Fysisk tungt arbejde

International forskning viser, at der er en sammenhæng mellem fysisk tungt arbejde og smerter i muskler og led. Det har dog ikke været muligt for forskerne at fastsætte nedre grænser for, hvornår det fysisk tunge arbejde kan medføre besvær i muskler og led.

Tungt arbejde kan give smerter i muskler og led

Fysisk tungt arbejde er traditionelt blevet forbundet med en risiko for at få ondt i muskler og led, men man har været uenige om, hvor stor risikoen er for at få smerter af det fysisk tunge arbejde.

I 2009 fremlagde en ekspertgruppe imidlertid en gennemgang af den eksisterende viden om risikofaktorer for ondt i muskler og led i forbindelse med fysisk tungt arbejde. Resultaterne blev udgivet af Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø i ’Hvidbog om risikofaktorer knyttet til fysisk tungt arbejde’.

Konklusionen i hvidbogen er, at der er en sammenhæng mellem følgende fem risikofaktorer og udvikling af smerter i muskler og led:

  • Løft, træk eller skub af tunge byrder
  • Arbejde med bøjet eller vredet ryg eller nakke
  • Arbejde med løftede arme
  • Ensidige og gentagne kraftbetonede bevægelser (fx rengøringsarbejde og slagteriarbejde)
  • Helkropsvibrationer

Ser man specifikt på ryggen, er der fundet en sammenhæng mellem ondt i ryggen og tunge løft, akavede arbejdsstillinger (foroverbøjet ryg, vrid og drej i ryggen) og udsættelse for helkropsvibrationer.

Kilde: Hvidbog om risikofaktorer knyttet til fysisk tungt arbejde 

Arbejdsstillinger og ondt i nakken

Der er dokumenteret en sammenhæng mellem arbejde med foroverbøjet nakke og smerter i nakken. Det har dog ikke været muligt at fastlægge grænser for, hvor meget nakken må bøjes, eller hvor længe man kan arbejde med foroverbøjet nakke, før man får ondt.

Arbejde med løftede arme og sene-muskellidelser i skulderen

Der er dokumenteret en sammenhæng mellem arbejde med løftede arme og sene-muskellidelser i skulderen. Det har heller ikke her været muligt at fastlægge egentlige grænser for, hvor meget man kan tåle at arbejde med løftede arme. Det gælder både hvor meget, og hvor længe armene er løftede.

Gentagne, kraftbetonede bevægelser i skulderen og sene-muskellidelser

Der er dokumenteret en moderat sammenhæng mellem arbejde, som involverer gentagne, kraftfulde bevægelser i skulderen og sene-muskellidelser i skulderen. Det har ikke været muligt at fastlægge grænser for, hvor mange gentagne bevægelser skulderen kan tåle og med hvilken kraft.

Vi skal forebygge konsekvenserne af ondt i ryggen

- Man kan ikke forhindre, at vi får ondt i ryggen ind i mellem, men man kan forhindre følgerne af af rygsmerte - fx sygefravær, siger overlæge Ole Steen Mortensen.

Svært at fastsætte grænser for tungt arbejde

Det har ikke været muligt for forskerne at fastsætte nedre grænser for, hvornår de nævnte risikofaktorer kan medføre besvær i muskler og led. Det er dog forskernes opfattelse, at der skal rigtig meget til, før det tunge fysiske arbejde gør skade på muskler, led og knogler.

Årsag eller udløsende faktor?

Sammenhængen mellem fysisk tungt arbejde og rygsmerter er kompleks. Når en person får ondt i ryggen i forbindelse med arbejdet, kan det være fordi de arbejdsmæssige belastninger forårsager smerterne. Men det kan også være, at en person, som har problemer med ryggen i forvejen, uanset årsagen, får flere smerter af det fysisk tunge arbejde.

Der er på den anden side ingen tvivl om, at tungt arbejde kan udløse smerter i ryggen eller forøge eksisterende smerter.

Tungt arbejde forklarer kun en mindre andel af rygsmerterne

Det fysisk tunge arbejde forklarer kun en mindre andel af det rygbesvær, som de fleste mennesker oplever på et tidspunkt i livet. Når vi får ond i ryggen, er det er sjældent muligt at pege på én bestemt årsag. Forhold på jobbet er kun en faktor og ofte ikke den vigtigste. Tværtimod er der i dag enighed om, at fysiske, psykiske og sociale forhold spiller ind og påvirker hinanden i et komplekst samspil, når vi får ondt i ryggen – det gælder både forhold på jobbet og i privatlivet.

Belastninger i jobbet ødelægger sjældent disk

Belastninger i jobbet kan give skader på diskus, som er de bruskskiver, der sidder mellem ryghvirvlerne. Men i modsætning til hvad mange tror, spiller den arbejdsmæssige belastning kun en mindre rolle i den nedbrydning af diskus, der løbende foregår, som en naturlig del af aldringsprocesserne.

Læs mere om smerter i ryggen

Nutidens job indeholder sjældent skadelige belastninger

Undersøgelser af tidligere tiders arbejde, viser at tungt arbejde og kraftige vibrationer, fx hos minearbejdere kan give skader på diskus. Men de fysiske krav i de job oversteg langt, hvad der er tilladt i noget vesteuropæisk eller nordamerikansk land i dag. Ergonomiske forbedringer og løbende regulering betyder at nutidens jobs sjældent indeholder fysiske krav, som kan give varig skade på ryggen.

Skadelige belastninger kan genopstå i nye jobtyper

Det er vigtigt at være opmærksom på, at der hele tiden opstår nye arbejdsgange i virksomhederne, hvorfor der altid er en risiko for at ’gamle’ ekstreme belastninger genopstår. Derfor er det en vigtig indsats i det forebyggende arbejde at få virksomheder og arbejdstagere til løbende at reducere belastninger i arbejdet.

Læs mere om årsager til smerter i ryg, nakke og skuldre

Sidst opdateret d. 20. jun 2016