Er der PCB på min arbejdsplads?


PCB er en række nært-beslægtede kemiske stoffer, der kan være sundhedsskadelige. De blev brugt i byggeriet fra 1955-1977. Man kan hverken se eller lugte PCB, men hvis en bygning er opført eller renoveret i perioden 1955-1977 og der er synlige fugemasse af den elastiske type, bør man være på vagt.

Hvad er PCB?

PCB er et kemisk stof, der er blevet brugt i byggematerialer som fx termoruder, fugemasse og visse industrielle produkter.

Det besidder en række gode tekniske egenskaber, og blev derfor vidt udbredt i industrien op gennem 1960erne og 1970erne. Selv om der nu er gået godt 30 år, siden PCB blev forbudt, findes der fortsat betydelige mængder af PCB i de eksisterende bygninger.

Er der PCB på min arbejdsplads?

Man kan som udgangspunkt hverken se eller lugte PCB.  Det kræver derfor nærmere laboratorieundersøgelser at fastlægge om en fuge indeholder PCB.

Der vil dog normalt være begrundet mistanke om, at en bygning indeholder PCB, hvis den er opført eller renoveret i perioden 1955-1977 eller hvis bygningen stadigvæk  indeholder højspændingsudstyr fra perioden 1950 til 1986.

Da PBC ophobes i kroppen er det potentielt mere farligt for børn. Daginstitutioner og skoler bør derfor være særligt opmærksomme på problematikken.

Tjekskema for PCB

Center for miljø i Københavns Kommune har lavet en tjekliste for PCB. Hvis man kan svare ja til et af nedenstående spørgsmål, er der grund til at få undersøgt nærmere, om der er PCB i bygningen.

Findes der i bygningen:

  • Elastiske fuger omkring døre og vinduer, der kan være fra perioden 1955-1977?
  • Elastiske fuger ved samling af facade- eller vægelementer, der kan være fra perioden 1955-1977?
  • Elastiske fuger som dilatationsfuger mellem bygningselementer, der kan være fra perioden 1955-1977?
  • Termoruder (vinduer med forseglede dobbelte ruder) der kan være fra perioden 1955-1977?
  • Elektrisk udstyr med kondensatorer f.eks. belysningsarmaturer med lysstofrør, ventilatorer, motorer, pumper der er/eller vurderes at være fra perioden 1950-1986?
  • Højspændingsinstallationer herunder transformatorer, kondensatorer eller strømgennemføringer der kan være installeret før 1986?
  • Andre materialer eller komponenter der mistænkes for at indeholde PCB

Arbejdsgiverens ansvar

Det er arbejdsgiverens ansvar at sikre et sikkert og sundt arbejdsmiljø. Det betyder blandt andet, at fx fuger i byggeriet ikke må afgive dampe eller støv til arbejdsrummet i sundhedsskadelige mængder. Er man på en arbejdsplads usikker på, om nogle fuger kan indeholde PCB skal spørgsmålet tages med i en arbejdspladsvurdering.

Er PCB farligt?

PCB er et stof, der ophobes i kroppen. Det kan optages ved indtagelse, gennem indånding og via hudkontakt. I bygninger, som indeholder PCB-holdige byggematerialer, sker der en afgivelse af PCB til luften, og bliver dermed optaget i kroppen via indåndingen.

Kortvarig udsættelse for selv stærkt forhøjede niveauer PCB er ikke et problem. Derimod er der grund til bekymring ved udsættelse for forhøjede niveauer over længere tid.

Længerevarende udsættelse for PCB i store mængder kan give skader på lever, immunsystem og nervesystem samt være hormonforstyrrende og potentielt kræftfremkaldende.

En anden væsentlig kilde til udsættelse for PCB er fødeindtag, fx fisk, lavest i frugt og grøntsager.

Hvilke regler gælder for PCB?

Det er i dag totalt forbudt at producere, importere og sælge produkter med indhold af PCB. De første forbud mod anvendelsen af PCB i byggematerialer såsom fugemasser kom i 1976, og anvendelsen af PCB ophørte helt i 1986.

Sundhedsstyrelsen har fastlagt følgende to aktionsniveauer for PCB i indeluft:

  • Niveauer over 3.000 ng PCB/m3 luft indebærer, at der skal gribes ind uden unødig forsinkelse.
  • Niveauer i intervallet 300 – 3000 ng PCB/m? luft indebærer, at der på sigt skal gribes ind for at bringe koncentrationen under 300 ng/m3.

Nyttige links om PCB

 

Sidst opdateret d. 4. jul 2017

Værktøjer

Læs mere

Love og regler

  • AT-vejledning om varme, kulde og træk

    Varme, kulde og træk kan være ubehageligt, men udgøre under normale forhold ikke en sundhedsfare for medarbejderne. Varme kan fx komme fra sol gennem store glasruder eller fra store tagflader, som er dårligt isoleret. Varme kan også stamme fra fx lamper, mennesker og computere inde i bygningen.

    Læs mere
  • AT-vejledning om luftkvalitet

    Dårlig luftkvalitet i en bygning kan skyldes afgasninger fra inventaret, mange mennesker i lokalerne, dampe, lugte samt støv og snavs. Høje temperaturer i bygningen kan desuden medføre, at medarbejderne oplever luftkvaliteten som dårlig. Symptomerne kan være irritation i øjne, næse og svælg, hovedpine, træthed og svimmelhed.

    Læs mere
  • AT-vejledning om fugt og skimmelsvampe i indeklimaet

    Fugt kan forekomme i alle bygninger og kan fx skyldes utætte tage og vægge, vandskader og kondens. Høj luftfugtighed kan over tid øge risikoen for skimmelsvamp og andre bakterier. Skimmelsvampe ses som farvede plamager, der ofte har en lodden overflade. Skimmelsvampe lugter muggent og afgiver sundhedsskadelige stoffer.

    Læs mere
Se alle