Undervisning i arbejdsmiljø på uddannelsesstederne

Arbejdsmiljø er et tema eleverne skal og bør introduceres til i skolen. Børn og unge er generelt mere udsatte for arbejdsulykker, og det er derfor vigtigt at få udviklet en bevidsthed om arbejdsmiljø på et tidligt tidspunkt.
 

lærerArbejdsmiljøundervisning har til formål at give elever og studerende viden om og holdninger til arbejdsmiljø, som de kan drage nytte af, mens de er i uddannelsessystemet og senere på arbejdsmarkedet.   

Børn og unge mere udsatte

Børn og unge er generelt mere udsat for skader på arbejdsmarkedet, og det er derfor vigtigt, at der grundlægges en bevidsthed om arbejdsmiljø på et tidligt tidspunkt i uddannelsessystemet. Budskabet skal være, at det nytter at forholde sig til og aktivt arbejde på at forbedre arbejdsmiljøet.

Arbejdsmiljøundervisning i skolen

På grundskoleområdet er det obligatorisk at undervise i arbejdsmiljø og undervisningsmiljø på alle klassetrin. Her kan emnet integreres fuldstændig i den almindelige undervisning eller indgå som tema i de forskellige fag. Man kan også arbejde tværfagligt og tematisk med emnet.

Uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering (UEA) er et af folkeskolens tre obligatoriske emner på 1.–9. klassetrin. Disse emner er ikke tillagt et selvstændigt timetal, men indgår i undervisningen i de obligatoriske fag, dvs. inden for de obligatoriske fags timetalsramme.

Integration af arbejdsmiljø på erhvervsskoleområdet 

På erhvervsskolerne indgår arbejdsmiljø i de fleste uddannelsesgrene, såvel på grundfags- som på hovedfagsniveau. Her er undervisningen i arbejdsmiljø mere brancherettet. I gymnasiet indgår arbejdsmiljø ikke som obligatorisk emne generelt, men i stedet i visse fag.

 

Arbejdsmiljørådet igangsat et projekt der skal være med til at inspirere og samle gode ideer til undervisning i arbejdsmiljø på erhvervsskoleområdet.

 

Læs mere om projektet og se materialer her

Ungmedjob.dk

På portalen Ungmedjob.dk kan du som underviser få nem adgang til materialer, spil, gode råd og generel viden om arbejdsmiljø. Sitet giver også unge, forældre og arbejdsgivere overblik over de vigtigste arbejdsmiljøregler. Bag sitet står branchearbejdsmiljørådene.


Gå til Ungmedjob.dk

Europæisk netværk om undervisning og oplæring i arbejdsmiljø

På EU niveau er der etableret projektet ENETOSH (European Network for Education and Training in Occupational Safety and Health) om arbejdsmiljøundervisning på alle uddannelsesniveauer i hele EU. På dansk kaldes projektet "Europæisk netværk for undervisning og oplæring i arbejdsmiljø".


Gå til netværket her

 

Se rapport om hvordan de europæiske medlemsstater integrerer arbejdsmiljø i de nationale læseplaner

Tre gode links

 

Dansk Center for Undervisningsmiljø
Dansk Center for Undervisningsmiljø byder på viden, inspiration og konkrete redskaber, der kan hjælpe dig i undervisningsmiljøarbejdet.

Danmarks Undervisningsportal
På Danmarks Undervisningsportal (EMU) kan man finde inspiration og relevante materialer til undervisning i arbejdsmiljø både på folkeskole, gymnasie og erhvervsuddannelses-niveau.

Læseplan for emnet uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering
På Undervisningsministeriets hjemmeside kan du se læseplanen for Uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering (UEA) er et af folkeskolens tre obligatoriske emner på 1.–9. klassetrin.

Opdateret  2009-04-23

Hvis du har spørgsmål til teksten, kan du kontakte Videncenter for Arbejdsmiljø