Indretning af arbejdspladsen

Der findes ikke nogen korrekt ergonomisk måde at sidde på, men der findes masser af gode muligheder for at variere sin arbejdsstilling gennem arbejdsdagen.

Den korrekte siddestilling findes ikke

Der findes ikke nogen ergonomisk korrekt siddestilling eller korrekt indstilling af skrivebordet i forbindelse med computerarbejde. Det vigtige er, at man varierer sin arbejdsstilling og har indflydelse på og er tilfreds med arbejdspladsens indretning.

Hvis man ikke har indflydelse på, hvordan éns arbejdsplads er indrettet, er der er risiko for, at ergonomiske tiltag bliver opfattet som krav, man skal leve op til og er forpligtet til at udnytte.

Variation af arbejdsstillingen

Der er mange muligheder for at ændre på arbejdsstillingen i løbet af dagen. Man kan:

  • Ændre på sin stol eller på bordhøjden - hvis man har hæve-sænkebord

  • Ændre på sin stilling i stolen

  • Flytte på skærmen, så man ændrer, hvor meget man kigger op og ned

  • Ændre lidt på afstanden til skærmen, så man aflaster de små øjenmuskler

  • Kigge udad vinduet en gang imellem, så man får indstillet musklerne omkring øjnene og forebygger øjentræthed

  • Huske at lægge hænderne ned. Når man sidder med hænderne løftet over tasterne eller musen og holder fingrene parate til at klikke eller taste, belaster det musklerne. Og man får ondt eller bliver træt i de muskler på oversiden af underarmen, som bøjer hånden opad.

Indflydelse på egen arbejdsplads

- Det er helt centralt, at man har indflydelse på, hvordan den arbejdsplads, man sidder ved, er indrettet. Det fortæller professor Karen Søgaard. 

 

Computerarbejde overbelaster små muskelgrupper
Askepotfibre er den populære betegnelse for de fibre i musklen, der ’står tidligt op, går sent i seng og slider hele dagen’ Betegnelsen dækker over, at de mange fibre, som en muskel består af, altid aktiveres i en bestemt rækkefølge.

 

Det betyder at selv ved lave kraftniveauer, hvor musklen samlet set er lavt belastet, er det de samme få fibre, der hele tiden står for at producere kraften og derfor konstant er højt belastet.

 

Hvis belastningen ikke afbrydes i løbet af arbejdsdagen, kan det på længere sigt betyde, at disse fibre overbelastes og degenererer. 

Mus eller tastatur - Hvad giver mindst smerte?

Sidst opdateret d. 20. jun 2016

En bekvem arbejdsstilling

- Man er god til selv at finde den arbejdsstilling, der er god for én, fortæller overlæge Ole Steen Mortensen, Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling Bispebjerg Hospital og Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.

Kom hurtigere på højkant med bevægelse

Fysisk aktivitet har en positiv effekt på smerter i muskler og led. Derfor hjælper det at holde sig i gang og gå på arbejde i det omfang, det er muligt, når man har ondt.

Værktøjer

Se alle

Love og regler

Se alle

God praksis

Læs mere