Psykosocialt arbejdsmiljø og kroniske sygdomme

Et belastet psykosocialt arbejdsmiljø hænger sammen med en øget risiko for at udvikle visse kroniske sygdomme. 

Er der høje krav og samtidig ringe mulighed for at få indflydelse på arbejdet - eller er arbejdsdagene meget lange, så belaster det medarbejdernes psykosociale arbejdsmiljø. 

Et belastet psykosocialt arbejdsmiljø kan muligvis øge risikoen for at udvikle visse kroniske sygdomme. Indtil nu har forskningen vist, at en kombination af høje krav og ringe indflydelse på arbejdet hænger sammen med 3 alvorlige sygdomme:

Åreforkalkning i hjertet (iskæmisk hjertesygdom).
Blodprop i hjernen (slagtilfælde).
Type 2-diabetes (sukkersyge). 

Høje krav på arbejdet er fx, at man ofte oplever tidspres, store arbejdsmængder, højt arbejdstempo, tidspres ved uventede opgaver, at man står til rådighed uden for normal arbejdstid og/eller, at man har overarbejde.  

Lav kontrol på arbejdet er, at man fx ikke har særlig megen indflydelse på, hvad man laver, ikke har indflydelse på beslutninger om arbejdet, at man kun har få muligheder for at lære nye ting.

Lange arbejdstider

Medarbejdere, der har en arbejdstid på 55 timer eller mere om ugen, har en øget risiko for åreforkalkning i hjertet og blodprop i hjernen. Kortuddannede, faglærte som ufaglærte, har desuden en forøget risiko for at udvikle type 2-diabetes (sukkersyge) ved meget lange arbejdstider, mens de lange arbejdstider ikke er forbundet med en forøget risiko blandt højtuddannede i høje jobpositioner. 

Er der sammenhæng mellem arbejdsmiljøet og fritiden? 

Det er uklart, hvordan det psykosociale arbejdsmiljø påvirker helbredet. En mulighed er, at et belastet psykosocialt arbejdsmiljø kan føre til en mere usund helbredsadfærd. Det kan fx være, at den sunde kost erstattes af fastfood, alkoholforbruget stiger, og lysten til at motionere daler eller forsvinder. Faktorer, der i det lange løb kan føre til sygdomme. 

En anden mulighed er, at et belastet psykosocialt arbejdsmiljø kan føre til sundhedsskadelige, biologiske stressreaktioner i kroppen, der på sigt kan føre til åreforkalkning, slagtilfælde og sukkersyge. Den sikre videnskabelige viden om dette er dog ret begrænset.

Andre alvorlige sygdomme frikendt

Indtil videre har forskerne ikke fundet nogen sammenhæng mellem det psykosociale arbejdsmiljø og visse andre alvorlige sygdomme. Det drejer sig om:

  • Kræft 
  • Forværring af kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) 
  • Forværring af astma
  • Inflammatoriske tarmsygdomme.

Fremtidens forskning om psykosocialt arbejde og fysisk sygdom

Udover krav og kontrol i arbejdet og lange arbejdstider fokuserer den igangværende og fremtidige forskning i det psykosociale arbejdsmiljø på en række andre faktorer, der også kan spille en rolle for udviklingen af kroniske sygdomme:

  • Ubalance mellem indsats og belønning, dvs. hvis medarbejderen oplever at yde en større indsats end den, han eller hun oplever at blive belønnet for. 
  • Organisatorisk uretfærdighed drejer sig om, hvorvidt medarbejderne oplever, at de bliver inddraget i de beslutninger, der træffes, og at alle bliver behandlet på en retfærdig måde.
  • Jobusikkerhed, dvs. hvis man er bekymret for at miste sit arbejde.
  • Dårlig ledelseskvalitet, fx hvis medarbejderen ikke oplever, at nærmeste leder sørger for gode udviklingsmuligheder, prioriterer trivslen på arbejdspladsen eller er dårlig til at planlægge arbejdet eller løse konflikter.  
  • Lav social kapital, dvs. hvis samarbejdet mellem kolleger, mellem teams og mellem medarbejdere og ledelse fungerer dårligt.
  • Rolleuklarhed, dvs. hvis det er utydeligt, hvem der har ansvaret for at løse bestemte opgaver. 
  • Rollekonflikter, hvor der er forskellige forventninger fra forskellige mennesker, og/eller modstridende opfattelser af egne og andres forventninger. 
Læs også om psykosocialt arbejdsmiljø og depression

Oprettet d. 23. aug 2016