Arbejdsbord

Arbejdsbordet skal passe til den medarbejder, der sidder ved bordet og de arbejdsopgaver, der udføres. Du skal have tilstrækkelig plads til at sidde og bevæge dig hensigtsmæssigt.

Krav til arbejdsbordet

Bordets dybde skal være så stor, at skærmen kan anbringes i passende synsafstand, og der er plads til at hvile eller støtte hænder og underarme foran tastaturet. CRT-skærme med billedrør har haft krav om en synsafstand på mellem 50 og 70 cm - alt efter størrelse - men fladskærme stiller ikke samme krav til synsafstand.

Bordpladen skal reflektere mindst muligt. 

Ifølge Arbejdstilsynet må der ikke være under 110 cm fra forkanten af arbejdsbord, bånd e.l. og til nærmeste inventar/væg.

Sådan indstiller du dit arbejdsbord

  • Indstil først stolen korrekt. 
  • Lad dine arme hænge afslappet ned langs kroppen uden løftede skuldre. 
  • Bøj albuerne og flyt armene ind over bordet. Bordet skal nu støtte dine underarme.

Gode råd om arbejdsborde:

Det er ikke et krav, at arbejdsbordet til skærmarbejdet skal kunne indstilles i højden. Men det vil ofte være den bedste løsning for at opnå variation i arbejdsstillingen.

Er der flere, der benytter samme arbejdsbord, er det som regel nødvendigt at kunne justere arbejdsbordets højde.

Lad være med at bruge pladsen under arbejdsbordet til opbevaring. Det kan betyde, at du ubevidst indskrænker dit repertoire af benstillinger, fordi du ikke kan komme til.

Arbejdstilsynets beskrivelse af krav til arbejdsborde

Få inspiration til kontorindretningen

BFA Kontor har udarbejdet en række film med fokus på ergonomi på kontoret. Filmene er inddelt i små klip, men kan også ses som én film uden pauser. Filmen giver gode råd i forhold til forskellige områder af ergonomi, herunder variation, indretning af arbejdspladsen samt idéer til udstræknings- og elastikøvelser, der kan laves på kontoret eller derhjemme.

 

 

Sidst opdateret d. 29. jun 2017

Værktøjer

Se alle

Love og regler

Se alle