Køn, alder og kropsbygning

Mange får at vide, at de har rygsmerter, fordi de er høje, tykke, er bygget forkert eller ikke har lige lange ben. Det er forkert, og det er en farlig besked, fordi man fortæller disse personer, at deres rygsmerte er uundgåelig, og at der ikke er noget at gøre ved det.

Arvelige forhold betyder kun lidt

Visse aspekter af lænderygsmerter har muligvis et arveligt element. Men i forhold til almindeligt forekommende rygsmerter, som de fleste oplever på et tidspunkt i livet, betyder arvelige forhold ikke meget. Og allervigtigst bestemmer genetiske faktorer ikke hvem, der udvikler kronisk rygsmerte. 

Mænd og kvinder lige udsatte

Kønsforskelle spiller ingen særlig rolle for rygsmerte. Der er en lille overvægt af kvinder, som rapporterer om rygsmerter, men kvinder rapporterer generelt højere, når det gælder alle typer af kropssymptomer. Der er tilsyneladende heller ingen større forskel mellem kvinder og mænd, når det gælder uarbejdsdygtighed, som følge af rygsmerter. 

Graviditet kan give rygsmerte

Der er dog en tilstand som er absolut kønsspecifik: Graviditet. Mange kvinder har midlertidig rygsmerte i de sidste stadier af graviditeten, formodentlig på grund af en ændret kropsholdning og hormonelle ændringer. Det ser dog ikke ud til at have nogen varig effekt. 

Flest rygsmerter hos de 45-50 årige

Også børn og unge kan have rygsmerter som en normal del af livet. Men rygsmerter under opvæksten er ikke en risikofaktor for at få alvorlige rygproblemer som voksen.

De fleste undersøgelser viser, at forekomsten af rygsmerter øges med alderen op til ca. 45-50 år og derefter falder en smule. Tilsvarende er der en tendens til, at der bliver flere uarbejdsdygtige som følge af rygsmerter med alderen. Alle former for uarbejdsdygtighed er dog meget mere almindeligt forekommende i alderdommen.

Ingen ’forkert’ kropsbygning

Der findes mange myter om, at rygsmerter skyldes en bestemt kropsbygning. Modsat en almindelig opfattelse er der er ikke videnskabeligt belæg for at sige at kropsvægt eller endda overvægt giver rygsmerter, eller at vægttab er en effektiv behandling mod rygsmerter. Der er heller ikke belæg for at sige at højde har betydning for rygsmerte. Eller at uens benlængde - hvilket er en udbredt opfattelse – har betydning for, om man udvikler rygsmerter.

Godt at være i god form, hvis man får ondt

Man får ikke automatisk rygsmerter af at være i dårlig form. Men en del undersøgelser peger på, at man sjældnere får rygproblemer, hvis man er i god fysisk form. Hvis man får ondt i ryggen, er det en fordel at være i god fysisk form.

Meget tyder på, at personer, som er i god form, kommer sig hurtigere efter akut rygsmerte og har mindre sandsynlighed for at udvikle kronisk smerte og uarbejdsdygtighed.

Se hvordan du træner muskler og kondition

Fritidsaktiviteter og sport er godt for ryggen

Langt de fleste fritidsaktiviteter og sportsgrene er gavnlige for ryggen. Muligvis med undtagelse af visse eliteidrætter og meget anstrengende sportsgrene. Og undersøgelser viser med stor sikkerhed, at fysisk aktivitet og træning er den bedste behandling, hvis man har fået rygsmerter. 

Se hvordan du kan træne ryggen og få mindre ondt

Rygning og alkohol

Selvom en del undersøgelser peger på at rygning er en risikofaktor for rygsmerte, er forbindelsen mellem rygning og rygsmerte i disse undersøgelser kun svag. Det er heller ikke vist, at det er en effektiv kur mod rygsmerte at stoppe med at ryge. Man har også undersøgt, om alkohol er en risikofaktor for rygsmerte, og det er alkohol ikke.

Stress og andre psykologiske faktorer

Rygsmerter har altid en fysisk årsag. Man får ikke ondt i ryggen af psykologiske årsager. Men psykologiske forhold som fx stress kan have stor betydning for, hvordan en person reagerer på og fortæller om kropslige symptomer. 

De psykologiske faktorer spiller desuden en vigtig rolle for, hvordan en person, der har fået ondt i ryggen – uanset årsagen - håndterer sin situation. 

Læs mere om, hvordan psykologiske forhold påvirker oplevelsen af smerte

Læs mere om årsager til smerter i ryg, nakke og skuldre

Sidst opdateret d. 21. apr 2016