Redskaber til lederen
Det kan du selv gøre
Sådan hjælpes medarbejderne

Redskaber til lederen (om forebyggelse af stress)

1. Lederen skal kende sit eget stressniveau. Sæt det ned, hvis det er for højt. Hvis lederen er stresset, smitter han eller hun medarbejderne og resten af organisationen. Lederens evne til at træffe de rigtige beslutninger bliver dårligere, og han eller hun risikerer at piske en stemning op, der får afdelingen/virksomhedens medarbejdere til at arbejde dårligere og mindre effektivt. 

2. Kend stress-symptomerne. Ved at kende stress-symptomerne kan lederen reagere tidligt nok, hvis en medarbejder viser symptomer på stress. Det er en god ide at bede om en samtale, hvis stress-symptomerne har været til stede i en periode, hvis der er tegn på, at det fortsætter, og hvis medarbejderen ikke selv aktivt gør noget for at ændre på det. 

3. Overvej, om opgaver og ressourcer passer sammen. Har medarbejderen/gruppen/afdelingen tid, viden og personer nok til de opgaver, der skal udføres. Hvis ikke, så aflys, udsæt, nedprioriter. 

4. Lyt, hvis en medarbejder ønsker at tale om stress eller travlhed. Lederen skal skelne mellem, om det er en kortvarig ophobning af travlhed, eller om det er en længerevarende periode. Spørg gerne om, hvordan medarbejderen sover om natten uden nødvendigvis ellers at blande dig i medarbejderens privatliv. Vær opmærksom på, at både de stærke og dygtige ildsjæle og de mere perfek-(tionistiske eller negativt indstillede medarbejdere er i farezonen. Begge grupper kan have behov for hjælp. 

5. Hav et telefonnummer parat. Undersøg gerne på forhånd, om din virksomhed eller organisation er tilknyttet en abonnementsordning med adgang til psykologhjælp, professionel arbejdsmiljørådgivning eller lignende, så du er forberedt og har et telefonnummer at give videre, hvis en medarbejder har akut brug for hjælp. Medarbejderen skal som udgangspunkt ringe til den praktiserende læge som det første.

Det kan du selv gøre for at forebygge stress

1. Overvej, om opgaver og ressourcer passer sammen. Har du tid, viden og kræfter nok til de opgaver, du har påtaget dig eller er blevet bedt om. Hvis ikke, så aflys, udsæt, nedprioriter. 

2. Skab overblik. Skriv ned, hvad du har af opgaver, problemer, hængepartier, løse ender og andet, du skal nå. Tag både arbejdsmæssige og private forhold med. Hvis det viser sig, at din arbejdsmængde overstiger, hvad du kan nå, så tal med din nærmeste leder. Tag listen med og bed lederen være med til at prioritere opgaverne. Private forhold kan du orientere din leder om, og ofte vil du kunne blive beskyttet arbejdsmæssigt i en periode, til de private forhold er kommet på plads igen.  

3. Kend stress-symptomerne, for eksempel dårlig nattesøvn, og reager på dem tidligt nok. (Mange overser de tidligere symptomer og (fortsætter i et højt tempo for længe.  

4. Sov om natten. Søvn er afgørende for, om du får alvorlige problemer med stress. Hvis du får søvn nok, er du i stort omfang beskyttet mod stress. 

5. Sig pyt og sig fra. Lad de problemer ligge, du ikke kan ændre på. Træk på skulderen og sig pyt til bagateller. Gør noget ved de problemer, du kan ændre på. Det er dit ansvar at fortælle din leder eller tillidsrepræsentant, hvis du har nået et punkt, hvor du føler dig meget over-(belastet.

Sådan hjælpes medarbejderne (om behandling af stress)

1. Forbered dig med et telefonnummer og kontaktpersoner, der kan hjælpe, hvis en medarbejder bryder sammen eller bliver sygemeldt.  

2. Lyt til, hvad vedkommende fortæller, dan dig et overblik (over problemets omfang og karakter. Overvej, om der skal professionel hjælp til, og om din virksomhed eller organisation vil og kan hjælpe. Det kunne være, at det blot er arbejdsopgaver, der skal ændres på. Henvis evt. til den praktiserende læge eller til en samtale med en tilknyttet psykolog eller professionel arbejdsmiljørådgiver. Undgå selv at være terapeut, men hjælp medarbejderen med det arbejdsmæssige. 

3. Hvis problemerne handler om stress af middel karakter, vil en periode med deltidssygemelding eventuelt kombineret med samtaler hos en psykolog klare det. Er det et alvorligt tilfælde, kan der blive tale om en sygemelding i en længere periode. Det er vigtigt, at der bliver taget hånd om årsagerne til problemerne. Her kan virksomheden hjælpe til, men det kan også være nødvendigt med hjælp fra en læge eller en psykolog. Er problemet stress og depression, vil samtaler med en psykolog med en kognitiv videreuddannelse sammen med medicinsk behandling typisk virke bedst. 

4. Følg udviklingen med respekt for privatlivets fred. Det er en god ide at samarbejde med lægen, kommunen, forsikringsselskabet, psykologen eller andre professionelle, så du ved, hvordan du og arbejdspladsen skal forholde sig, og hvordan vedkommende bedst vender tilbage til arbejdet.  

5. Undgå langtidssygemelding og fyring, hvis det overhovedet er muligt. En del ryger ud af arbejdsmarkedet efter en langtidssygemelding. Kan problemerne løses i opstarten ved et bredt samarbejde i starten, er det bedst. Dermed forebygger man, (at der opstår yderligere problemer og komplikationer, som (gør sygemeldingen længere og situationen sværere at løse.