Hvad kan du gøre som leder?

Som leder har du et særligt ansvar for, at dine medarbejdere trives, og at arbejdspladsen ikke påvirker deres mentale sundhed negativt. Her er en række forslag til at forebygge problemer med mental sundhed.

Som leder skal du forsøge at handle og indrette arbejdspladsen, så der bliver skabt rammer for et godt psykisk arbejdsmiljø. På den måde vil du bidrage til mental sundhed og trivsel, så medarbejderne får større modstandskraft mod mentale helbredsproblemer.

Når dine medarbejdere ikke trives på grund af et dårligt psykosocialt arbejdsmiljø, kan det øge risikoen for, at de får mentale helbredsproblemer.

Konkrete forebyggende tiltag

Der er flere konkrete tiltag, du kan tage som leder for at sikre et godt psykosocialt arbejdsmiljø.

  • Du skaber vished omkring arbejdet ved at sætte rammer og retninger for arbejdet, opstille lang- og kortsigtede mål, følge op og give tilbagemeldinger på arbejdet både overfor den enkelte og overfor hele gruppen.
  • Du anerkender dine medarbejder ved at bakke medarbejderne op i deres forskellige opgaver og give dem feedback på deres indsats, så de føler sig motiverede og engagerede og oplever, at de har indflydelse på deres egen situation.
  • Sørg for at hjælpe med at skabe balance mellem de krav, der er til medarbejderen, og de ressourcer, som medarbejderen har til rådighed for at leve op til kravene. Det kan være arbejdstid, men det kan også være helt praktiske foranstaltninger.
  • Du kan overveje at hjælpe medarbejderen med at planlægge og få struktur på sit arbejde ved at aftale, hvad medarbejderen gør, når planen ændres ved hasteopgaver eller ændrede opgaver. Det kan lægges ind i ugentlige møder. Det kan give et overblik.
  • Pauser er vigtige. De fornyer energi og giver oftest et friskt blik på tingene. Det er vigtigt, at du viser, at pauser er vigtige at holde for at yde sit bedste. Samtidig er det godt for velværen at holde pause sammen med kollegerne. Vis og fortæl, at det er i orden at holde korte pauser jævnligt, inviter gerne til pause. 
  • Du fungerer som rollemodel og er bevidst om det i forhold til, hvordan du selv tilrettelægger dit arbejde. Du får holdt pauser og får holdt fri. Samtidig forsøger du at holde balancen mellem de krav, du skal opfylde og de ressourcer, du har til rådighed. Du er bevidst om, hvordan du beder andre om hjælp, og hvordan du får og beder om støtte fra topledelsen eller bestyrelsen over dig.

Involver kolleger 

Det kan også være en god idé at involvere dine kollegaer i arbejdet med at forebygge mentale helbredsproblemer. Det kan være tillidsvalgte eller folk med interesse for arbejdsmiljø.

Sørg også for at inddrage virksomhedens arbejdsmiljøorganisation (AMO), samarbejdsudvalg (SU) eller medindflydelse- og medbestemmelsesudvalg (MED), hvis I har sådanne. Det skal helst ske så tidligt som muligt.

Hvis medarbejderen viser tegn på stress

Jo hurtigere du griber ind i dine medarbejderes mistrivsel, desto nemmere og hurtigere kan medarbejderen komme ovenpå igen.

Stres, angst og depression er de hyppigst forekommende psykiske lidelser på arbejdspladsen. De er kendetegnet ved følgende symptomer:

  • Langvarig og skadelig stress: Manglende overblik, energi og lyst eller decideret ulyst, voldsom træthed, hukommelses- og koncentrationsbesvær, ubeslutsomhed, irritabilitet, kynisme, mange overspringshandlinger, nedsat funktionsevne. 
  • Angst: Tegn på nervøsitet, social tilbagetrækning, fx fra frokost og fællesarrangementer, undgåelse af udfordringer og ansvar, som ellers er normale for vedkommende, bekymringstendens – 'maler fanden på væggen'. 
  • Depression: Voldsom træthed i længere tid, nedsat energi, tegn på nedtrykthed, udtrykker dårlig samvittighed og skyldfølelse, kroniske smerter, dårligere præstation, vrede, samarbejdsvanskeligheder, arbejdsulykker, sygefravær, tegn på misbrug af alkohol, tobak, smertestillende piller eller mad.

Opsøg medarbejderen

Det kan være en svær situation at skulle snakke med en medarbejder om personlige anliggender, og hvordan hun eller han trives. Det er vigtigt, at du spørger forsigtigt, når du opsøger medarbejderen, og kun lader medarbejderen fortælle det, som personen er tryg ved.

Du må gerne spørge ind til, hvordan medarbejderen har det i forhold til arbejdet, men du skal undgå at spørge, om medarbejderen fejler noget bestemt eller sige, at du ser symptomer på psykisk sygdom hos ham eller hende.

Udtryk i stedet din bekymring og nævn gerne observationer men uden at drage konklusioner på baggrund af dem. Du kan fx sige: ”Jeg har bemærket, at du godt kan virke lidt presset, når vi taler om nye opgaver i teamet. Er der noget, du gerne vil tale med mig om i forbindelse med dine opgaver lige nu?”

Det kræver måske, at du spørger ind flere gange og på forskellige måder for at få din medarbejder til at åbne op. Det kan være svært for mange at fortælle, at de er nede med flaget, eller at man måske har svært ved at klare sine opgaver i en periode.

På den anden side kan det være en lettelse for medarbejderen at få det sagt og blive mødt med støtte og bud på løsninger.

Find løsninger sammen

Du skal sammen med medarbejderen arbejde på at finde løsninger. Det er vigtigt, at medarbejderen får så meget støtte, som personen har brug for - både på arbejdet og i privatlivet.

Som leder skal du ikke agere behandler og rådgiver omkring medarbejderens udfordringer i privatlivet og i prioriteringen af tiden derhjemme. Det gælder også selvom, der kan være ting, som har indflydelse på medarbejderens arbejdsevne.

I stedet kan du tale med medarbejderen om muligheder for professionel rådgivning og eventuel behandling af en, der ved noget om mentale helbredsproblemer.

Husk på, at du som leder ikke helt skal overlade ansvaret for medarbejderen til relevante pårørende, behandlere og rådgivere, men betragte dem som supplerende støtte til medarbejderen. Det er stadig dig, der deltager aktivt omkring arbejdstid, -mængde, -indhold og relationer til kolleger og kunder, og dig der som leder har ret og pligt til at hjælpe. Så aftal med medarbejderen, om du evt. skal i dialog med dennes behandler(e) og samarbejd gerne med den eller de personer, som professionelt skal hjælpe din medarbejder på ret kurs igen, fx lægen, arbejdsmedicineren eller psykologen.

Det kan samtidig være, at medarbejderen i en periode skal drosle ned på aktiviteter derhjemme – både af praktisk og social art - og det kan være en fordel, hvis vedkommende har nogen at drøfte det med. Så spørg forsigtigt ind til dette, men kom ikke med dine egne råd og anbefalinger. Det er privat område.

Få hjælp til at hjælpe

Du kan overveje, om du som leder har udnyttet dine muligheder for at få hjælp og sparring i virksomheden. Måske er der en medarbejder i HR-afdelingen eller kompetente og fortrolige lederkolleger, der hjælpe og støtte med arbejdet.

Du kan også få hjælp fra virksomhedsnetværket Cabi og Psykiatrifonden, der har arrangementer, telefonrådgivning og netværk, som man kan tilmelde sig.

Du kan også søge råd og vejledning hos din egen arbejdsgiver- eller lederforening - eller måske i dit faglige netværk. Fx har Lederne mulighed for at støtte ledere i dette via deres Ledersparring, hvis du er medlem. 

Derudover kan medarbejderens kommune komme med ideer til konkrete tilbud og ordninger omkring fastholdelse, og I kan evt. bede medarbejderens læge om at henvise jer til den arbejdsmedicinske klinik i jeres område. Der vil man kunne vejlede jer om, hvad der skal til - både sammen og hver for sig.

Læs mere om mental sundhed og find en lang række værktøjer
 

Få flere gode råd hos Psykiatrifonden


Virksomhedsnetværket Cabi tilbyder gratis rådgivning


 

Oprettet d. 7. dec 2016