Magasinet Arbejdsmiljø
Bladnummer: 09
Årgang: 2006
nyheder

En kvart million danskere tager sovemedicin

Op mod hver femte dansker har svært ved at falde i søvn eller vågner flere gange om natten. Årsagerne er mange, men søvnforskere giver bl.a. stress på jobbet skylden for søvnløsheden.

Også fritiden stresser

 

Stadigt flere mennesker ligger og vender og drejer sig i sengen om natten. Søvnforskere vurderer, at ca. 15-20 pct. af befolkningen jævnligt har problemer med at falde i søvn eller vågner op igen i løbet af natten. Dermed er søvnløshed den mest udbredte søvnforstyrrelse og forekommer oftere end snorken og søvnapnø.

 

Søvnløsheden stiger langsomt op gennem 30-40-års-alderen. Den topper omkring 50-60-års-alderen, og ofte har folk haft problemet i 20 år, inden de søger hjælp. Forinden har mange fået piller mod deres søvnløshed, og i alt tager ca. 355.000 danskere hver aften sovemedicin (se boks). Det er, ifølge søvnforskere, et alarmerende højt tal.

 

– Det er et kæmpemæssigt problem. Halvdelen af befolkningen har i perioder søvnproblemer. Og der er ingen tvivl om, at tallet bliver større og større, hvis vi ikke får skabt en lidt bedre søvnkultur i Danmark, siger Jes Gerlach, formand for Psykiatrifonden og forfatter til bogen „Søvn“. Grundene til, at folk sover dårligere, er mange. Men søvnforskere peger på stress – specielt i arbejdslivet – som hovedårsagen.


Hos søvnklinikken Scansleep kommer der flere og flere mennesker med søvnproblemer i takt med de stigende krav på arbejdsmarkedet.


– Frekvensen er øget meget pga. vores hæsblæsende tempo, hvor vi sover alt for lidt. De fleste er søvnløse pga. stress og for høj arbejdsbelastning og mangel på kundskab om deres krop, når det gælder søvnen, forklarer overlæge ved søvnklinikken Scansleep, Søren Berg.

 

Poul Jennum, overlæge ved Dansk Center for Søvnforskning, er enig i, at en stressfyldt tilværelse og en arbejdssituation, som er uoverskuelig, kan være årsag til de søvnløse nætter.

- Man ligger og vender og drejer sig og spekulerer over sit arbejde. Tænker: Hvordan kan jeg nu klare det her. Man
møder op og er træt og uoplagt og irriteret på kollegerne, man kommer måske op at skændes, og så kører den onde cirkel,
forklarer han.


Også fritiden stresser

Men jobbet er ikke den eneste årsag til, at danskerne ikke kan sove. Meget ofte handler det også om at geare ned i fritiden.
Mange mennesker har nemlig en stressfyldt fritid, hvor man skal nå en hel masse.

 

– Vi har stress på mange fronter. Ikke kun på arbejdet, også alt det teknologiske som mobiltelefonen og computeren kan
give stress. Vi lever i en præstations- og materialistisk verden, hvor det er svært at sige nej til f.eks. ekstra småjob og dermed
ekstra penge, forklarer Jes Gerlach.


Søren Berg supplerer:
– Vi har ikke længere fri i den forstand, at begge ægtefolk er på arbejde. Samtidig er der børn, hus og fritid at passe. Vi sover
desuden ca. en time mindre, end da vi alle var bønder for Vor Herre. Derfor går mange af os rundt og har konstant
søvnmangel. Vi arbejder ikke længere i naturens rytme. Vi går på arbejde samme tid hele året – selv om det er mørkt eller
lyst ude. Vi har forskudt vores døgn, siger han. Poul Jennum peger på andre forhold, som gør danskere søvnløse, blandt
andet skifteholdsarbejde, depression og sygdom, natlig vandladning og sorg- og
krisesituationer.

 

– Jeg havde f.eks. i går en patient, der ikke kunne sove om natten. Da jeg gik bag om hendes liv, viste det sig, at hun havde
forskellige andre sociale problemer. Så selv om jeg fjernede hendes søvnløshed, får jeg jo ikke automatisk hendes mand til
at blive en hvid ridder og hendes børn til at blive søde og rare. I hendes tilfælde er søvnløsheden et symptom på andre fænomener, siger han.


For lidt motion, tv, kaffe, alkohol og andre stimulanser medvirker også til den dårlige søvn. Ifølge de tre søvnforskere
ligger løsningen i, at man oparbejder en god søvnkultur. – Man skal lære at forstå søvnens betydning.


For nogle er søvnen bare noget, der skal overstås. Mange mennesker går meget op i kosten, men man burde gå lige så meget op
i søvnen og følge nogle enkle søvnregler. Derved kunne man nemlig opnå en betydelig forbedret livskvalitet, siger Jes
Gerlach.

 

Tekst: Marianne Troelsen

 

Faktaboks

Sovemedicin

Ifølge Lægemiddelstyrelsen tog 355.000 danskere i 2003 sovemedicin i form af de såkaldte benzodiazepiner. Antallet
af danskere på sovemedicin kan dog reelt være langt højere, idet der findes anden sovemedicin end benzodiazepinpræparater.
Og ifølge overlæge Poul Jennum ved Dansk Center for Søvnforskning er der også andre faktorer, der gør sig gældende.
F.eks. tager ikke alle patienter den foreskrevne medicin, mange patienter har adgang til medicin, der ikke er udskrevet
til dem – f.eks. givet af naboen – og patienterne deler medicin med f.eks. ægtefællen.

 
Faktaboks

Insomni - Når man ikke kan sove

Den hyppigst forekommende søvnforstyrrelse er insomni, der betyder at man ikke kan sove. Nogle kan ikke falde i søvn. Andre vågner tidligt eller mange gange i løbet af natten. Oftest har folk også en subjektiv følelse af at sove dårligt, men det betyder ikke nødvendigvis, at de har behov for at sove i løbet af dagen.

Kilde: Netdoktor.dk og Scansleep