For mig handler et godt arbejdsmiljø om gode kollegaer.

Arbejdstider Aktuelt
 

Ny håndbog om forebyggelse fra Sundhedsstyrelsen

 
Af Annie Hagel 
- 15. december 2011
Når man i god fysisk form, kan man bedre klare stress ifølge en ny håndbog fra Sundhedsstyrelsen.

Mobiltelefoner og trådløse internetforbindelser gør det muligt at arbejde, mens man kører til og fra jobbet – og når man er hjemme eller på ferie. Gør man det, oplever hjernen, at den aldrig får tid til at koble af og restituere. Det er en væsentlig grund til, at stadig flere mennesker får stress, hedder det i en ny håndbog fra Sundhedsstyrelsen.

32 sygdomme kan forebygges med fysisk aktivitet

Håndbogen viser, at fysisk aktivitet kan forebygge og behandle 32 sygdomme. En af dem er stress. Den akutte, kortvarige stress er ikke farlig. Men den kroniske stress giver risiko for alvorlige helbredsproblemer. Det skyldes ikke kun stressen i sig selv, men også at personer, der er stressede, ofte også har dårlige vaner hvad angår alkohol, rygning, mad og motion. Kort sagt en livsstil, der øger risikoen for hjertekarsygdom og tidlig død.

Træning påvirker humør og energi

Fysisk træning påvirker humør og energi, og gør det derfor lettere at klare hverdagen, herunder stressede situationer. Ifølge Sundhedsstyrelsen viser undersøgelser, at fysisk træning modvirker stresssymptomer. Personer, der er veltrænede og i god kondition, klarer stressede situationer bedre. Og en del tyder på, at personer, der er stressede, kan reducere graden af stress ved at træne regelmæssigt.

Forskningen viser ikke, om det er bedst at træne ved høj eller moderat intensitet for at undgå stress. Men tilsyneladende er det bedre at træne kredsløbet ved fx at løbe end det at træne muskelstyrken, hvis det er stress, man vil modvirke.

Blandt de andre sygdomme, som ud over langvarig stress er nye på Sundhedsstyrelsens liste over dem, der kan forebygges med motion, er angst, depression og demens.

Mere motion med høj intensitet

Sundhedsstyrelsen skærper med håndbogen sine egne anbefalinger til fysisk aktivitet. Voksne skal helst være aktive 30 minutter om dagen, men moderat intensitet er ikke længere nok. Aktiviteten skal være med moderat til høj intensitet. Man kan godt dele de 30 minutter op i ti minutter, men ikke mindre. Og man bør to gange om ugen være fysisk aktiv med høj intensitet i mindst 20 minutter.

Børn og unge anbefales at være fysisk aktive mindst 60 minutter ud over de almindelige kortvarige daglige aktiviteter, ligeledes med moderat til høj intensitet. For både børn og voksne gælder det, at motion ud over det anbefalede bare giver fordele for sundheden.

Læs håndbogen ”Fysisk aktivitet – håndbog i forebyggelse og behandling"

Sidst opdateret d. 20 december 2011
2 kommentarer til denne artikel Abonner på kommentarer
  • 5 jan 2012 11:56
    Lisette Knudsen, Direktionsassistent
    Håndbogen "Fysisk aktivitet" svarer den til håndbogen "Motion modvirker stress"?

    Hvor bestiller vi håndbogen?
  • 5 jan 2012 12:56
    Anne Hansen
    Kære Lisette

    Håndbogen "Fysisk aktivitet - håndbog i forebyggelse og behandling" samler evidensen for børn og unge, voksne, ældre og gravide, som tidligere har været behandlet i forskellige publikationer fra Sundhedsstyrelsen.

    Den nye håndbog er en revideret version af håndbogen fra 2004.

    Du kan se den nyeste udgave som pdf. her:

    http://www.sst.dk/publ/Publ2011/BOFO/FysiskAktivitet/Haandbog2011.pdf

    Hvis du ønsker den som publikation, kan den bestilles hos Sundhedsstyrelsen via dette link:

    http://www.sst.dk/Udgivelser/2011/Fysisk%20aktivitet%20-%20haandbog%20om%20forebyggelse%20og%20behandling.aspx
Skriv kommentar
Alle felter med * skal udfyldes.
Din e-mail vises ikke.
Bekræft, at du ikke er en spam-robot, ved at skrive ordet GUL her
 
Mere aktuel viden

Kalender
Find kommende arrangementer om arbejdsmiljø


Love, regler, vejledninger og aftaler
Find love, regler, bekendtgørelser og aftaler på arbejdsmiljøområdet.


Se hvad andre gør
Se eksempler fra virksomheder, der har forbedret deres arbejdsmiljø.


Forskningsrapporter
Hold dig orienteret om den nyeste forskning inden for arbejdsmiljøområdet.

Blog med forskerne
Arbejdsmiljøforskerne blogger med udgangspunkt i deres forskningsprojekter.


Læserne om Magasinet Arbejdsmiljø
”Magasinet Arbejdsmiljø er tit en øjenåbner for mig, hvor jeg opdager noget nyt, som jeg kan bruge i mit arbejde.”
 
Seneste indlæg i forskningsbloggen
Seneste kommentarer på hjemmesiden
 
Fra stress til trivsel
Arbejdsmiljøbutikken
Stress rammer individuelt, men skal løses i fællesskab.
 
Job og krop
Arbejdsmiljøbutikken
Smerter i muskler og led skal forebygges aktivt - og takles i fællesskab.
 
Vold
Arbejdsmiljøbutikken
Få viden og værktøjer til at håndtere vold på arbejdspladsen.
 
 

Videncenter for Arbejdsmiljø | Lersø Parkallé 105 | 2100 København Ø | Telefon 39 16 53 07 | Fax 39 16 52 01 | videncenter@vfa.dk

Videncenter for Arbejdsmiljø er en del af Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø CO2 Neutral