Forebyg sygefravær og tab af arbejdsevne 

Det er ikke nok at forebygge smerter i muskler og led. Der skal også gøres noget for dem, der alligevel får ondt. Så de kan fortsætte med at arbejde og dermed undgå langtidssygemelding.

Selvom arbejdspladserne har gjort meget for at beskytte medarbejderne mod belastninger, får mange stadig ondt i muskler og led. Flere kommer hurtigt tilbage eller fortsætter med at arbejde, men der er også en del, som bliver sygemeldt i lang tid. Og de risikerer at få det værre, forringe deres livskvalitet og miste jobbet. 

Forebyg at smerter fører til lang tidssygefravær 

Derfor er det nødvendigt, at arbejdspladserne fokuserer bredere på forebyggelse af smerter i muskler og led. Det er ikke nok at forebygge, at medarbejderne får ondt. Der skal også gøres en indsats for at de, der alligevel får ondt, kun er sygemeldt kortvarigt eller har mulighed for at blive ved med at arbejde. 

Her viser forskningen, at det går bedst for dem, der bliver eller kommer tilbage på arbejde, selv om smerterne ikke er helt væk. Derfor er det vigtigt, at arbejdspladserne gør det muligt for dem at arbejde i det omfang, de kan. Det kræver en fælles indsats fra alle på arbejdspladsen. Og her har ledelse, arbejdsmiljøorganisation og samarbejdsudvalg en oplagt opgave.

Vi skal forebygge konsekvenserne af ondt i ryggen

Man kan ikke forhindre, at vi får ondt i ryggen ind i mellem, men man kan forhindre følgerne af rygsmerte - fx sygefravær. Det siger overlæge Ole Steen Mortensen:

Få gode råd, værktøjer og øvelser 

I temaet om smerter i muskler og led finder du viden, gode råd, værktøjer og øvelser, som I kan bruge på din arbejdsplads til at skabe god fysisk trivsel. Og dermed medvirke aktivt til at nedsætte sygefraværet, holde på gode medarbejdere og højne produktiviteten på arbejdspladsen. 

 

 

Produktiviteten kan forbedres 

Når man har opgjort, hvad smerter i muskler og led koster arbejdspladsen, har man traditionelt set på sygefravær. Men i de seneste år har forskningen peget på en langt større og skjult omkostning end egentligt sygefravær. Nemlig den mængde arbejde og den kvalitet af arbejdet, som arbejdspladsen går glip af, når medarbejderne går på arbejde med daglige smerter og nedsat arbejdsevne. 

Få mere viden om forebyggelse af smerter i muskler og led:

 

Sidst opdateret d. 18. okt 2016

Værktøjer

Se alle

Love og regler

Se alle

God praksis

Læs mere