Godt indeklima betaler sig

Et godt indeklima løfter produktiviteten, fordi temperatur og luftkvaliteten påvirker den mentale præstationsevne hos medarbejderne. Det viser flere undersøgelser.

Produktiviteten forbedres ved godt indeklima

Forbedring af indeklimaet kan løfte produktiviteten med 10-20 procent på (kontor)arbejdspladser, hvor indeklimaet er dårligt. Tilbagebetalingstiden på investeringer i bedre indeklima vil derfor ofte være under et år. Det viser LO-rapporten ’Arbejdsmiljø set med virksomhedsøkonomiske briller’.

Model kan beregne de økonomiske gevinster

En ny beregningsmetode kan påvise de økonomiske gevinster af at forbedre indeklimaet i forhold til øget produktivitet. Den er udviklet af civilingeniør Kasper Lynge Jensen, der har lavet en erhvervs-ph.d. om sammenhængen mellem indeklimaforbedringer og produktivitet.

- En lidt dyrere investering som et ventilationssystem, hvor man kan styre temperatur og luftkvalitet kan samlet set have en meget stor effekt. Mine undersøgelser viser, at det kan give produktivitetsstigninger på flere procent om året, og at tilbagebetalingstiden kan være ned til mellem et og to år, siger Kasper Lynge Jensen.

-  Desværre ser man ofte, at investeringer i indeklimaet bliver glemt eller nedprioriteret. Der er tit mere fokus på fx at spare på energien. Jeg tror, det hænger sammen med, at der ikke tidligere har været tradition for at sætte kroner og ører på omkostningerne ved et dårligt indeklima, fortsætter han.

 

Afledte virkninger af et godt indeklima

Ud over de økonomiske fordele ved øget produktivitet er der også en række andre afledte virkninger, som for eksempel:

  • Færre klager fra medarbejderne

  • Mindre sygefravær

  • Bedre fastholdelse

  • Generelt bedre arbejdsmiljø

 

Blog om det gode indeklima

På bloggen www.detgodeindeklima.dk blogger Kasper Lynge Jensen om et bedre indeklima både ud fra en praktisk og teoretisk tilgang. 

Sidst opdateret d. 30. maj 2017

Værktøjer

Læs mere

Love og regler

  • AT-vejledning om varme, kulde og træk

    Varme, kulde og træk kan være ubehageligt, men udgøre under normale forhold ikke en sundhedsfare for medarbejderne. Varme kan fx komme fra sol gennem store glasruder eller fra store tagflader, som er dårligt isoleret. Varme kan også stamme fra fx lamper, mennesker og computere inde i bygningen.

    Læs mere
  • AT-vejledning om luftkvalitet

    Dårlig luftkvalitet i en bygning kan skyldes afgasninger fra inventaret, mange mennesker i lokalerne, dampe, lugte samt støv og snavs. Høje temperaturer i bygningen kan desuden medføre, at medarbejderne oplever luftkvaliteten som dårlig. Symptomerne kan være irritation i øjne, næse og svælg, hovedpine, træthed og svimmelhed.

    Læs mere
  • AT-vejledning om fugt og skimmelsvampe i indeklimaet

    Fugt kan forekomme i alle bygninger og kan fx skyldes utætte tage og vægge, vandskader og kondens. Høj luftfugtighed kan over tid øge risikoen for skimmelsvamp og andre bakterier. Skimmelsvampe ses som farvede plamager, der ofte har en lodden overflade. Skimmelsvampe lugter muggent og afgiver sundhedsskadelige stoffer.

    Læs mere
Se alle