsproblematikkerne. Det kan gøres ved at spørge særligt ind til medarbejdernes oplevelser af vold og trusler på arbejdspladsen. 

 Det kræver et arbejdspladsspecifik udviklingsarbejde at beslutte, hvad og hvordan der skal spørges i en APV. Spørgsmålene skal på den ene side undersøge problematikkerne uden at være fokuseret på bestemt udfald - og på den anden side fange arbejdspladsens særkender. 

 
 

APV 
APV’en bruges til at identificere, kortlægge og lave handlingsplaner for at løse problemer i det fysiske og psykiske arbejdsmiljø. Alle virksomheder med ansatte skal foretage APV mindst hvert tredje år. 

Det er arbejdsgiverens ansvar at gennemføre en APV, men medarbejderne skal inddrages i hele processen. Arbejdspladsen kan selv vælge, hvilke(n) metode(r) den vil bruge til at gennemføre APV’en. 

Læs mere om APV

Dialogmetode

I et kvantitativt APV-spørgeskema kan der dog kun i ringe grad spørges ind til, hvordan den enkelte oplever vold og trusler. Derfor bør arbejdspladsen i sin kortlægning vælge en yderligere metode for at komme længere ind i problematikken. Det kan være en dialogmetode, der bidrager til at medarbejderne i fællesskab kan italesætte voldsproblematikker på arbejdspladsen.

Med udgangspunkt i medarbejdernes egne oplevelser og erfaringer kan der skabes en nuanceret kollektiv forståelse på arbejdspladsen, som gør den enkelte bedre i stand til at håndtere eventuelle voldelige episoder, både som skadelidt, som kollega til skadelidt og som leder.    

Kilde: Socialt Udviklingscenter SUS

Lav en handlingsplan

Hvis kortlægningen viser, at der er risiko for vold og trusler om vold, skal virksomheden beskrive disse problemer og vurdere, hvordan de kan løses. Problemerne bør indgå i en handlingsplan, så der kan udarbejdes løsninger. 

Handlingsplanen skal indeholde:

  • prioritering af de konstaterede problemer
  • rækkefølge for, hvordan problemerne skal løses
  • angivelse af, hvornår problemerne skal løses
  • angivelse af, hvem der er ansvarlig

Arbejdspladsen skal også opstille retningslinjer for, hvordan den vil følge op på handlingsplanen. Retningslinjerne skal beskrive: 

  • Hvem der i praksis har ansvaret for at gennemføre handlingsplanen
  • Hvornår og hvordan det afgøres, om de valgte løsninger virker
  • Om handlingsplanen skal revideres.

Kilde: Voldsrisiko i forbindelse med arbejdets udførelse', At-vejledning D. 4.3-3

Læs mere om identificering af vold og trusler:

 

Sidst opdateret d. 27. jun 2016

Værktøjer

Se alle

God praksis

  • Venlig indretning dæmper gemytterne

    Gamle stolerækker og lysstofrørene i venteområdet er skiftet ud med små sidde-nicher, blødt lys og sågar en elektrisk pejs. En ny indretning af Akutmodtagelsen på Hvidovre Hospital er en del af et projekt, som er med til at minimere risikoen for trusler og vold.

    Læs mere
  • Buschauffører lærer at trække vejret dybt

    Chaufførerne på nogle af Arrivas busruter har lært at afværge konflikter med passagerer og medtrafikanter ved hjælp af den japanske kampsport ’Aikido’.

    Læs mere
  • Hver dag planlægges til mindste detalje

    Detaljerne tæller i botilbuddet Lyngdal, når personalet håndterer de 15 beboere. En ny pædagogisk tilgang og skræddersyede handleplaner for hver enkelt af de psykisk udviklingshæmmede beboere har fået antallet af voldsregistreringer til at rasle ned, og sygefraværet er halveret.

    Læs mere
Læs mere