Tag den svære snak med din kollega

Arbejdspladsen er et godt sted at spotte dem, der ikke trives. Det mener Psykiatrifonden, der har uddannet 125 instruktører, der holder kurser i psykisk førstehjælp. Flere virksomheder har allerede sendt en eller flere medarbejdere af sted.


- Det du fortæller mig, kan være tegn på en depression. Jeg synes, du skal få det tjekket hos din læge”.

Sådan en udmelding skal vi ikke være bange for at komme med. Det mener Psykiatrifonden, som siden 2013 sammen med TrygFonden har uddannet 125 instruktører, der holder kurser i psykisk førstehjælp. Instruktørerne har klædt cirka 2.500 førstehjælpere på til at handle, når de møder kolleger eller andre, der har det svært.

Og arbejdspladsen er et godt sted at spotte dem, der ikke trives. For det er her, vi færdes de fleste af døgnets lyse timer. Det mener Malou Laursen, der er projektleder for psykisk førstehjælp i Psykiatrifonden.

 - Arbejdspladsen er det sidste sted, vi tør vise vores sande ansigt. Hvis der dukker noget op her, er der måske virkelig noget at tale om, siger hun.

Lærer at genkende tegn

Førstehjælperne lærer at genkende tegn på psykisk mistrivsel, og hvem de kan anbefale kollegaen at tage kontakt til, hvis de vurderer, hun har brug for professionel hjælp. Fx hos egen læge, Falck Healthcare eller patientforeninger.

Flere virksomheder har allerede sendt en eller flere medarbejdere på kursus. Det er især HR-konsulenter, ledere og tillidsrepræsentanter men også almindelige medarbejdere, der kommer.

Vi har berøringsangst

Malou Laursen mener, at behovet for psykisk førstehjælp er kæmpe stort. Ifølge Sundhedsstyrelsen har 20 procent af befolkningen i løbet af et år symptomer, der kendes fra psykiske sygdomme. Og hvert år koster alene angst, depression, misbrug og skizofreni samfundet 26,8 milliarder kroner. 

Derfor er det vigtigt, vi sætter ind så tidligt som muligt og kommer i behandling, så sygdommen ikke udvikler sig, mener Psykiatrifonden. Samtidig er vi alt for dårlige til at tale om psykiske lidelser:

- Rigtig mange har berøringsangst over for at tale om psykisk sygdom. Ofte fordi folk ikke ved, hvad de skal gøre, og fordi de er usikre på, om de kan gøre tingene værre. Og mange tror psykisk sygdom handler om, at man er skizofren eller indlagt, siger hun.

Hold øje med ændret adfærd

Vi skal især lægge mærke til forandringer hos hinanden. Hvis kollegaen, der plejer at være udadvendt, lige pludselig bliver indadvendt, kort for hovedet og bider af folk, er det et tegn på, at der er noget galt. Eller hvis hende, som ikke siger så meget, isolerer sig fra de få, hun trods alt talte med. Klatsygemeldinger og problemer med at overholde deadlines kan også være tegn.

Det er ikke meningen, at den psykiske førstehjælper skal stille en diagnose eller forsøge at løse problemet. Psykisk førstehjælp handler om, at vi skal vise, at vi er bekymrede og tør tage snakken. Og at vi heller ikke skal tøve med at anbefale en kollega at gå til lægen, hvis vi vurderer, vedkommende har brug for det.

- Fuldstændig ligesom hvis vi kender en, der har et modermærke, der vokser. Der vil vi jo sige: ”Det kan være et tegn på kræft. Det skal du få tjekket hos din læge”, siger Malou Laursen.

Malou Laursen er ikke bange for, vi kommer til at overskride hinandens grænser. For det værste vi kan gøre, er ikke at gøre noget, mener hun. Men vi skal respektere, hvis der er én, der ikke har lyst til at snakke.

Godt med åbenhed

Arbejdspsykolog og stressforsker på Aalborg Universitet Einar Baldursson mener, at vi er tvunget til at have mere fokus på forebyggelse. Han synes, arbejdspladsen er et fint sted at sætte ind.

- Vi har vundet meget, hvis vi kan mindske stigmatiseringen og skabe åbenhed om, at mange oplever psykiske lidelser i løbet af deres liv. Det vil få folk til at søge behandling tidligere, fordi vi taler om det som en naturlig ting, og de ikke ser sig selv som afvigende, siger han.

 
 

Sådan giver du psykisk førstehjælp

• Skrid ind efter 14 dage, hvis du fornemmer, der er noget galt
• Find et egnet sted og et godt tidspunkt
• Udtryk din bekymring. Sig fx: Jeg har lagt mærke til, du hurtigt bliver vred, og at du ikke kommer ud til frokost. Det virker som om, du trækker dig. Det bekymrer mig lidt, for det har jeg ikke set hos dig før. Har du meget travlt, eller er der noget galt?
• Respektér hvis din kollega ikke har lyst til at snakke. Spørg eventuelt om der er en anden på arbejdspladsen, hun har lyst til at tale med 
• Lyt mere end du taler og lad være med at afbryde
• Lad være med at dømme og sig endelige ikke `op med humøret´ eller ´nu må du tage dig sammen´. Hvis din kollega kunne det, havde hun gjort det for længst
• Tal om muligheden for professionel hjælp, hvis du vurderer, hun har brug for det
• Følg op efter et stykke tid. Spørg fx om hun gik til lægen

Kilde: Malou Laursen, Psykiatrifonden

 

Typiske tegn på psykisk mistrivsel

• Din kollega begynder at opføre dig anderledes
• Han trækker sig fra det sociale
• Han afleverer ikke sine opgaver til tiden, glemmer ting og har svært ved koncentrere sig
• Han er træt og i dårligt humør
• Han er tit syg en enkelt dag

Kilde Malou Laursen, Psykiatrifonden

 

Af Annemette Grant Larsen

Oprettet d. 5. jul 2016