Robuste organisationer

Evnen til hele tiden at kunne tilpasse sig nye og ukendte situationer er en vigtig del af en god sikkerhedskultur og dermed også evnen til at forebygge ulykker.

Robusthed eller resiliens handler om at kunne tilpasse sig uventede - eller ventede - begivenheder, forandringer eller forstyrrelser enten før, under eller efter de sker.

I begyndelsen af 1990'erne begyndte sikkerhedsspecialister at bruge begrebet robusthed til at beskrive en alternativ tilgang til at håndtere ulykker og risici, og begrebet blev hurtigt accepteret som en brugbar tilgang til sikkerhedsarbejdet.

Robusthed eller resiliens defineres som ”…den iboende evne et system har til at justere sin funktion før, under eller efter ændringer og uroligheder, så det kan opretholde krævede operationer under både forventede og uventede forhold”.

4 evner skaber en robust organisation

Fire evner er afgørende for at opnå og fastholde robusthed i en organisation. Det er organisationens evne til at:

  1. Reagere på, hvad der sker
  2. Overvåge kritiske udviklinger
  3. Forudse fremtidige trusler og muligheder, og
  4. Lære af tidligere erfaringer - succeser såvel som fiaskoer.

De fire evner giver organisationen en struktureret måde til at analysere problemer og hændelser samt foreslå praktiske løsninger.

Forventning og planlægning er et nødvendigt element for en robust organisation. Det er det, som gør organisationen i stand til at udvikle nye måder at gøre ting på, før det er nødvendigt - at forberede sig på det der kommer frem for at reagere på det, man har lært af fortiden.

Kilde: Erik Hollnagel: 'Resilience engineering and the built environment'

Proaktiv risikostyring i et dynamisk samfund

Virksomheder skal i dag kunne begå sig i et meget omskifteligt samfund med stigende konkurrence, øget globalisering, større produktionsenheder og udvikling af ny infrastruktur og informationsteknologi. Det betyder blandt andet, at der i dag bliver taget beslutninger på mange forskellige niveauer i organisationen, som har betydning for den måde man styrer og håndterer arbejdsmiljøet. 

Faktorerne har den danske ulykkesforsker Jens Rasmussen samlet i en model, der giver et billede af, hvordan faktorerne spiller sammen og er afhængige af hinanden. Modellen indeholder desuden en angivelse af, indenfor hvilke forskningsdiscipliner niveauet er knyttet, og hvilke udefrakommende faktorer der er med til at lægge virksomhederne under pres.

Modellen er lagdelt med regler og normer opsat af staten/samfundet er placeret i toppen, og selve det manuelle og tekniske udstyr, der anvendes i forbindelse med arbejdet, er placeret i bunden.

Herimellem er så de faktorer af økonomisk, organisatorisk, psykologisk og teknologisk art, der udfordrer sikkerheden på jobbet.

Den måde at organisere risikostyring på er under hårdt pres fra omgivelserne. En forudsætning for at opnå en lav risiko for arbejdsulykker er, at beslutningsprocesserne er koordineret gennem alle niveauerne i figuren.


Det udfordrer den eksisterende viden om sikkerhedsarbejdet, fordi forskningen indtil nu har undersøgt de enkelte niveauer i figuren individuelt inden for forskellige videnskabelige discipliner. Der mangler derfor viden om sammenhængen mellem de forskellige niveauer i figuren.

Proaktiv risikostyring må foregå ud fra en strategi, hvor man måler eller observerer det faktiske sikkerhedsniveau på det konkrete tidspunkt, og holder det op mod et specifikt formuleret mål for det ønskede sikkerhedsniveau.

For at kunne udvikle strategien er det vigtigt forstå de mekanismer, som får beslutningstagere på alle niveauer i figuren til at agere, som de gør.

Udformningen af en strategi skal ske på baggrund af:

 

  • En identifikation af grænserne for sikker udførelse af arbejdsopgaverne
  • Bestræbelserne på at gøre disse grænser synlige for beslutningstagere
  • Bestræbelserne på at modvirke det pres, som driver beslutningstagerne mod grænserne.

Kilder: Jens Rasmussen & Inge Svedung. Proactive Risk Management in a Dynamic Society. Räddningsverket, Sweden, 2000  

Læs også artiklerne:

Hvad er sikkerhedskultur

 

Oprettet d. 19. jan 2016