Organisationen og forandringer på arbejdspladsen

Hvad kan gøres på organisationsniveau for at sikre et godt psykosocialt arbejdsmiljø, når der sker forandringer på arbejdspladsen? 

De overordnede rammer for en forandringsproces bliver sat på virksomhedens organisationsniveau. Organisationsniveauet er repræsenteret ved øverste ledelse, samarbejdsudvalg, MED-udvalg, arbejdsmiljøorganisation og HR-/personaleafdeling. 

Når der skal ske større forandringer, bør organisationen være på forkant og lede forandringsprocessen på en måde, der tager hensyn til det psykosociale arbejdsmiljø før, under og efter forandringerne. 

Tre faktorer er særligt vigtige, hvis man vil tage hensyn til medarbejdernes trivsel under en forandringsproces: 

Kommunikation

Involvering af medarbejderne

Støtte

Klik på de tre faktorer og læs, hvad man på organisationsniveau kan gøre for at sikre trivslen, når virksomheden skal gennemgå forandringer. 

 

Anbefaling

Tænk et godt psykisk arbejdsmiljø ind som et integreret mål med forandringen. Drøft hvordan der på arbejdspladsen kan arbejdes for at sikre et godt psykisk arbejdsmiljø i forbindelse med forandringen. Tænk det psykiske arbejdsmiljø ind i den nye organisering af arbejdet. 


Anbefaling nr. 1 fra pjecen: 
"Et godt psykisk arbejdsmiljø – når der sker forandringer på arbejdspladsen" 

 

Oprettet d. 6. jan 2016

Værktøjer

Se alle

Love og regler

Se alle

God praksis

  • En ny måde at arbejde på

    Åben kommunikation fra ledelsen og større indflydelse på opgaverne har gjort en omfattende forandring nemmere for de 200 medarbejdere på Coloplast i Thisted.

    Læs mere
  • Indflydelse gav ro i maven

    Medarbejderne i Voksenhandicap i Aarhus Kommune har sammen med ledelsen både udarbejdet og forkastet en ny organisationsplan. De er med ved bordet, hver gang beslutninger om organisering af arbejdet skal træffes.

    Læs mere
  • Plads til at tale om det

    Medarbejderne i Brønderslev Distributionscenter har for første gang nogensinde oplevet fyringsrunder. God kommunikation fra ledelsen og blandt medarbejderne har hjulpet de ansatte igennem hele tre af slagsen.

    Læs mere
Læs mere