Arbejdstider Aktuelt
 

Hver femte dansker har hudproblemer

 
Af Kasper Brøndgaard Andersen 
- 20. februar 2013
20 pct. af de erhvervsaktive har våde hænder i mindst en fjerdedel af tiden på jobbet, og det giver store hudproblemer for medarbejderne i en række brancher.

Foto: Magasinet ArbejdsmiljøHver femte dansker i beskæftigelse har inden for det seneste år haft hudproblemer på hænderne. Det viser nye tal fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA).

Hudproblemer kommer typisk til udtryk som eksem i form af kløe, røde knopper og plamager, tør og revnet hud og små vandblærer. For de værst ramte breder eksemen sig til armene og ansigtet.

– Det er især de håndværksprægede fag, der får problemer. For de mennesker, der bliver ramt, har erhvervet tit været et barndomsønske, så det har store personlige og økonomiske omkostninger. Man bliver syg og stigmatiseret og tvunget ud af branchen. Det er helt meningsløst, for mange af problemerne kunne forebygges, siger Jeanne Duus Johansen, professor og centerleder ved Videncenter for Allergi på Gentofte Hospital.

De nye tal stammer fra spørgeskemaundersøgelsen "Arbejdsmiljø og Helbred 2012”, som 16.300 beskæftigede har deltaget i.

Hudproblemer skyldes ofte vådt arbejde, som især frisører, personer i fødevarebranchen som slagtere, bagere, kokke og køkkenmedhjælpere samt rengøringsassistenter og social- og sundhedsassistenter har en del af. I mange brancher er der også kontakt med allergifremkaldende stoffer.

Kvinder og unge særligt udsatte

I undersøgelsen svarer 8 pct. af deltagerne, at de har haft hudproblemer i en uge eller mere, mens 13 pct. svarer, at de har haft hudproblemer i nogle dage.

Det er især kvinder og unge mennesker, der oftere end andre har hudproblemer. Et typisk kvindefag som frisørfaget er da også suverænt hårdest ramt.

55 pct. af de adspurgte frisører og kosmetologer har haft hudproblemer inden for det seneste år, mens tallet er 44 pct. for køkkenmedhjælpere og 35 pct. for social- og sundhedsassistenter.

– Jeg var rigtig, rigtig syg og fik eksem i ansigtet, på kroppen og på hænderne. Jeg er blevet ekstremt overfølsom over for vand og sæbe, og jeg kan ikke skære grøntsager og kød eller vaske hår uden handsker, siger Camilla Mie Eriksen, som under sin elevtid som frisør fik kraftig eksem. Hun gennemførte uddannelsen, men kan i dag ikke arbejde i branchen.

Brug handsker

Camilla Mie Eriksen er langt fra alene. Flere danskere får papir på, at jobbet er skyld i kløe, svie og udslæt, viser tal fra Arbejdsskadestyrelsen. Antallet af danskere, der får anerkendt hudsygdomme som en arbejdsbetinget lidelse, er steget med 80 pct., ligesom antallet af anmeldelser er fordoblet fra 1.337 sager i 2005 til 2.660 sager i 2011.

– Har man først fået problemer, er det svært at komme af med dem igen. En del vil have vedvarende problemer, og op mod to tredjedele vil blive ved med at have eksem, siger Jeanne Duus Johansen.

Hun peger på, at de vigtigste redskaber til at nedbringe antallet af danskere med arbejdsbetinget eksem er at bruge handsker og undgå allergifremkaldende kemikalier.

– Det handler om at bruge de rigtige handsker til det rigtige arbejde og kun i så lang tid, som det er nødvendigt, siger Jeanne Duus Johansen.

I nogle brancher er der dog en vis modstand overfor at lade ansatte bruge handsker. Argumenterne lyder ofte, at det er dyrt eller ikke er noget, man plejer at gøre – eller som for eksempel i frisørbranchen at man ikke kan udføre sit håndværk med handsker på. Men, lyder det fra Jeanne Duus Johansen, det er et spørgsmål om tilvænning og god handske-praksis. Hun mener, at der er brug for en overordnet strategi, så forebyggelseskampagner tænkes ind i de mest belastede erhverv – som for eksempel frisørfaget.

Læs mere om vådt arbejde her

Artiklen er fra februars udgave af Magasinet Arbejdsmiljø.
Læs hele magasinet her.

Sidst opdateret d. 18. februar 2014
Skriv kommentar
Alle felter med * skal udfyldes.
Din e-mail vises ikke.
Bekræft, at du ikke er en spam-robot, ved at skrive ordet GUL her
 
Mere aktuel viden

Kalender
Se kommende arrangementer.

Se hvad andre gør
Se eksempler fra virksomheder, der har forbedret deres arbejdsmiljø.

Forskningsrapporter
Hold dig orienteret om den nyeste forskning inden for arbejdsmiljøområdet. 

 


Seneste kommentarer på hjemmesiden
  • Hudkræft anerkendes efter ny praksis
    Kan hudkræft også anerkendes som arbejdsskade, hvis kræften skyldes UV-stråling fra svejsning?
  • Nyt værktøj til interaktive arbejdspladsvurderinger
    Kære Morten Refsgaard
    Værktøjet er et udviklet af det europæiske arbejdsmiljøagentur, og man har i Danmark ikke valgt at oversætte og tilpasse det til danske forhold, så det er altså ikke muligt at bruge det i Danmark. Men der er flere andre lande, der bruger det.

    Flere af branchearbej...
 
Fra stress til trivsel
Fra stress til trivsel
Stress rammer individuelt, men skal løses i fællesskab.
 
Job og krop
Job og krop
Forebyg smerter i muskler og led.
 
Forebyg mobning på jobbet
Forebyg mobning
Mobning kan forebygges med viden, dialog og en god handlingsplan.
 
Forebyg vold på jobbet
Forebyg vold
Vold og trusler på arbejdspladsen skal identificeres, forebygges og håndteres i fællesskab.
 
Skab gode forandringer
Skab gode forandringer
Skab gode forandringer - med fokus på et godt psykisk arbejdsmiljø.
 
Forskningsbaseret viden
NFA
Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA).
 
 

Videncenter for Arbejdsmiljø | Lersø Parkallé 105 | 2100 København Ø | Telefon 39 16 53 07 | Fax 39 16 52 01 | videncenter@vfa.dk

Videncenter for Arbejdsmiljø er en del af Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø CO2 Neutral