Angst for bevægelse - en ond cirkel

Man kan blive bange for at bevæge sig af frygt for at få det værre i den kropsdel, der gør ondt. Men hvis man overvinder frygten for at bevæge sig, er der større chance for, at smerterne bliver mindre.

Bange for bevægelse

Smerter i muskler og led opleves tit i forbindelse med en bestemt bevægelse. Hvis man ikke tør bevæge sig af frygt for, at man får varige skader i den smertende kropsdel, bliver smerterne ofte værre. Man risikerer nemlig at komme ind i en ond cirkel:

Jo mindre man bevæger sig, jo mere taber man fysisk styrke, og smerten bliver værre. Omvendt hvis man overvinder frygten og kommer i gang med at bevæge den smertende kropsdel, er der større chance for, at smerterne bliver mindre og måske helt forsvinder.

 

Reaktion afhænger af erfaringer

Den måde, vi reagerer på, når noget gør ondt, afhænger af flere forhold. Både af de erfaringer, vi har med smerter, de holdninger, vi har med os fra familie og omgivelser, og den kultur der er på arbejdspladsen.

Vigtigt at holde sig i gang

Hvis man bliver bange for at bevæge sig, når det gør ondt, falder ens fysiske kapacitet hurtigt. Det vil ofte forværre smerter i muskler og led.

Holdningen på arbejdspladsen har betydning

Hvis holdningen på arbejdspladsen er, at det er bedst at gå hjem og blive hjemme, til smerterne er væk, kan det være svært fortsætte med at arbejde, måske på nedsat tid eller med andre opgaver. 

Det er nemmere at blive eller komme hurtigt tilbage, hvis kulturen er, at man hjælper hinanden og finder løsninger, som gør det muligt at arbejde, selv om man har ondt.

Hold dig aktiv og få færre smerter

 

Sidst opdateret d. 24. okt 2016

Værktøjer

Se alle

Love og regler

Se alle

God praksis

Læs mere