Undersøg virksomhedens sikkerhedskultur

Ved at undersøge virksomhedens sikkerhedskultur kan man synliggøre eventuelle problemer og dermed forebygge arbejdsulykker.

I kan få et billede af virksomhedens sikkerhedskultur ved hjælp af et spørgeskema, der kortlægger kulturen på flere niveauer. Jo lavere virksomheden scorer i spørgeskemaerne, jo større er risikoen for arbejdsulykker.

Spørgeskemaerne kan bruges af alle virksomheder med over ti ansatte til at kortlægge deres sikkerhedskultur på to niveauer i virksomheden:

  1. Et spørgeskema til medarbejderne: Vil give viden om vaner, holdninger og rutiner omkring sikkerheden.
  2. Et auditskema til arbejdsmiljølederen eller arbejdsmiljørepræsentanten: Vil give viden om de formelle strukturer omkring sikkerheden.

Syv centrale områder

Spørgeskemaet giver svar inden for syv centrale områder:

  1. Sikkerhedsrepræsentantens engagement i sikkerhed
  2. Sikkerhedsledelse
  3. Instruktion i sikkerhed
  4. Generel ledelse
  5. Bekvemmelighedsovertrædelser
  6. Forsømmelse af sikkerhed
  7. Involvering

 

 

Om spørgeskemaerne

Begge spørgeskemaer er resultatet af forskningsprojektet ’Sikkerhedskultur & Arbejdsulykker’, der er lavet i samarbejde mellem Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) har i samarbejde med Arbejdsmedicinsk Klinik, Regionshospitalet Herning og Forskningscenter Risø, DTU.

Sidst opdateret d. 27. okt 2016

Værktøjer

Se alle

Love og regler

Se alle

God praksis

Læs mere