3 gode råd: Sådan bliver I bedre til at forstå hinanden, når I taler om sikkerhed  

Når toplederen taler om sikkerhed, er det ikke det samme, han taler om, som når mellemlederen eller produktionsarbejderen taler om sikkerhed. Det udfordrer samarbejdet.

HåndværkersjakFoto: Colorbox
 

3 gode råd: Sådan bliver I bedre til at forstå hinanden, når I taler om sikkerhed  

  1. Skab muligheder for, at alle kan tale sammen på tværs i organisationen som en naturlig del af hverdagen.
  2. Husk at det ofte er de uformelle samtaler, der giver mening og flytter noget i hverdagen i højere grad end de store planlagte og officielle initiativer. 
  3. Anerkend de andres perspektiv og glem ikke, at dine kolleger andre steder i organisationen kan have en anden forståelse og måde at gøre tingene på, som giver mening for dem.

Forstå de andre

Når vi nu har gjort så meget for at forebygge ulykker og skabe en god sikkerhedskultur, hvorfor sker der så alligevel ulykker på virksomhederne? 

En forklaring kan måske være, at man taler forbi hinanden i virksomheden, når man taler om sikkerhed. Det, der er sikkerhed for topledelsen, er nemlig noget helt andet for mellemlederen eller produktionsarbejderen. 

Derfor er der behov for flere samtaler på tværs i organisationen for at forstå de andres perspektiv. 

Det konkluderer Iben Louise Karlsen fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø i en ny ph.d.-afhandling. Hun har undersøgt, hvordan man forstår og praktiserer sikkerhed på tre forskellige organisatoriske niveauer i en stor dansk produktionsvirksomhed.

Derfor taler vi forbi hinanden

Sikkerhed 3 niveauer Grafik Trine LarsenSikkerhed forstås forskelligt alt efter, om det er topledelsen, mellemlederen eller medarbejderen man spørger. Grafik: Trine Larsen, NFA

Mens sikkerhed for topledelsen er tallogik, der handler om nøgletal, økonomi og indrapporteringer, og hvor målesystemer er i fokus, er det for mellemlederen et konkret problem, og man er konstant på jagt efter nøglen til det næsten uløselige problem. For produktionsmedarbejderen handler det om den daglige praksis, kroppen på arbejde og forholdet til kollegerne og ledelsen.

Derfor kan man heller ikke forvente, at man kan sætte en kampagne i gang på topniveau og så tro, at den uden videre bliver modtaget og siver ned i produktionslagene. Det er sjældent i de stort anlagte indsatser, der sker noget, men snarere i det daglige arbejde i de spontant opståede situationer, fortæller Iben Louise Karlsen. 

Det er de små samtaler, der lykkes, som måske snarere end de store planlagte og officielle initiativer giver mening og flytter noget i hverdagen. Men det er svært at måle eller få et fast greb om, fordi det sker gradvist og uformelt.

 

 

Oprettet d. 2. nov 2017