Arbejdsstol

Det er vigtigt, at du har mulighed for at variere din siddestilling - og endnu vigtigere, at du faktisk bruger mulighederne.

Varierede siddestillinger kan forebygge ømhed, fx i ryggen. Sæt dig omvendt på stolen eller læn dig tilbage og stræk benene, når du skal læse. Den korrekte stilling er den næste arbejdsstilling.

Krav til arbejdsstolen

Stolen skal være stabil og sikre dig bevægelsesfrihed og en hensigtsmæssig arbejdsstilling. Både stolesædet og stoleryg skal kunne indstilles i højden. Stoleryggen skal kunne skråtstilles.
En god stol giver mulighed for at variere sædehældning og sædedybde, og sæde og ryglæn skal kunne justeres hver for sig.

Der skal stilles en egnet fodskammel til rådighed, hvis du ønsker det.

Sådan indstiller du din arbejdsstol:

  • Sæt dig tilbage på stolen, så 2/3 af dine lår understøttes af sædet. Det svarer cirka til, at din knytnæve lige kan være mellem dine knæhaser og sædets forkant.

  • Indstil ryglænet, så det støtter i lænden. 

  • Indstil stolen i en højde svarende til længden af dit underben, målt ud fra sædets forkant. Hvis sædet skråtstilles skal bordhøjden øges med 7-10 cm. Du må derfor tage stilling til, hvordan du ønsker sædet, inden bordhøjden indstilles.

 

Gode råd om arbejdsstole:

  • Fjern eventuelle armlæn på stolen, hvis de gør det svært at få stolen helt ind til bordet.

  • Fem hjul på stolen giver den største stabilitet.

  • Vælg en ru overflade på stolen, så du ikke glider - læg evt. et stykke uld eller bomuld over sædet.

Få inspiration til kontorindretningen

BFA Kontor har udarbejdet en række film med fokus på ergonomi på kontoret. Filmene er inddelt i små klip, men kan også ses som én film uden pauser. Filmen giver gode råd i forhold til forskellige områder af ergonomi, herunder variation, indretning af arbejdspladsen samt idéer til udstræknings- og elastikøvelser, der kan laves på kontoret eller derhjemme.

 

Sidst opdateret d. 29. jun 2017

Værktøjer

Se alle

Love og regler

Se alle