Hvornår er stress skadeligt?

Har du travlt? Eller er du stresset? Begrebet stress bruges bredt i hverdagslivet og dækker over alt fra travlhed til sammenbrud. Men hvornår er stressen skadelig?

Stress kan både være gavnligt og skadeligt

Stress bliver ofte forvekslet med travlhed eller sygdom. Stress er imidlertid ikke en sygdom. Men hvis du oplever stress gennem længere tid, kan det udløse forskellige sygdomme. Ifølge CATS-teorien kan man skelne mellem to slags stress:

  • Den kortvarige stress, som er normal og gavnlig.
  • Den langvarige stress, som er skadelig for helbredet.  
 

CATS - en teori om stress

CATS står for ”The Cognitive Activation Theory of Stress”.

Det centrale i CATS-teorien er, at den tillægger de kognitive processer i hjernen – dvs. hjernens bearbejdning af information – stor betydning for, hvad der udløser en stress-reaktion hos den enkelte.

Modellen er udviklet af to af verdens førende stressforskere Holger Ursin og Hege Eriksen fra Norge.

Læs mere om CATS-teorien

Video om stress

Se psykolog og postdoc ved Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, Malene Friis Andersen, fortælle om kortvarig og langvarig stress.

Videoen er et uddrag af en længere video om stress. Se videoen i fuld længde     

Kortvarig stress

Den kortvarige stress er gavnlig, fordi den har et formål: Den skærper dine sanser og gør dig i stand til at handle hurtigt.

Kroppen bliver sat i alarmberedskab, ved at det autonome nervesystem sætter i gang, og produktionen af hormonerne adrenalin og kortisol stiger.

Reaktionen kan komme, når der sker noget uforudset, eller hvis begivenheder opleves udfordrende.

Det kan fx være, når serveren går ned, når flyet er forsinket eller op mod en deadline, hvor et vigtigt stykke arbejde skal være færdigt.

Symptomerne kan virke ubehagelige, men når problemet er løst, eller faren er ovre, vil reaktionen aftage, og kroppen kan igen slappe af.

Det, der stresser dig, forsvinder: Serveren kommer op, flyet afgår, og rapporten bliver afleveret til tiden.

Kortvarig stress kan sammenlignes med det, der sker, når gazellen flygter fra en løve. En stressreaktion sætter begge dyr i stand til at reagere hurtigt: Gazellen skal væk, og løven skal have sin mad. Hjertet slår hurtigere, og begge dyr er i alarmberedskab.

Den samme biologiske reaktion sker i os mennesker, når vi pludselig befinder os i en udfordrende situation.

 

Langvarig stress

Langvarig stress opstår, når de begivenheder, der stresser os, ikke forsvinder, men fortsætter med at gøre livet svært i uger, måneder eller år. Det kan fx være, hvis man har dårlige relationer til kollegerne eller konstant oplever, at tiden ikke slår til.

Kroppen vil være i konstant beredskab, hvor niveauet af hormonerne adrenalin og kortisol er højt. Når kroppen er i det høje beredskab, kan der ske det, at man ikke mærker, at man har behov for mad og søvn. Det kan give underskud af søvn og dårlig ernæring – og dette kan forstærke sliddet og belastningen af kroppen.

Symptomerne på langvarig stress kan fx være, at evnen til at huske påvirkes, lysten til sex daler, og immunforsvaret svækkes. Endelig kan længerevarende eller gentagne stressperioder med tiden være årsag til depressioner og hjerte-kar-sygdomme.

 

 

IGLO Trivselsarbejdets 4 niveauer

Godt psykisk arbejdsmiljø kræver en fælles indsats. Det betyder, at jeres arbejde med at forbedre trivslen skal foregå på 4 forskellige niveauer:

 

Få mere viden om stress:

 

Sidst opdateret d. 8. jun 2016

Værktøjer

Se alle

Love og regler

Se alle

God praksis

Læs mere