Selv om tilbuddene er der, bruger kun få muligheden for motion og hjælp til rygestop på arbejdspladsen. Og kun lidt over halvdelen af os siger ja til sund mad.
Langtfra alle får tilbud om sundhedsfremme på arbejdspladsen. Men selv om tilbuddene findes, er der en stor del af de ansatte, som slet ikke benytter dem.
I undersøgelsen ”Arbejdsmiljø og helbred i Danmark 2010” har Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø spurgt et bredt udsnit af arbejdende danskere, om de har fået tilbudt forskellige sundhedsfremmende ordninger på arbejdspladsen, og om de har brugt dem.
De mest udbredte tilbud er motionsredskaber og behandling som for eksempel fysioterapi. Det siger under eller omkring en tredjedel ja til. Det tilbud, flest tager imod, er den sunde mad, men det er stadig kun 56 pct., der siger ja til den. Lidt færre end halvdelen tager imod tilbuddet om sundhedstjek.
Danskernes egen vurdering af arbejdsmiljøet Undersøgelsen ”Arbejdsmiljø og helbred i Danmark 2010” har bedt et bredt udsnit af danskere om at vurdere deres eget arbejdsmiljø.
I alt 10.600 lønmodtagere og selvstændige mellem 18 og 59 år fra forskellige brancher har svaret på spørgsmål om deres fysiske og psykiske arbejdsmiljø, herunder sundhedsfremme på arbejdspladsen.
Det er forskere fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA), som har stået for undersøgelsen.
Undersøgelsen kan ses på www.arbejdsmiljoforskning.dk
Tilgængelighed er ikke afgørende
Undersøgelsen tyder på, at der ikke er sammenhæng mellem, om et tilbud er tilgængeligt, og om det bliver brugt. En del af forklaringen kan være de øvrige forhold ude på arbejdspladserne.
For eksempel siger 61 pct. af de adspurgte sygeplejersker, at de har motionsfaciliteter til rådighed, men kun 18 pct. bruger dem.
– Det er bekymrende, fordi vi ved,hvor vigtigt bevægelse er for at forebygge skader i muskler og led, også i vores job, som kan være fysisk anstrengende, siger Vibeke Westh, formand for Kreds Hovedstaden i Dansk Sygeplejeråd til Magasinet Arbejdsmiljø.
Hun peger på, at det kan være svært at have overskud til at motionere efter en presset arbejdsdag.
– Skiftende vagter gør det heller ikke nemmere, og mange skal hjem og hente børn, så det er svært at få det til at passe ind. Det, der skal til, er, at fysisk træning skal ind i arbejdstiden, så det ikke er noget ekstra, man skal gøre. Det vil vi arbejde for, lover Vibeke Westh.
Der skal efteruddannes
Professor Bente Klarlund Pedersen fra Københavns Universitet er overrasket over, at der ikke er flere, som får tilbud om sundhedsfremme på arbejdspladsen. Men ikke så overrasket over, at få bruger dem, og at den sunde mad ligger højest på listen.
– Det er jo ret nemt at sige ja til frugten og den sunde mad. Men det er ikke alle, der er tiltrukket af et motionsrum. Og så skal man væk fra at have sundhedsfremme som et personalegode, siger hun til Magasinet Arbejdsmiljø.
Bente Klarlund Pedersen mener, at sundhedsfremme på arbejdspladsen skal ligestilles med andre arbejdsmiljøforhold.
– Der skal efteruddannelse til. Ligesom der er efteruddannelse i at bruge hovedet, skal der være efteruddannelse i at bruge kroppen, så man ikke tager skade af sit arbejde, understreger hun.
Så mange får tilbud om sundhedsfremme på arbejdspladsen, gennemsnit af alle jobgrupper: - Motionsfaciliteter 35 pct.
- Behandling 35 pct.
- Sund kost 22 pct.
- Ugentlig motion 20 pct.
- Sundhedstjek 19 pct.
- Rygestop 18 pct.
Så mange har sagt ja til et tilbud om sundhedsfremme på arbejdspladsen,gennemsnit af alle jobgrupper:
- Sund kost 56 pct.
- Sundhedstjek 45 pct.
- Behandling 39 pct.
- Motionsfaciliteter 28 pct.
- Ugentlig motion 26 pct.
- Rygestop 10 pct.
Kilde: Arbejdsmiljø og helbred i Danmark 2010.
Kilde: Magasinet Arbejdsmiljø