Ondt i hænder og håndled
Smerter i hænder og håndled – især i den hånd man bruger mest – er en ret udbredt gene, som skyldes overbelastning eller nedslidning af bindevæv, muskler og sener i hånden og håndledet.
Lidelser i hænder og håndled rammer især medarbejdere i jobs, der er særligt belastende for hænderne, f.eks. postsorterere, slagteriarbejdere, computerbrugere og bygningsarbejdere. Flere kvinder end mænd har problemer med ondt i hænderne.
Blandt de mest almindelige lidelser i hænderne er seneskedehinde-betændelse og karpaltunnelsyndrom. Kronisk seneskedehindebetændelse viser sig som en væskeansamling omkring senerne ved håndledet.
Risikoen for at overbelaste sine hænder og håndled i arbejdet afhænger af kroppens generelle tilstand.
Her er de arbejdsopgaver, som giver størst risiko for skader på hænder og håndled:
- Ensidigt belastende arbejde (f.eks. computerarbejde med mus) og ensidigt gentaget arbejde, hvor man laver mange hurtige gentagelser med hånden
- Arbejdsstillinger og bevægelser, der belaster hænderne, f.eks. fingerspidsgreb og præcisionskrævende arbejde
- Arbejde i kulde, f.eks. i fiskeindustrien eller i kølehuse på slagterier
- Problemer i det psykiske arbejdsmiljø, fx meget lidt indflydelse på arbejdet
Gode råd, hvis du har ondt i hænderne og arbejder med computer: