Hvad kan arbejdsmiljø-organisationen og arbejdspladsen gøre?

Arbejdsmiljøorganisationen skal bidrage til fastholdelse ved at udarbejde og vedtage klare retningslinjer for fastholdelse af ansatte med fysisk og psykisk sygdom.

En forskningsrapport fra Arbejdstilsynet og Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø anbefaler, at arbejdspladser vedtager og gennemfører en politik for sygefravær og tilbagevenden til arbejde, som ikke skelner mellem fysisk og psykisk sygdom. I denne politik skal det beskrives, hvad arbejdspladsen skal gøre i de forskellige faser af sygefraværet og inklusionsforløbet. 

Der skal være en klar ansvarsfordeling i forhold til gennemførsel og i forhold til, hvordan samarbejdet mellem den sygemeldte og kollegaerne skal foregå samt kontakten til kommunen og andre eksterne aktører.

Formålet med en sådan politik er at forebygge langtidssygefravær og forbedre arbejdspladsens muligheder for at fastholde medarbejdere. Det anbefales samtidig, at Arbejdsmiljøorganisationen (AMO) og samarbejdsudvalget (SU) samt medindflydelse- og medbestemmelsesudvalget (MED) inddrages så tidligt i forløbet som muligt.

Kilde: Hvidbog om mentalt helbred, sygefravær og tilbagevenden til arbejde, 2010

Hvad kan arbejdsmiljørepræsentanten gøre?

  • Hold kontakt med den sygemeldte.
  • Involvér dig og spørg ind.
  • Støt den sygemeldte i samtalerne om arbejdstilpasning.
  • Bring årsagen til sygemeldingen op i relevante fora med henblik på at formulere klar sygefraværs- og stresspolitik for arbejdspladsen.
  • Afklar rollefordeling i sagen i forhold til tillidsrepræsentanten. 

Hvad kan HR og ledelsen gøre?

  • Skab et realistisk økonomisk, tids- og ledelsesmæssigt råderum for mellemlederne.
  • Sørg for at klæde lederne fagligt på i forhold til at håndtere langtidssygemeldinger og at få medarbejdere tilbage til arbejdet efter sygdom. 
  • Rekrutter ledere med empati, kommunikative og ledelsesmæssige kompetencer.
  • Uddan lederne til at kunne håndtere medarbejdere med stress.
  • Stil professionel rådgivning til rådighed for lederne.
  • Giv mellemledere mulighed for sparring og støtte fra egen leder, andre ledere eller HR.
  • Beløn den ledelsesmæssige indsats i forhold til at hjælpe den sygemeldtes tilbage.
  • Udarbejd sygefraværs- og stresspolitik, detaljeret og med råderum til at kunne gennemføre de forskellige faser.
  • Skab åbenhed, legitimitet og viden om stress; årsager, symptomer og prognoser.
  • Kontakt eksterne aktører som jobcenter og sundhedsvæsen.

Kilde: COPEWORK, Ladegaard et al. og Borg et al. 20

Se en oversigt over de mange aktører, der kan bidrage til fastholdelse af sårbare medarbejdere 

Hvad kan tillidsrepræsentanten gøre?

Tillidsrepræsentanten skal varetage medarbejdernes interesser i forhold til ledelsen og skal sikre, at aftaler og overenskomster bliver overholdt. Det kan for eksempel være aftaler om sygefravær, stress, sundhed og trivsel på jobbet.  

Tillidsrepræsentanten skal desuden gøre sit bedste for at fremme og vedligeholde gode arbejdsforhold på arbejdspladsen. Det er vigtigt, at tillidsrepræsentanten afklarer sin rolle i forhold til arbejdsmiljørepræsentanten.

Læs også artiklerne:

 

Sidst opdateret d. 27. jun 2016

Værktøjer

Læs mere

Love og regler

Se alle

God praksis

Læs mere