Opfølgende samtale med de involverede i episoden

Efter en voldsepisode er det en god ide at gennemføre en opfølgende samtale med de medarbejdere, der har været involveret i voldsepisoden.

Den opfølgende samtale giver de involverede medarbejdere mulighed for at sætte ord på deres oplevelser og reaktioner i forbindelse med voldsepisoden. Herved hjælper de hinanden til at rekonstruere episoden.

Formålet med samtalen er at:

  •  Skabe en ramme for praktisk gennemgang af voldsepisoden. 
  • Bearbejde og evaluere voldsepisoden med henblik på fremtidig læring.   
  • Øge forståelsen for, at den enkeltes indtryk, følelser og reaktioner er normale. 
  • Forberede sig på mulige kommende reaktioner. 
  • Identificere medarbejdere, der har brug for at blive henvist til behandling.

Det er vigtigt, at den opfølgende samtale ledes af en person, der har gennemgået en særlig træning. 

Samtale 1-3 dage efter episoden 

Den opfølgende samtale bør finde sted kort tid efter voldsepisoden. Dog ikke samme dag, da det er vigtigt, at medarbejderne får mulighed for at komme gennem chok og følelse af uvirkelighed inden samtalen. Et godt tidspunkt er derfor mellem en og tre dage efter voldsepisoden. Hvis samtalen gennemføres tidligere, vil medarbejderen endnu ikke være i stand til at bearbejde episoden, og hvis den gennemføres senere, vil effekten være mindre. 

Behov for yderligere behandling

Den opfølgende samtale kan bruges til at identificere, om der er nogle medarbejdere, der har behov for at blive henvist til yderligere behandling. Man kan ikke forvente, at samtalen i sig selv kan modvirke alvorlige reaktioner, og samtalen bør altid suppleres med andre handlinger.

Den opfølgende samtale kan være begyndelsen på virksomhedens evaluering af voldsepisoden.

Den opfølgende samtale kaldes nogle gange for debriefing.

Læs mere om debriefing

Kilde: Voldsrisiko i forbindelse med arbejdets udførelse', At-vejledning D. 4.3-3  

 

Social støtte hjælper

Dansk og international forskning tyder på, at symptomerne efter en voldsepisode kan mildnes, hvis den ramte har mulighed for at tale overfaldet igennem med en leder eller en kollega. Ligeledes kan social støtte fra kolleger og ledelse mindske frygten for et nyt overfald.

Kilde: Videngrundlag om vold og trusler om vold på arbejdspladsen. Videncenter for Arbejdsmiljø, 2012
 

Oplevelse og reaktion

Der er forskning, der viser, at det ikke er arten eller omfanget af den voldelige hændelse, der har betydning for, hvordan man reagerer efter at have været udsat for vold. Det er derimod, hvordan man oplever og vurderer faren i forbindelse med overfaldet (Bowman, 1999).

Kilde: Videngrundlag om vold og trusler om vold på arbejdspladsen. Videncenter for Arbejdsmiljø, 2012

Læs mere om håndtering af vold på arbejdspladsen:

 

Sidst opdateret d. 28. jun 2016

Værktøjer

Se alle

God praksis

  • Venlig indretning dæmper gemytterne

    Gamle stolerækker og lysstofrørene i venteområdet er skiftet ud med små sidde-nicher, blødt lys og sågar en elektrisk pejs. En ny indretning af Akutmodtagelsen på Hvidovre Hospital er en del af et projekt, som er med til at minimere risikoen for trusler og vold.

    Læs mere
  • Buschauffører lærer at trække vejret dybt

    Chaufførerne på nogle af Arrivas busruter har lært at afværge konflikter med passagerer og medtrafikanter ved hjælp af den japanske kampsport ’Aikido’.

    Læs mere
  • Hver dag planlægges til mindste detalje

    Detaljerne tæller i botilbuddet Lyngdal, når personalet håndterer de 15 beboere. En ny pædagogisk tilgang og skræddersyede handleplaner for hver enkelt af de psykisk udviklingshæmmede beboere har fået antallet af voldsregistreringer til at rasle ned, og sygefraværet er halveret.

    Læs mere
Læs mere