Arbejdstider Aktuelt
 

EU-kampagne om samarbejde skydes i gang

 
Af Charlotte Aagaard Knudsen 
- 20. april 2012
Det europæiske arbejdsmiljøagentur lancerer en ny to-årig kampagne om, hvordan man kan forebygge arbejdsmiljøproblemer gennem samarbejde.

Samarbejde forebygger arbejdsmiljøproblemer

Nøgleordet er samarbejde i den ny arbejdsmiljøkampagne, der gennemføres i samtlige EU-lande i 2012 og 2013, og som EU-Arbejdsmiljøagenturet står bag. I Danmark er temaet ’Samarbejde om forebyggelse i en forandringstid’.

Kampagnen lanceres 20. april ved et arrangement i Bruxelles, hvor blandt andre departementschef i Beskæftigelsesministeriet, Bo Smith holder oplæg.

I Danmark skydes kampagnen i gang ved et arrangement i Arbejdstilsynet den 10. maj i København.

Formålet med kampagnen er at sætte fokus på, hvordan man kan forebygge arbejdsmiljøproblemer gennem samarbejde – og her er god ledelse og medarbejderinddragelse centrale begreber.

God praksis Konkurrence

Et af hovedelementerne i kampagnen er en såkaldt Best Practice eller god praksis konkurrence, hvor virksomheder kan melde ind med deres gode eksempler. Konkurrencen har til formål at fremhæve de bedste eksempler på ledere og medarbejdere, der samarbejder om risikoforebyggelse. Priserne uddeles i foråret 2013, og der er sidste frist for indsendelse 1. september 2012.

De øvrige danske kampagneelementer omfatter derudover en landsdækkende kampagnetur rundt til erhvervsskoler og arbejdspladser, og der er planlagt indlæg om kampagnen på den årlige arbejdsmiljøkonference AM2012, der finder sted i Nyborg til november.

Deltag i kampagnen

Man kan deltage i kampagnen på flere forskellige måder. For eksempel ved at:

  • Formidle kampagnens materiale
  • Organisere egne aktiviteter
  • Benytte kampagnens online værktøjer, der findes på hjemmesiden
  • Deltage i god praksis konkurrencen
  • Blive EU- eller national kampagnepartner

Læs mere på kampagnehjemmesiden

Læs folder om God praksis konkurrencen


 

Sidst opdateret d. 20. april 2012
Skriv kommentar
Alle felter med * skal udfyldes.
Din e-mail vises ikke.
Bekræft, at du ikke er en spam-robot, ved at skrive ordet GUL her
 
Mere aktuel viden

Se hvad andre gør
Se eksempler fra virksomheder, der har forbedret deres arbejdsmiljø.

Forskningsrapporter
Hold dig orienteret om den nyeste forskning inden for arbejdsmiljøområdet. 

Blog med forskerne
Arbejdsmiljøforskerne blogger med udgangspunkt i deres forskningsprojekter.


Seneste kommentarer på hjemmesiden
 
Fra stress til trivsel
Arbejdsmiljøbutikken
Stress rammer individuelt, men skal løses i fællesskab.
 
Job og krop
Arbejdsmiljøbutikken
Smerter i muskler og led skal forebygges aktivt - og takles i fællesskab.
 
Forebyg vold på jobbet
Arbejdsmiljøbutikken
Få viden og værktøjer til at håndtere vold på arbejdspladsen.
 
 

Videncenter for Arbejdsmiljø | Lersø Parkallé 105 | 2100 København Ø | Telefon 39 16 53 07 | Fax 39 16 52 01 | videncenter@vfa.dk

Videncenter for Arbejdsmiljø er en del af Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø CO2 Neutral