Jobusikkerhed

Øget jobusikkerhed hos de ansatte er en typisk konsekvens, når en virksomhed står over for forandringer.

Når der skal ske forandringer på arbejdspladsen kan medarbejderne være bekymrede for at miste deres job. Jobusikkerheden kan naturligt opstå i forbindelse med nedskæringer, men også andre forandringer i en virksomhed kan indebære, at medarbejderne oplever jobusikkerhed.

Og selvom de beholder jobbet, kan de være bekymrede for, hvordan deres arbejde fremover vil ændre sig. 

Hvordan påvirker usikkerhed i jobbet medarbejderne? Se interview med forsker ved Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, Johan Simonsen Abildgaard.

Videoen er et uddrag af en længere video. Se videoen i fuld længde

Nedskæringer

Forandringer, der indebærer nedskæringer, kan påvirke medarbejdernes jobusikkerhed. En gruppe finske forskere har undersøgt sammenhængen mellem nedskæringer og medarbejdernes helbred. Her viste det sig, at større nedskæringer påvirkede længden af medarbejdernes sygefravær, særligt når de oplevede følgende negative ændringer i deres arbejdsmiljø: 

  • større jobusikkerhed 
  • større fysiske krav 
  • mindre indflydelse på arbejdets tilrettelæggelse og beslutningsprocesser. 

Ejerskifte

Medarbejderne kan også opleve jobusikkerhed, selvom der ikke er tale om nedskæringer. Et studie (Wiezer et al., 2011) viser, at medarbejdere, der har været igennem et ejerskifte (fx fusion eller opkøb), oplever større jobusikkerhed - selv efter fem år. 

Beskyttende faktorer

Medarbejdernes oplevelse af jobusikkerhed hænger sammen med en række personlige og organisatoriske ressourcer. Et studie (Wiezer et al., 2011) viser, at de medarbejdere, der havde den mindste jobusikkerhed efter fem år, havde ved undersøgelsens start oplyst, at de:

  • havde en høj grad af selvbestemmelse (vedrørende arbejdsopgaver, arbejdstempo og hvem de skulle samarbejde med) 
  • oplevede god overensstemmelse mellem indsats og belønning i arbejdet 
  • modtog social støtte fra deres kollegaer 
  • generelt havde stor tiltro til egne evner 

Helbredsrisiko

Forskningen viser, at den jobusikkerhed, som kan opstå i forbindelse med organisationsændringer, også kan påvirke medarbejdernes helbred. Jobusikkerhed kan eksempelvis føre til: 

  • forværret selvvurderet helbred 
  • dårligt psykisk helbred 
  • iskæmisk hjertesygdom 
  • forhøjet blodtryk 
  • forhøjet BMI

 

Kilder til denne side:
Wiezer et al., 2011 
Kivimäki et al. 2000 
Kivimäki et al., 2001b 
Pollard, 2001 
Ferrie et al., 2001 


Se den fulde kildebeskrivelse i litteraturlisten på siden om videngrundlaget

 

 

Oprettet d. 27. nov 2015

Værktøjer

Se alle

Love og regler

Se alle

God praksis

  • En ny måde at arbejde på

    Åben kommunikation fra ledelsen og større indflydelse på opgaverne har gjort en omfattende forandring nemmere for de 200 medarbejdere på Coloplast i Thisted.

    Læs mere
  • Indflydelse gav ro i maven

    Medarbejderne i Voksenhandicap i Aarhus Kommune har sammen med ledelsen både udarbejdet og forkastet en ny organisationsplan. De er med ved bordet, hver gang beslutninger om organisering af arbejdet skal træffes.

    Læs mere
  • Plads til at tale om det

    Medarbejderne i Brønderslev Distributionscenter har for første gang nogensinde oplevet fyringsrunder. God kommunikation fra ledelsen og blandt medarbejderne har hjulpet de ansatte igennem hele tre af slagsen.

    Læs mere
Læs mere