Sygemelding og tilbage til arbejdet

Jo længere tid, man er sygemeldt, jo sværere er det at komme tilbage til jobbet. Og det hjælper på smerterne, hvis man forholdsvis hurtigt kommer tilbage i det omfang, man kan. Det kan betyde, at man i en periode fritages fra de opgaver, der belaster muskler og led allermest.  

Risikoen for sygefravær

Smerter i muskler og led fører ikke nødvendigvis til sygefravær. De, der får smerter og har fysisk krævende arbejde, har ganske vist øget risiko for sygefravær. Men andre faktorer spiller også ind. Det gælder fx mangel på kontrol, indflydelse på arbejdet og dårlig social støtte. Også faktorer som stress og angst for smerter har betydning for, om en person melder sig syg.  

Vi tolker vores smerter

Ingen enkel forklaring på smerter

Hvis man alene fokuserer på smerter, betyder det, at man vil forsøge at finde en diagnose og en behandling for det, der gør ondt. Men for de fleste former for smerter i led og muskler findes der ikke en enkel forklaring og derfor heller ikke en sikker behandling.  

Hvile er ikke behandling

En sygemelding i kort tid kan være nødvendig, men hvile og sygemelding er ikke en behandling i sig selv. Tværtimod kan lang tids sygemelding medføre inaktivitet og dermed forværre smerterne. Ligesom der er risiko for, at den sygemeldte fastholdes i udsigtsløse og skiftende behandlinger, der øger risikoen for langtidsfravær og udstødning af arbejdsmarkedet.   

Tilpasning af arbejdet

Hvis fokus i stedet rettes mod arbejdsevnen, og det der påvirker den hos den, der har ondt, betyder det, at medarbejder og leder sammen kan se på muligheder frem for begrænsninger i forhold til arbejdet.  

Det kræver, at arbejdsgiver og medarbejder kan finde måder at tilpasse arbejdet på, som understøtter den pågældende medarbejders arbejdsevne og mulighed for at blive i jobbet.  

Det kan fx dreje sig om ergonomisk tilpasning af bord og stol, undervisning i løfte- og forflytningsteknik, tilrettelæggelse af arbejdet, mulighed for pauser, andre opgaver eller kortere arbejdstid i en periode. Alt afhængigt af hvilken slags arbejde der er tale om, og hvor meget den enkelte medarbejder kan klare.  

Indflydelse er afgørende

Ifølge den nyeste viden på området er det afgørende ikke, hvilke konkrete tilpasninger, der er tale om. Derimod er det afgørende:  

  • at de ergonomiske tilpasninger ikke står alene  
  • at medarbejderen er med til at beslutte, hvad der skal ske    
  • at medarbejderen er tilfreds med den måde, hans eller hendes arbejdsplads er indrettet på og den måde, arbejdet er tilrettelagt på.  

Ergonomiske løsninger er ikke nok

Tidligere troede man, at ergonomiske løsninger som hæve/sænkeborde, indstillelige stole og forskellige hjælpemidler til løft kunne forebygge problemer med muskler og led. Men det har vist sig, at det kan de kun i et vist omfang.  

Men ergonomiske hjælpemidler kan være med til at forebygge, at problemer med muskler og led bliver værre, når de først er opstået – samt at dem, der har smerter kan udføre deres job. Især når ergonomi kombineres med fysisk aktivitet.  

 

Anbefalinger

Den nyeste forskning i sygefravær og smerter i muskler og led når frem til følgende anbefalinger: 

  • At der sikres arbejdspladser, hvor de ansatte oplever tilfredshed med arbejdspladsens indretning, snarere end specifikke ergonomiske indsatser.
  • At patienter med smerter i muskler og led holder sig fysisk i gang.
  • At arbejdspladsen og arbejdsforholdene tilpasses, så mennesker med smerter i muskler og led kan arbejde i størst muligt omfang.  

Kilde: Hvidbog om sygefravær og tilbagevenden til arbejde ved muskel- og skeletbesvær. Årsager og handlemuligheder.

Læs mere om arbejde og smerter i muskler og led:

 

 

Sidst opdateret d. 20. apr 2016

Værktøjer

Se alle

Love og regler

Se alle

God praksis

Læs mere