Løft, vrid, skub og træk

Når vi løfter er vi mere udsatte for at få ondt i ryggen. Det er dog svært at fastsætte grænser for, hvor meget vi må løfte. Også forskelle i vores arbejdsteknik - i den måde vi bruger ryggen på - har betydning for risikoen for rygbesvær.

Personer, der løfter, bærer og flytter meget, oplever oftere end andre, at de har ondt i ryggen. Det kan dreje sig om løft af materialer eller om løft og flytninger af patienter.

Årsag eller udløsende faktor?

Man kan ikke med sikkerhed sige, om det hårde manuelle arbejde forårsager flere rygproblemer. Det kan også være, at personer der i forvejen har problemer med ryggen – uanset årsagen – får flere gener, når de har fysisk hårdt belastende arbejde.

Hvor meget må man løfte?

Fra biomekaniske undersøgelser ved man, at løft, bøj og vrid har en øget sandsynlighed for at give gener i ryggen, og skadestatistikker viser, at rygskader rapporteres hyppigere i job med forskellige typer løft. 

Det er meget svært at angive, hvor meget man kan løfte uden at overbelaste ryggen. Det skyldes, at byrdens vægt – hvor mange kg – kun er en af de mange faktorer, som afgør rygbelastningen. Ofte har det lige så stor betydning, hvor tæt byrden er på kroppen (rækkeafstanden), løftehøjden og distancen, om ryggen er drejet eller roteret, hvor svært det er at håndtere byrden, hvor ofte der løftes og hvor længe.

Loeft

Vejledninger om løft

Alle disse faktorer kan man inddrage i vejledninger til at vurdere løftearbejde. Men fordi det næsten er en umulig opgave for forskningen at fastlægge præcise løftegrænser, er vejledninger med grænser for løft i et vist omfang baserede på teori og skøn, og bliver til i en politisk proces mellem arbejdsmarkedets parter. 

Det ergonomisk korrekte løft findes ikke

- Jo mere man bliver bevidst om, hvordan man smart bruger sine muskler, jo bedre løfteteknik kan man lave - og jo mindre belaster man sin krop, fortæller professor Karen Søgaard.

God arbejdsteknik kan forebygge rygbesvær

Meget tyder på, at forskelle i arbejdsteknik, i den måde vi bruger ryggen på og koordinerer de muskler, som sikrer ryggens stabilitet, har stor indflydelse på risikoen for rygbesvær. Det betyder, at rygbelastningen hos to personer kan være vidt forskellig, selv om den ydre byrde er den samme. Samtidig ved man, at ryggens tolerance overfor belastning er forskellig fra menneske til menneske og kan nedsættes bl.a. på grund af træthed efter en lang arbejdsdag.

 

Vrid kombineret med løft kan give skade

Bøj og vrid kan give rygsmerter, og især løft kombineret med bøj og vrid kan skade rygraden. Risikoen for diskusprolaps er specielt høj ved en kombination af løft og vrid. Den situation opstår fx, hvis man løfter noget tungt op fra gulvet og samtid drejer ryggen for at sætte byrden ind på en hylde. Vrid alene uden løft udgør sandsynligvis kun en lille risiko. 

Skub og træk

Der findes ikke meget information om risikoen ved skub og træk. Der er dog fundet en begrænset sammenhæng til klager over rygsmerte. 

Ensidigt gentaget belastning

Der er ikke meget, som tyder på at ensidigt gentaget belastning i hverdagen skader ryggen. Det er dog muligt, at ensidigt gentaget arbejde forværrer allerede opståede rygsmerter.

Læs mere om årsager til smerter i ryg, nakke og skuldre

Sidst opdateret d. 24. okt 2016