Tilbage efter stress: Start før du er helt rask

Hvornår man er parat til at starte på job igen, afhænger ikke kun af den stressramte. Meget afhænger af arbejdspladsen. Vender man gradvist tilbage, bliver det nemmere.

Hukommelsen svigter, man bliver let distraheret og træt og har svært ved at lære nyt, og man må tage en ting ad gangen. Alligevel er det en god idé så småt at starte på arbejde igen, selv om man ikke føler sig helt klar. Det lyder måske lidt op ad bakke, og det kan da også være en langstrakt proces at vende helt tilbage efter stress, men det er godt givet ud. En langsom opstart er nemlig tit afgørende for, at det lykkes. Det fortæller to eksperter. En af dem er psykolog på Arbejdsmedicinsk Klinik i Herning David Glasscock: 

– Det er sjældent hverken muligt eller godt at vente med at starte, til man er helt rask, og alle symptomer er væk. Ofte giver det en hurtigere bedring at starte på nedsat tid og med passende skånevilkår. Venter man for længe, er der en risiko for, at man mister troen på sig selv og sine kompetencer, siger han. 

Hvornår er man parat?

Men hvornår er man så parat? Det afhænger ikke kun af de symptomer, den sygemeldte har. For det er nemlig ikke nok bare at få det bedre, hvis de problemer på arbejdspladsen, der førte til sygemeldingen, ikke er løst.

– Om man er klar, kommer an på, hvad man skal tilbage til. Hvis situationen ikke er anderledes end før sygemeldingen, er det svært at se sig selv på jobbet, siger David Glasscock. 

Skyldes stressen skilsmisse, sygdom eller andet i privatlivet, gør mange af de samme ting sig gældende. Det mener Malene Friis Andersen, psykolog og forsker på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. 

– Uanset hvad får arbejdspladsen en medarbejder tilbage med nedsat arbejdsevne. Men der er ikke helt samme oprydningsarbejde, for det giver ikke på samme måde anledning til at kigge på, om der er noget, lederen kollegerne og arbejdspladsen kunne have gjort anderledes, siger hun. 

Klare aftaler er et must

De to eksperter anbefaler en stille og rolig tilbagevenden på nedsat tid med en delvis sygemelding. Hvornår den stress-syge kan starte, afhænger meget af arbejdspladsen. Om den for eksempel kan tilbyde velafgrænsede enkle arbejdsopgaver uden korte deadlines få timer et par gange om ugen, eller om det er fuld skrue flere timer om ugen. Og der skal laves en plan. For det er ikke nok bare at sige: “Du gør bare tingene i dit tempo, og så når du bare, hvad du når.”

– De fleste vil med det samme spekulere over, om det er chefens alvor, eller om han alligevel forventer et vist minimum, og hvad kollegerne synes, siger David Glasscock.

Heller ikke en anden velment løsning duer. Det nytter nemlig heller ikke at sige: “Bare gå i gang med det, du har lyst til,” forklarer Malene Friis Andersen. 

– Måske går man så i gang med de opgaver, der var med til at gøre én syg, og som ikke passer til den arbejdsevne, man har, siger hun.

David Glasscock oplever, at en tilbage til arbejdet-plan giver meget mindre usikkerhed. Planen skal passe til arbejdsevnen og beskrive, hvad medarbejderen skal lave, og hvornår det er tid til at trappe op i tid og forsøge sig med andre opgaver.

Vigtigt at blive troet på

Har man en plan, er der også mindre fare for, at man trapper for hurtigt op og måske ender med at gå ned i tid igen eller helt må opgive at vende tilbage. Skam, dårlig samvittighed og frygt for at blive fyret får nemlig nogen til at presse sig selv for hårdt, hvis tingene overlades til dem. Også lysten til at bevise over for sig selv og andre, at de godt kan, får nogen til at gabe over for meget.

– For mange er det ambivalent at komme tilbage. På den ene side frygter de, om de kan klare det, og om de får deres arbejdsevne igen. Samtidig har de en længsel efter at blive normaliseret og vise, at de er fuldt funktionsdygtige. Det spænder ben for nogle, siger Malene Friis Andersen.

En plan gør det også lettere at følge op. For hvordan går det egentlig? Det kan være svært at forklare, men med planen bliver snakken mere konkret. Men det er alfa og omega, at den stressramte ikke føler sig presset til at pynte på, hvordan det går. Og oplever at blive troet på.

– Tillid er afgørende. Mangler den, ser vi sommetider ledere, der er fokuserede på, om årsagen til stressen skal findes i privatlivet, og som er tilbageholdende med at påtage sig et medansvar for den arbejdsstress, medarbejderen oplever. Bliver man ikke troet på, går det som regel ikke godt med at vende tilbage, siger David Glasscock.

Ikke lige meget, hvad årsagen er

Og faktisk betyder det meget, hvad lederen og kollegerne tror, årsagen til stressen er. Forskning viser nemlig ifølge Malene Friis Andersen, at der er en tendens til forskellig sympati og forståelse. Er det et dødsfald i familien, er forståelsen typisk større, end hvis man ikke kan klare sit arbejde eller har rod i økonomien. Og det kan have betydning for, hvor meget støtte der er til den stress-syge. 


 
 

Sådan hjælpes en stressramt tilbage

Brug IGLO-modellen til at hjælpe den stressramte tilbage
Hvad den stressramte selv kan gøre i tæt dialog med lederen som ansvarlig(I)
  • Vent ikke på, at du føler dig 100 procent klar til at starte på job igen eller til at trappe op. Kom hellere i gang stille og roligt, når din søvn er stabil, og du ikke længere bliver træt af de mindste ting. 
  • Send måske en mail, inden du starter, om dine begrænsninger, og hvad du glæder dig til. 
  • Start på nedsat tid og trap langsomt op i takt med, at du får mere overskud. Start med konkrete overskuelige opgaver, der kan klares en ad gangen og ingen deadlines.
  • Vær forberedt på, at du kan opleve en lettere forværring af din tilstand, når du starter på at arbejde. Det er normalt, men det må ikke vælte dig omkuld igen.
  • Accepter, at du måske skal starte med andre opgaver end dem, du plejer at lave. Se det som en parentes i dit arbejdsliv. 
  • Vær ærlig om, hvordan det går. 
Som kollega(G)
  • Man skal vise, man er glad for at se sin kollega igen. Mange stressramte spekulerer på, om de har været savnet, og hvad kollegerne tænker om dem. 
  • Vær forstående og hold jer til den plan, der er lavet. Spørg ikke den stressramte om hjælp til en opgave. Hjælp, hvis I kan.
  • Er I tætte på kollegaen og ved, hvilken støtte hun har brug for, så klæd de andre kolleger på. Nogle vil for eksempel ikke spørges, hvordan de har det, fordi de frygter at begynde at græde eller ikke kan rumme, at så mange spørger. 
Som leder(L)
  • Det er vigtigt at være synlig som leder.Tag hurtigt kontakt til den sygemeldte og hold kontakten.
  • Når medarbejderen er klar til at komme gradvist tilbage, skal I sammen lave en plan for tilbagevenden. Spørg ind til, hvad I skal være opmærksomme på.
  • Sørg for, at der er ro, hvor den stressramte skal sidde. 
  • Får den stressramte andre opgaver, så meld klart ud i organisationen, at det ikke er opgaver, hun skal fortsætte med fremover. Det er et genoptræningsforløb. 
  • Følg op og juster indslusningsplanen. Hold opfølgningsmøder hver uge i starten. Et møde behøver ikke at tage mere end 20 minutter. Vær forberedt på småjusteringer i planen undervejs.
  • Meld aftalen og opgaverne ud til kollegerne. Det er svært ikke at give et nap med, hvis kollegerne har travlt.
  • Husk resten af teamet. Prioriter og sørg for, at de øvrige medarbejdere ikke belastes for meget. Anerkend den ekstra indsats, de gør. Tager du som chef ikke hånd om teamet, kan kollegerne blive irriterede på den stressramte. Hvis det tager fart, bliver den stress-syge ikke en del af fællesskabet igen. 
Som arbejdsmiljørepræsentant(O)
  • Mind lederen om at huske på teamet for at undgå, at flere går ned med stress. Sørg for, at lederen er orienteret og er en konstant del af tilbagevendingen for den stressramte.
  • Træk læring ud og brug den fremadrettet, ligesom hvis der var tale om en arbejdsulykke. 

Kilde: Malene Friis Andersen og David Glasscock


IGLO-Modellen -
Start dialogen om stress
Der skal handling til, hvis I vil skabe mere trivsel på arbejdspladsen, og alle har et ansvar.
IGLO er et princip, som tydeliggør, at det er en fælles opgave at skabe og bevare trivsel på arbejdspladsen. IGLO står for Individ, Gruppe, Ledelse og Organisation.
Ifølge arbejdsmiljøloven er det lederens ansvar at tage hånd om det psykiske arbejdsmiljø, men princippet bag IGLO er, at vellykkede forandringer i det psykiske arbejdsmiljø bedst opnås, hvis indsatsen understøttes på alle 4 niveauer.

Læs mere om IGLO og hvordan I kan starte dialogen om stress

 

6 almindelige følelser, 
når en stressramt skal tilbage på job

  • Frygt for, om man kan klare det
  • Bekymringer om, hvad kollegerne tænker
  • Angst for at blive fyret, og om man kan beholde sine opgaver
  • Frygt for at blive set som svag
  • Ængstelse over ikke at blive troet på
  • Glæde over at skulle tilbage

Kilde: Malene Friis Andersen og David Glasscock

Af Annemette Grant Larsen

Oprettet d. 22. maj 2017