Måder at forstå stress på

Forskningen indenfor arbejdsrelateret stress har gennem tiden udviklet sig i forskellige retninger. Nogle teorier har primært fokus på hvilke ydre faktorer på en arbejdsplads, der kan udløse stress hos medarbejderne. Andre teorier fokuserer på, hvordan medarbejderne opfatter de stressudløsende faktorer. Her kan du læse om nogle af de mest centrale forskningsområder.

Ubalancer på jobbet

Der findes en række modeller, som har det samme udgangspunkt: At stress opstår som følge af ubalancer mellem forskellige forhold på arbejdet og de muligheder man som medarbejder har for at håndtere disse forhold.

Krav-kontrol modellen

En af de første – og stadig meget brugte – ubalance-modeller er ’krav-kontrol’-modellen. Ifølge denne model opstår stress, når en medarbejder møder høje jobkrav, som fx at flere opgaver skal nås indenfor en kort tidsfrist. Det behøver ikke som udgangspunkt være noget problem med en kort tidsfrist, men hvis der samtidig er en ubalance i form af for lav indflydelse på opgaverne, fx at man ikke kan sige nej til andre opgaver undervejs, så kan det føre til stress.

I denne model tages individets rolle ikke i betragtning, der tages kun højde for de ydre forhold.

Modellen er udviklet af Robert Karaseks i 1979.



Anstrengelses-belønnings modellen

Der er også udviklet andre ubalance-modeller, som i højere grad inddrager individets rolle. En af dem er anstrengelses-belønningsmodellen. Modellen viser, at hvis der er en ubalance mellem den indsats, man gør på arbejdet, og den belønning, der følger, kan det udløse stress. Indsatsen bestemmes dels af ydre krav i jobbet, men også af egne indre krav og engagement. Belønningen kan være løn, men også anerkendelse og øget jobsikkerhed.

Modellen er udviklet af Johannes Siegrist i 1996.

Krav-ressource modellen
En tredje og lidt nyere ubalance-model er krav-ressource modellen, der definerer stress som ubalance mellem krav og ressourcer på arbejdspladsen. En pointe i denne model er, at disse krav og ressourcer vil være forskellige i forskellige typer jobs, samt at der skal være en relevant sammenhæng mellem krav og ressourcer. For en skolelærer kan kravet fx være at skulle håndtere en særlig vanskelig klasse, og den relevante ressource er støtte fra lederen og teamet. For en SOSU-assistent i hjemmeplejen kan kravene (eller belastningen) komme fra dårligt planlagte arbejdsplaner. En relevant ressource er støtte fra lederen og teamet.

Modellen er udviklet af Demerouti et al. i 2001.

Tilsammen dækker de nævnte modeller nogle vigtige pointer om arbejdsrelateret stress:

  • For det første, at jobrelateret stress kan opstå, når der er væsentlige ubalancer mellem belastninger og ressourcer.
  • For andet, at der kan være mange forskellige ubalancer mellem forskellige jobs.
  • For det tredje, at der kan være store individuelle forskelle på, hvordan vi fortolker de forskellige belastninger og ressourcer. Det betyder fx, at det, der stresser dig, ikke nødvendigvis er det samme, som stresser din kollega.

Hvad kan give stress på arbejdet? Se hvad seniorforsker Jesper Kristiansen fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø siger

Forskningsartikler

  • Engelsk forskningsartikel om CATS-teorien skrevet af forskerne bag teorien, Holger Ursin og Hege R. Eriksen
  • Engelsk forskningsartikel, der sammenligner CATS-teorien med andre stress-teorier
  • Karasek JR (1979). Job demands, job decision latitude, and mental strain: Implications for job redesign. Administrative Science Quarterly 24(2): 285-308.
  • Demerouti E, Bakker AB, Nachreiner F, Schaufeli WB. The job demands-resources model of burnout. J Appl Psychol 2001; 86(3):499-512
  • Siegrist J. Adverse health effects of high-effort/low-reward conditions. J Occup Health Psychol 1996; 1: 27-41.

Forventninger er afgørende

CATS viser, at når hjernen bearbejder en påvirkning, trækker den på tidligere erfaringer med lignende påvirkninger. De tidligere erfaringer er afgørende for, om man får negative eller positive forventninger til udfaldet af den udfordring, man står over for.

Mange ting spiller ind på den enkeltes forventninger – blandt andet om der er støtte og hjælp at hente i omgivelserne.


Langvarig stress er skadelig
Kroppen reagerer med et forhøjet alarmberedskab – stress – hvis man har en forventning om, at man ikke har ressourcer til at håndtere udfordringen. Står det på gennem længere tid, uden at alarmen bliver slukket igen, kan det være skadeligt for helbredet.

Forandringer

Forandringer i virksomheden er en udfordring, som kan opleves forskelligt af de ansatte. 

Læs mere om reaktioner på forandringer


Få mere viden om stress:

 

Sidst opdateret d. 8. jun 2016

Værktøjer

Se alle

Love og regler

Se alle

God praksis

Læs mere