Arbejdsevne og tro på sig selv

Forandringer kan påvirke en virksomhed både positivt og negativt. Men også den enkelte medarbejder kan blive påvirket, når der sker forandringer. Det gælder bl.a. medarbejderens arbejdsevne og tro på sig selv. 

Arbejdsevne 

Arbejdsevne handler om, hvordan medarbejderen selv oplever sit helbred og evne til at klare de fysiske og mentale udfordringer i arbejdet.

Medarbejdere, som oplever, at en forandring giver dem en dårligere position i virksomheden, kan opleve, at deres arbejdsevne bliver ringere. Omvendt ser det ud til, at arbejdsevnen fastholdes blandt de medarbejdere, som oplever, at deres position er forbedret efter forandringen. 

Ældre medarbejdere og medarbejdere med i forvejen lav trivsel er sårbare grupper under en forandring. De vil med større sandsynlighed opleve en forringet position i forbindelse med forandringer. Det kan senere føre til dårligere trivsel.

Tro på sig selv 

Medarbejdernes tro på sig selv og deres muligheder for at klare en given opgave spiller også en rolle i forandringer. Medarbejdere, der tror på egne evner, er i højere grad fokuserede på at finde hensigtsmæssige løsninger på problemerne i forbindelse med forandringer. Det viser et studie af en virksomhedsfusion. 

Studiet viste ligeledes, at disse medarbejdere i højere grad tilpassede sig forandringen, bl.a. i forhold til en højere jobtilfredshed og identifikation med den nye organisation.  Også måden selve forandringsprocessen bliver gennemført på hænger sammen med medarbejdernes tro på egne evner. De medarbejdere, som oplevede at forandringen blev gennemført på en god måde, havde også en højere grad af tro på egne evner. 

Udover at have betydning for medarbejdernes arbejdsevne og tro på sig selv, kan forandringer også have konsekvenser både for de ansattes fysiske og psykiske helbred. 

 

Kilder til denne side:
Wiezer et al., 2011
Amiot et al. 2006 

Se den fulde kildebeskrivelse i litteraturlisten på siden om videngrundlaget 

Oprettet d. 27. nov 2015

Værktøjer

Se alle

Love og regler

Se alle

God praksis

  • En ny måde at arbejde på

    Åben kommunikation fra ledelsen og større indflydelse på opgaverne har gjort en omfattende forandring nemmere for de 200 medarbejdere på Coloplast i Thisted.

    Læs mere
  • Indflydelse gav ro i maven

    Medarbejderne i Voksenhandicap i Aarhus Kommune har sammen med ledelsen både udarbejdet og forkastet en ny organisationsplan. De er med ved bordet, hver gang beslutninger om organisering af arbejdet skal træffes.

    Læs mere
  • Plads til at tale om det

    Medarbejderne i Brønderslev Distributionscenter har for første gang nogensinde oplevet fyringsrunder. God kommunikation fra ledelsen og blandt medarbejderne har hjulpet de ansatte igennem hele tre af slagsen.

    Læs mere
Læs mere