Psykisk førstehjælp

Psykisk førstehjælp er første skridt i bearbejdningen af voldsepisoden, og det skal hjælpe medarbejderen til at bevare sin faglighed og selvværd. 

Psykisk førstehjælp er første skridt

Den psykiske førstehjælp er ikke terapi eller behandling (psykologisk krisehjælp), men består af handlinger, der skal vise, at medarbejderen ikke er overladt til sig selv. 

Psykisk førstehjælp skal ses som det første skridt i bearbejdningen af voldsepisoden, og skal hjælpe medarbejderen til at bevare sin faglighed og selvværd.  

Den voldsramte har måske ikke overskud til selv at henvende sig for at søge hjælp og støtte, så derfor er det vigtigt, at den person, der skal hjælpe med at give psykisk førstehjælp, selv er opsøgende. 

 

Gode råd til hjælperen

 
Når der skal gives psykisk førstehjælp, skal hjælperen:

  • Skabe ro omkring den voldsramte, fx ved at skærme af for nysgerrige og finde et egnet lokale. 
  • Tage styringen, bevare overblikket og tale klart og tydeligt. 
  • Lytte venligt, tålmodigt og nærværende til den voldsramte, der kan have behov for at fortælle om episoden flere gange. 
  • Give korte beskeder om, hvordan voldsepisoden bliver håndteret på virksomheden.

Hjælperen skal derimod ikke:

  • Spørge ind til og tolke på den voldsramtes følelser og oplevelser. 
  • Tale om egne erfaringer. 
  • Være belærende, omklamrende eller bagatelliserende. 
  • Give urealistiske løfter.

Kilde: Voldsrisiko i forbindelse med arbejdets udførelse', At-vejledning D. 4.3-3

 

De voldsramte må ikke føle skyld

Ofte vil de voldsramte føle skyld for, at voldsepisoden fandt sted, når de har været udsat for direkte vold. Det er derfor vigtigt, at kollegerne og ledelsen undgår at placere skyld for voldsepisoden, så de voldsramte ikke bebrejder sig selv. 

Inden den voldsramte tager hjem

Virksomheden bør følge op på de voldsramtes tilstand, inden de tager hjem. Hvis de voldsramte er for chokerede eller omtågede, skal hjælperen sørge for, at de bliver kørt hjem, og at de ikke er alene, når de kommer hjem.  

Virksomheden skal også overveje, om der skal laves aftaler med de voldsramte om forløbet for de kommende dage og uger. Der kan fx være behov for sygemelding eller lægebesøg.

Det kan være en god ide at give den voldsramte skriftligt informationsmateriale om forventelige reaktioner og om hvilke reaktioner, man skal være opmærksom på i forhold til at kontakte egen læge, psykolog eller en krisestøtteenhed, fx en psykiatrisk skadestue. 

Kollektiv information om voldsepisoden

Kollegerne bør orienteres om voldsepisoden og om de forventelige reaktioner fra de voldsramte, som man skal være opmærksom på kan forekomme.

Kilde: Voldsrisiko i forbindelse med arbejdets udførelse', At-vejledning D. 4.3-3

 

Virksomhedens foranstaltninger vedrørende førstehjælp

 

Ifølge Arbejdstilsynet skal medarbejdere, der har været udsat for vold, have adgang til fysisk og psykisk førstehjælp.

 

Læs mere om håndtering af vold på arbejdspladsen:

 

Sidst opdateret d. 28. jun 2016

Værktøjer

Se alle

God praksis

  • Venlig indretning dæmper gemytterne

    Gamle stolerækker og lysstofrørene i venteområdet er skiftet ud med små sidde-nicher, blødt lys og sågar en elektrisk pejs. En ny indretning af Akutmodtagelsen på Hvidovre Hospital er en del af et projekt, som er med til at minimere risikoen for trusler og vold.

    Læs mere
  • Buschauffører lærer at trække vejret dybt

    Chaufførerne på nogle af Arrivas busruter har lært at afværge konflikter med passagerer og medtrafikanter ved hjælp af den japanske kampsport ’Aikido’.

    Læs mere
  • Hver dag planlægges til mindste detalje

    Detaljerne tæller i botilbuddet Lyngdal, når personalet håndterer de 15 beboere. En ny pædagogisk tilgang og skræddersyede handleplaner for hver enkelt af de psykisk udviklingshæmmede beboere har fået antallet af voldsregistreringer til at rasle ned, og sygefraværet er halveret.

    Læs mere
Læs mere